Kunderne må til lommerne

Send regningen videre til kunderne.

Det har været budskabet fra de ansvarlige politikere, lige siden det stod klart, at den kilometerbaserede vejafgift bliver indført fra 1. januar 2025. Mindre klart er det dog for mange vognmænd, hvordan de konkret skal få kunderne til at betale for de tusindvis af kørte kilometer, som staten fra nytår kræver betaling for. 

75 procent af vognmændene siger nemlig, at de endnu ikke ved præcist, hvordan de skal fakturere deres kunder for den ekstra udgift, seks måneder inden vejafgiften bliver en realitet. Det viser en rundspørge, som DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND har gennemført blandt DTL’s medlemmer. 

Kunder må forvente stort pristillæg 

Én af dem, som er gået i tænkeboks, er vognmand Jan Åkerman fra Gørlev på Vestsjælland. Han har ti lastbiler og kender omfanget af sin kørsel, men er alligevel i tvivl. 

- Vi vurderer, at 85 procent af vores kørsel foregår på det overordnede vejnet, hvor vi skal betale kilometerafgift, og med cirka 100.000 km pr. lastbil årligt skal der et betydeligt tillæg oveni, hvis vi skal have tomkørsel og det øvrige med. Jeg har ikke lagt mig fast på, hvordan det skal gøres, men jeg vil skele lidt til, hvordan de store transportvirksomheder og mine kollegaer gør, siger han. 

Han mener dog, at det bliver en udfordring at holde styr på hver kilometer og prisen på den. 

- Vi kører jo ikke bare fra A til B, men har også kørsel i byerne, hvor der er miljøzoner, og prisen pr. kilometer er endnu højere. Og der har jo allerede været så meget tvivl om hele sagen, at man skal passe på ikke at lægge sig fast på noget, siger han med henvisning til, at myndighederne allerede har justeret på kilometersatserne på de afgiftsbelagte vejstrækninger. 

Kunderne må dog under alle omstændigheder forvente, at der kommer en ekstra linje for vejafgift på fakturaen i tilgift til olietillægget. Jan Åkerman har forsøgt at forberede sine kunder på, hvad der venter efter 1. januar. 

- Mange af vores kunder aner ikke noget om det, men jeg har gjort dem klart, at der kommer en ordentlig møgtur fra 1. januar. De tager det roligt, men det gør de måske ikke, når de ser, hvad det koster. Men de sender nok regningen videre til deres kunder, siger han. 

- Det er ikke os, der skal betale det her gilde, slår han fast. 

Flere lokalafdelinger kan spare kørsel  

Hos Thisted Kloakservice mener vognmand og medejer Bjarne Bloch, at kunderne modvilligt vil acceptere en ekstra linje på fakturaen, som viser fordyrelsen, som vejafgiften afstedkommer på transportarbejdet. 

- Om det handler om at få renset sit toilet eller at købe æbler i Brugsen, tror jeg, at kunderne accepterer, at det koster ligesom med et dieseltillæg. Men det skal selvfølgelig med på fakturaen, siger han. 

Han peger dog på, at vognmandsvirksomheder indenfor hans eget kørselsområde, slamsugning, i en årrække har fået lavere priser blandt andet på grund af konkurrence fra mindre virksomheder med mere primitivt udstyr, uden vognmandstilladelse og uden tilknytning til den organiserede vognmandsbranche. Vejafgiften føjer yderligere usikkerhed til den ligning, bl.a. fordi taksterne ikke ligger fast endnu. 

Og så mener han, der også er bestyrelsesmedlem i Danaffald, at virksomhederne i den del af branchen overvejer nye tiltag for at afbøde effekterne af vejafgiften. Thisted Kloakservice er en del af Leif M. Jensen-koncernen, som opererer over et større område.

- For LMJ drejer det sig om hele Jylland, som bliver dækket af afdelinger i Vejle, Århus og Aalborg. Som slamsugervirksomhed kigger man på, om man skal have flere små afdelinger, så man kan spare på kørslen og dermed vejafgiften. Men det er en udregning, som vi ikke har færdiggjort endnu, siger han. 

DTL-næstformand: Præcist som vi forudsagde 

Lidt længere mod nord sidder direktør i Hanstholm Containertransport A/S, Jens H. Petersen, som er næstformand i DTL og formand for DTL’s arbejdsgiverforening. Han vurderer, at det særligt i yderområderne med større afstande som fx i Thy bliver svært for vognmændene at få dækket al kørslen ind 1:1 på fakturaen til kunden. 

- Lige nu er det faktisk uklart, hvordan vi helt præcist skal gøre, men jeg tror, der vil være en del vognmænd og medlemmer, som vil opleve, at det bliver svært, når man som vi ligger længere væk fra E45 og de store færdselsveje og fx har kørsel for en række mindre kunder, siger han. 

Og hans pointe har klangbund i rundspørgen: 1/3 af de adspurgte vognmænd svarer nemlig, at de vil få svært ved at fakturere kunderne for samtlige kørte kilometer. 

Det får Jens H. Petersen til konkludere, at vognmændene står overfor stor usikkerhed på grund af vejafgiften fra 1. januar: 

- Vi er jo lige præcist der, hvor vi hele tiden har advaret politikerne om, at det ikke er helt så simpelt, som de siger, at vi bare kan lægge afgiften over på kunderne, for den er kunderne ikke nødvendigvis med på.  

FÅTAL HAR INDGÅET AFTALE OM BETALINGSLØSNING

Et flertal af vognmændene har endnu ikke lavet en aftale med en udbyder om betaling af vejafgift. DTL-medlemmer får rabat hos Brobizz på Vejafgift Boks. 

Knap 25 procent af deltagerne i DTL’s rundspørge om vejafgift har lavet en aftale med én af de tre udbydere, som er godkendt til at håndtere opkrævning af vejafgift via en on-board unit (OBU) i form af en elektronisk boks eller alternativt via app. 

De tre udbydere, som er godkendt af Sund & Bælt på nuværende tidspunkt, er Brobizz, Øresund Pay og det italienske selskab Telepass. For 90 procents vedkommende har vognmændene valgt at indgå en aftale med Brobizz. 

Resultatet af rundspørgen viser også, at andelen af større virksomheder, som har indgået en aftale med en af udbyderne, er større end blandt de små og mellemstore virksomheder. Hver fjerde af vognmændene med 21-50 medarbejdere, der har besvaret rundspørgen, har indgået en aftale om en betalingsløsning, mens andelen er 55 procent for virksomheder med 51-100 medarbejdere.

For vognmandsvirksomheder med op til ti medarbejdere er den tilsvarende andel 20 procent