Kommentar: Har vi råd til den grønne omstilling?
Slamsugervirksomheden Leif M. Jensen A/S (LMJ) går foran i den grønne omstilling, og står alligevel til en økonomisk lussing som følge af vejafgiften. Hvorfor skal vi straffes? spørger adm. direktør Lykke Jensen i denne kommentar, hvor hun også leverer en opsang til politikerne.
I LMJ arbejder vi løbende med at reducere vores miljøpåvirkning og er bl.a. miljøcertificerede. Alle bærer et ansvar for miljøet, og vi tager gerne vores del. Læg dertil, at innovation er en del af vores DNA.
Derfor tog vi med kyshånd imod et tilbud fra vores leverandør af vognopbygninger, da de i samarbejde med Volvo sidste år blev i stand til at levere eldrevne slamsugere. Prisen for bilen var cirka fire millioner kroner, hvor en tilsvarende fossildrevet bil koster cirka to millioner kroner. Men af de herover beskrevne årsager valgte vi at investere i bilen.
Knap otte måneder senere kan vi konstatere, at bilens driftstid overrasker positivt, men den bekymring, vi på forhånd havde om bilens ”power” til at drive vakuumpumpen, har vist sig berettiget. Vi vil dog oprigtigt gerne fortsætte den grønne omstilling og står nu overfor en beslutning om investering i landets første treakslede eldrevne slamsuger. Igen er det dobbelt op på investeringen, og det er derfor ikke ”bare lige” at skrive kontrakten under.
Møgbitter over kilometerafgift
Når vi nu står med en vognpark, hvoraf halvdelen af bilerne er specialkøretøjer som genbrugsspulere, industrispulere og mammutsugere, som der IKKE findes et miljørigtigt alternativ til, bliver man ærlig talt møgbitter over den kommende kilometerafgift, som politikerne nu trækker ned over hovedet på os.
Infrastrukturen er ikke på plads. Hvor skal vi oplade en genbrugsspuler, når den arbejder på en pløjemark hele dagen i en fjernt beliggende afkrog? Ironisk nok har netop genbrugsspuleren den miljøfordel, at den genbruger spulevandet og dermed fjerner behovet for at køre til og fra arbejdsstedet for at tanke vand til spulingen…
Hvorfor skal vi straffes? Vi går foran, hvor vi kan, men der er dog grænser for vores formåen. Der findes ganske enkelt for størstedelens vedkommende ingen alternativer til vores fossildrevne køretøjer. Den del af vognparken, som måske godt kunne omstilles, må nu forblive fossildrevet for at kunne løfte kilometerafgiften. Vi efterlyser i den grad politikere, der kommer ud i virkeligheden og står til rådighed for dialog med den del af transporterhvervet, som ikke flytter varer fra A til B.
Drop kække udtalelser
Investeringernes størrelse overstiger langt de fleste små og mellemstore virksomheders formåen. Jeg er altid blevet fortalt, at størstedelen af transportvirksomhederne har en overskudsgrad på mellem 0,5 og 2,5 procent.
Det ville klæde politikerne ikke at komme med kække udtalelser om, at ”så må virksomhederne jo leve med mindre overskud”. Overskuddet bruger vi jo netop til at reinvestere i vores vognpark! Læg dertil krav fra banker og finansielle samarbejdspartnere til soliditetsgrad og balancesum samt offentlige kontrakter med meget kort løbetid, som ikke kan retfærdiggøre så store investeringer. Og det er ikke kun med lastbilerne: Når vi op på fem eldrevne biler, skal der investeres cirka 1,5 millioner kroner i ejendommen til elforsyning. Desuden er service- og reparationsomkostninger dyrere end ved konventionelle biler.
Så kære politikere, vis en smule forståelse og kom meget gerne på besøg hos os ude i virkeligheden, der skal leve med jeres urealistiske krav.