Jacob og Jens-Ole Larsen husker begge en diskussion for noget tiden siden, som drejede sig om et netværksmøde en sen eftermiddag. Men de husker den forskelligt.
- Det handlede om, at jeg gerne ville være med til at vurdere, hvad der er relevant for mig, siger Jacob Larsen, inden hans far Jens-Ole tager ordet.
- Humlen i det var, at jeg skulle prøve at lære ham så mange ting som muligt, så jeg hev ham med til nogle ting, som jeg syntes var relevante. Men han syntes måske ikke, det var relevant for ham og heller ikke for firmaet. Fair nok, men det kan han jo ikke vide, uden at han har prøvet det. Oprindeligt hed aftalen, at fra 8 til 16 der var han min. Det blev så ret hurtigt til, at sådan var det ikke alligevel, og i dag styrer han det selv, og nu skal jeg jo spørge, om han har tid til noget, siger Jens-Ole Larsen med et smil.
- Det viser, hvad der kan ske, hvis man ikke har forventningsafstemt med hinanden. Hvad forventer jeg egentlig af dig i forhold til at være tilgængelig, spørger Jacob Larsen retorisk og påpeger, at familiebåndet spiller en væsentlig rolle i de uenigheder, der uvægerligt opstår, men også i forhold til at finde løsningen og komme videre.
- Balancen kan være svær, og derfor sagde jeg også dengang, at hvis jeg ikke var din søn, men en ansat, havde du så forventet, at jeg med en times varsel mødte op kl. 17 til et socialt arrangement, som ikke var akut eller direkte relateret til driften? Eller ville du acceptere, at jeg sagde: “Det kan jeg faktisk ikke, for jeg har en anden aftale”?
Vi sidder i mødelokalet i administrationsbygningen på Slagelse Transportcenter A/S, hvor Jacob og
Jens-Ole Larsen fra samme side af bordet forklarer, hvordan de har håndteret generationsskiftet i virksomheden herunder de bump, der er opstået på vejen i rollerne som ny og gammel chef og som far og søn.
Den omtalte episode har bl.a. ført til, at de har opfundet et særligt begreb: “Rød zone”, som kan bruges, når de mener, at der er behov for at tage en timeout i en diskussion, eller at man mentalt kan forberede sig til en diskussion, hvor der kan opstå uenighed.
- Det er mest, når det handler om noget følelsesmæssigt og ikke nødvendigvis om driften. Men det kan være alt muligt andet, hvor man ved, at det, jeg kommer til at sige, det er den anden person enten uenig i, eller han har i hvert fald en anden holdning til det, siger Jens-Ole Larsen
- Det sjove er, at vi faktisk aldrig har haft brug for rød zone for alvor, indskyder Jacob Larsen.
Den omtalte episode har medvirket til at skabe en forståelse hos dem begge om, at de skal bruge tiden sammen på det, som er produktivt.
- Vi er blevet meget bedre til at finde balancen mellem, hvornår vi er sammen som familie og som chef og direktør, siger Jacob Larsen.
Generationsskiftet hos Slagelse Transportcenter er en glidende proces. Formelt set ejer Jens-Ole
Larsen 0,02 procent af aktierne, som er de såkaldte A-aktier, mens resten ejes af Jacob Larsen og hans søster, som ikke er en del af driften.
- Det betyder, at jeg bestemmer det hele, men kun får 275 kroner i udbytte, siger Jens-Ole Larsen spøgefuldt om de nøgterne realiteter.
- Tanken er selvfølgelig, at Jacob skal have råderet over de resterende aktier, når vi kommer længere frem.
Overdragelsen har de seneste par år dermed været centreret omkring den daglige ledelse og drift.
Virksomheden har dog ansat en driftschef, ligesom de også råder over en nyansat projektleder, hvis speciale er databaseret optimering. Selv har Jens-Ole Larsen ifølge eget udsagn ikke haft et egentligt kontor i virksomheden i ti år og kommer efterhånden sjældent på pladsen i det daglige.
- Og det er et bevidst valg. For hvis jeg kom herind hver eneste dag fra syv morgen til fem eftermiddag, så ville jeg jo stadigvæk være den, der var den. Og hvor skal han så være? spørger han og nikker mod sønnen.
Jacob Larsen erkender, at det har krævet, at han ledelsesmæssigt har fået hår på brystet.
- I starten havde jeg måske svært ved at gribe ind, hvis jeg så et eller andet, jeg ikke synes var helt i orden. Jeg havde været vant til, at min far gjorde det. Så man skal overvinde en grænse, når man skal kigge nogen i øjnene, der er 20 år ældre, og som har mere erfaring, for at sige, at det, han gør, eller måden, han taler på, ikke er ok.
Jens-Ole Larsen supplerer:
- Jeg oplever også, at Jacob er trådt meget mere i karakter. Det gør han jo dels, fordi han er her, men også fordi jeg ikke er her.
De morer sig over et eksempel på, at det er lykkedes at gøre Jacob Larsen til den synlige repræsentant for virksomhedens ledelse.
- Vi havde en sjov episode, hvor vi sendte ham (Jens-Ole Larsen, red.) ud for at hente en af vores elever, og eleven anede slet ikke, hvem han var, griner Jacob Larsen.
Mennesker, mennesker og mennesker
På de indre linjer er der tale om parløb, hvor Jacob og Jens-Ole Larsen oftest går i takt, også når det gælder omstillingen til eldrift. De har i år etableret eget anlæg til depotladning og får leveret sammenlagt 14 el-lastbiler og 12 elvarebiler i perioden 2025-27.
I øjeblikket tilbringer de en dag om ugen sammen, som også involverer, at de morgensvømmer. Jacob Larsen forklarer, at han bruger sin far til den nødvendige sparring om stort og småt. I løbet af de seancer står det også klart, at rollerne og ansvaret er skiftet.
- Engang var min fars mailindbakke altid fyldt, men når jeg kigger, ligger der jo kun fem mails nu. Så åbner jeg min egen, og der ligger 50, selvom den var i bund i går.
Man kan begribeligvis ikke lede en stor transportvirksomhed med godt 100 ansatte og 80 lastbiler og varebiler uden at kunne planlægge og styre økonomien. Men Jens-Ole Larsen fremhæver, at den væsentligste kvalifikation ligger et andet sted.
- Jeg plejer at sige, at vi har tre ting, vi skal arbejde med i branchen. Det er mennesker, mennesker og mennesker. Og Jacob bliver på sigt bedre end mig, for han er god til mennesker, og han har evnerne, så jeg er både glad og stolt.
Som erfaren virksomhedsleder har Jens-Ole Larsen været vidne til flere generationsskifter i andre virksomheder - også dem, der ikke lykkedes. Og han har særligt ét godt råd.
- Træk det ikke i langdrag. Jeg har selv set et generationsskifte, der tog 30 år. Det var dømt til at mislykkes, og det gjorde det så også, siger han og konkluderer:
- Som den gamle skal du huske, at det er dig, der skal give mest slip og give plads.
I forhold til tidspunkter hvor tingene er spidset til mellem de to, har Jacob Larsen uddraget den lære, at det handler om at finde sin rolle og sine ben som leder.
- Min far har gjort det på en god måde. I starten fik jeg ikke adskilt rollerne: Hvornår var det min far, der talte, og hvornår var det chefen? I dag ser jeg det mere som rådgivning, end noget jeg har gjort forkert. Han er jo mit forbillede på mange punkter, men i dag tænker jeg mere over, hvad der virker for mig.
