Investeringer i infrastruktur gavner produktiviteten

Produktivitetsrådet, der er sat i verden for at holde øje med produktivitetsudviklingen i den danske økonomi, udgav i foråret deres årlige rapport, Produktivitet 2020, som indeholder vigtige konklusioner om investeringer i infrastrukturen.

Rapporten konkluderer, at investeringer i transportinfrastruktur både er vigtig for den private og den offentlige sektors produktivitet. I den private sektor styrker et velfungerende transportsystem handlen og vidensdelingen mellem virksomhederne og forbrugerne og øger mobiliteten på arbejdsmarkedet. I den offentlige sektor viser infrastrukturinvesteringernes betydning sig ved de gevinster, som samfundet opnår set i forhold til omkostningerne ved investeringerne.

Det måles ved de trafikøkonomiske modeller, som Transportministeriet fastsætter regneregler for, og som bruges som beslutningsgrundlag for politiske prioriteringer af infrastrukturinvesteringer til at sammenligne forskellige projekters samfundsmæssige afkast som fx en Hærvejsmotorvej over for en udvidelse af E45.

Mangelfulde modeller
Men rapporten konkluderer, at der er fejl forbundet med de modeller, som man bruger i dag, da det kun er nogle og højst sandsynligt langt fra alle produktivitetsgevinster, der opnås ved at investere i infrastruktur, som opfanges. Kun brugernes direkte fordele ved at anvende infrastrukturen, som de er villige til at betale for, medregnes, men ikke yderligere produktivitetsgevinster, som infrastrukturen skaber for andre end brugerne. Vigtig viden udelades dermed.

Rapporten påpeger, at selvom det er vanskeligt at opgøre omfanget af produktivitetsgevinsterne for andre end brugerne og indebærer en risiko for dobbelttælling, er det vigtigt, at modellerne for- bedres, så alle gevinster medtages, og at fordele og
ulemper er velkendte, når investeringsbeslutningerne træffes, fordi de påvirker samfundet både fordelagtigt gennem øget produktivitet og ufordelagtigt gennem øgede udgifter til anlæg og vedligehold og en øget miljø- og klimabelastning.

Rapporten konkluderer også, at undersøgelser viser, at der er en positiv virkning på den økonomiske aktivitet ved at investere i transportinfrastruktur, og at dette overvejende også gælder for produktiviteten, når man ser på betydelige erfaringer fra udlandet.

Omfanget af den positive effekt af investeringer i infrastrukturen på produktiviteten er iflg. rapporten dog ikke helt klart, for kendskabet til de drivkræfter, som skaber virkningerne, er begrænset, og der er udfordringer forbundet med at opgøre virkningerne, fx at finde frem til den rette årsagssammenhæng, sammenligningen af infrastrukturprojekter af forskellig størrelse og type samt adskillelsen af størrelsen af virkningen på lokalområdet på dels omflytningen af ressourcer fra andre landsdele, dels skabelsen af ny økonomisk aktivitet.

Østjyske motorveje gavnede hele landet
Rapporten konkluderer desuden, at færdiggørelsen af de østjyske motorvejsstrækninger i 1990’erne ikke blot har gavnet lokalområderne, men hele landets indkomst.

Selvom det ikke er muligt præcist at fastslå størrelsen af virkningen på den samlede indkomst, kan det – ud fra et indeks for tilgængeligheden/ markedsadgangen, der er en funktion af forholdet mellem antallet af fuldtidsbeskæftigede på arbejdsstedsniveau og den beregnede køretid mellem to områder – konstateres, at der har været en positiv virkning på både lokalområdernes erhvervsindkomst og beskæftigelse: Begge dele er vokset mest i de områder, hvor tilgængeligheden er steget mest på grund af de nye motorveje.

Det ses som en indikator for, at motorvejene også har en positiv effekt på landets samlede indkomst, men det er vigtigt, at man har det lange lys på, for det kan tage op mod 15 år, før gevinsterne viser sig fuldt ud.

Det pointeres også, at der fortsat er behov for infrastrukturinvesteringer, fordi der ikke er tegn på, at det stigende transportbehov vil aftage, så det er nødvendigt at modvirke trængsel og sikre, at transportdækningen sker under hensyn til fx miljø og produktivitet.