I kampen mod et mindre CO2-udslip er gasdrift en af de muligheder, som er lige ved hånden, og ude i Europa er lastbiler drevet af Liquified Natural Gas (LNG) begyndt at køre. Når man gerne vil have LNG frem for CNG, så skyldes det, at man kan medbringe meget mere brændstof i tankene sammenlignet med, hvis gassen opbevares som CNG. Når gassen pumpes ud af LNG-tanken og ind i brændstofpumpen, ændrer den faktisk karakter til CNG.
I Danmark er LNG ikke nogen mulighed, fordi her findes ganske enkelt ingen tankningsmuligheder.
Volvo er en af de lastbilsproducenter, som har valgt at tilbyde gasdrevne lastbiler. Den kraftigste version er FH 460 LNG, der anvender LNG som drivmiddel. Volvos gasmotor G13C460 adskiller sig fra konkurrenterne ved at være udviklet som en dieselmotor, dvs. den har alle de fordele, som vi kender fra dieselmotorens karakteristik med høj ydeevne, og omvendt har den ikke nogen tændrør, og så anvender den en smule diesel.