Kursskifte i EU

Efter fem år med fuld fart på lovgivningsmaskinen har der efterhånden indfundet sig et kursskifte i Bruxelles. 

Fordi europæisk erhvervsliv har mistet terræn til især Kina i den globale konkurrence, er der stort fokus på at styrke konkurrenceevnen. Det skal simpelthen være nemmere at drive virksomhed i Europa. Det handler blandt andet om at skrue ned for reguleringspresset. 

For efterhånden står det klart for alle, at vi har et problem i Europa med alt for omfattende rapporteringskrav, som koster tid og ressourcer for virksomhederne. 

Hvad angår den grønne omstilling, handler det ikke om, at man vil sænke klimaambitionerne. Men snarere, at der har indfundet sig en vis pragmatisme, hvor den grønne omstilling skal gå hånd i hånd med konkurrenceevnen. Det har NLA længe efterspurgt. 

Slækkede rapporteringskrav 

Derfor er det også positivt, at EU-Kommissionen nu har lagt op til, at de små og mellemstore virksomheder ikke rammes af tunge krav om bæredygtighedsrapportering.

For problemet er, at rapporteringskrav for de store virksomheder forplanter sig til underleverandører og virksomheder andre steder i kæden, herunder vognmændene, når de leverer varer til de store selskaber. Det koster mandskabstimer, som kan bruges bedre på at drive forretning. 

Derfor hilser vi det velkomment, at man nu prioriterer at få proportionerne på plads. Konkret foreslås det nu, at kun virksomheder med over 1.000 ansatte og en omsætning på mere end 50 milliarder euro skal omfattes af rapporteringskrav om bæredygtighed. 

I samme ånd har EU-toppen i dialogen med bilbranchen foreslået at give producenterne af de lette køretøjer tre år mere til at opfylde CO2-reduktionsmålene for 2025. Med stor opbakning fra både Europa-Parlamentet og EU-landene. Et udtryk for, at man ønsker at holde produktionen i Europa og give branchen tid til at levere på de grønne ambitioner. 

Det kan vi kun støtte og fra NLA’s side opfordre til, at man på lignende vis er realistisk, når det gælder målene for de tunge køretøjer.

Samtidig med, at man arbejder ambitiøst med at skabe en forretningsmodel for at lave skiftet til batteridrevne lastbiler og herunder ikke mindst sikrer den nødvendige ladeinfrastruktur og kapacitet på elnettet. 

Beredskab og militær mobilitet 

Et andet emne der fylder meget, er behovet for, at det civile beredskab er rustet til at håndtere krisesituationer. Tre år med krig i Ukraine og hybrid krigsførelse fra Rusland har sat fornyet fokus på vigtigheden af det civile beredskab.

Det gælder ikke mindst i forhold til transportsektoren. NLA er engageret i emnet ikke mindst i forhold til at kortlægge, hvordan vognmændene kan bidrage til at løse de opgaver, der ligger foran os. 

Bruxelles fokuserer også på at sikre, at de militære korridorer i Europa er rustet til en stigning i militære transporter af bl.a. tungt materiel. Det fik for nylig den græske EU-transportkommissær, Apostolos Tzitzikostas, til at efterspørge et opgør med komplekse nationale regler og procedurer, som hæmmer militær mobilitet.

Det kan være en kærkommen lejlighed til at sikre, at de grænseoverskridende transporter med højere vægte og dimensioner ikke bliver mødt med nationale særregler, som hæmmer mobiliteten i Norden bl.a. under transporter med militært materiel.

Den dialog har vi allerede skudt i gang i Norden, og vi ser frem til at bidrage til den fælles indsats for at styrke det civile beredskab i hele regionen.