Interview: Tordner mod nyt særkrav

Nu kan det være nok.

Efter 37 år i branchen overvejer grisetransportør Niels Jeppesen fra Bette Gris ApS i Thisted at stoppe. Med varslet om nye og pludselige højdekrav til transport af smågrise har han fået nok.

Niels Jeppesen orker ikke alt det bøvl og de ekstra udgifter, de nye krav fra Fødevarestyrelsen ifølge ham vil føre med sig. Han håber, at myndighederne besinder sig og trækker den nye bekendtgørelse tilbage. Den har lige været i høring og er sat til at træde i kraft allerede 1. juli i år.

De nye krav betyder, at den indvendige højde mellem etagerne ved transport af grise på 26 kg og 30 kg skal være henholdsvis mindst 68 cm og 70 cm. Hidtil har myndighederne kun stillet højdekrav for grise på 40 kg og derover. De nye regler er en udmøntning af en politisk aftale om styrket kontrol med dyretransporter fra december 2018 mellem den daværende Venstre-ledede regering og Dansk Folkeparti.

Fire nye grisebiler skal ombygges
- Højdekravet betyder, at jeg skal have ombygget de fire nyeste af mine syv grisebiler. Det kan koste op til 200.000 kroner pr. bil plus den tid, hvor bilen er ude af drift og forhindrer mig i at opfylde mine langtidskontrakter, forklarer Niels Jeppesen.

Han har som mangeårigt, toneangivende medlem af DTL Dyr altid sat en ære i at transportere små- og avlsgrise i moderne biler med fokus på dyrevelfærden. Bl.a. betyder højdekravet, at det er slut med grisetransporter i fem etager. Han vurderer, at der fremover bliver plads til cirka 35 procent færre grise pr. transport, og at noget af den daglige fleksibilitet går fløjten.

- Det her svarer jo til, at folk i tiltro til loven køber en bil med plads til syv personer men så pludselig kun må køre med fem.

Men betyder de flere transporter ikke bare, at du kan tjene på noget mere kørsel?
- Jeg får ingen gevinst ud af det her. Jeg skal ansætte måske tre flere chauffører, og mere bøvl og besvær vil fylde arbejdsdagen. I stedet vil det betyde, at grisebilerne sydpå vil få en ekstra omlastning i Tyskland, og at udenlandske grisebiler vil vinde frem. Det her er jo en dansk særregel, siger han.

Nederlag for miljøet
Fødevareminister Mogens Jensen og Dyrenes Beskyttelse har kaldt kravet for en sejr for dyrevelfærden, bl.a. fordi smågrisene får bedre ventilation. Er det ikke det?

- Nej. Vore moderne grisebiler har god ventilation. Kravet er et nederlag for miljøet. For CO2-udledningen bliver større, fordi der kommer flere grisebiler på vejene. Og der vil komme ældre udenlandske lastbiler, der ikke rammes af det danske højdekrav, siger han og ryster på hovedet af lovgiverne:
- At sende en bekendtgørelse på gaden to måneder før ikrafttræden skriger til himlen. Jeg måtte vente næsten to år på min nye grisebil til 1,2 millioner kroner.

Højdekravet for smågrisene er blot seneste eksempel på noget, der for vognmændene ligner en forfølgelse af de danske dyretransportører, der år for år får serveret dårligere konkurrencebetingelser af myndighederne, mener Niels Jeppesen.

”Trenden” kan aflæses i DTL’s konjunkturundersøgelse fra maj i år. Her fremgår det, at skrappe krav, høje bøder og en vis konsolidering næsten har halveret antallet af danske dyretransportører de sidste ti år. Sidste år var der 21 rene dyretransportører tilbage. Samtidig har mange andre vognmænd neddroslet kørslen med levende dyr til fordel for andre transporttyper.

DTL: Uskik med danske særkrav
DTL har i et høringssvar advaret mod at indføre højdekravet for smågrise.

Ikke alene savner kravet faglig begrundelse, men sådanne nationale særkrav er en uskik på et indre marked for dyretransport og vil være en stor belastning for vognmændene. Også dyrevelfærden vil lide skade, fordi højdekravet kan føre til ekstra omlæsninger til andre køretøjer ved landegrænsen. Desuden vil den lavere udnyttelse af lastbilernes kapacitet føre til højere omkostninger til dyretransporterne, svække erhvervets konkurrenceevne og få negative effekter på miljø og trængsel.

”Det er uhørt, at der lægges op til at indføre et så væsentligt krav med ekstremt kort frist. Den korte frist betyder, at vognmændene ikke har ordentlig tid til at foretage den nødvendige omstilling, som bl.a. kan indebære, at der skal købes nyt transportmateriel, eller at eksisterende vogne skal ombygges”, hedder det i høringssvaret.

Alt for kort høringsfrist
DTL’s chefkonsulent Søren Büchmann Petersen siger, at det nye udspil øger det i forvejen voldsomme krav- og kontroltryk på branchen.

- Vognmænd og chauffører er dagligt hårdt pressede af ikke mindst det pålagte ansvar for, at de dyr, de tager med, er egnede til transport. Et ansvar som retteligt burde ligge hos landmanden, der kender dyrene.

Han er desuden stærkt utilfreds med de urimeligt korte frister, der er givet:
- Organisationerne har kun fået få dage til at undersøge sagen. Vi fik bekendtgørelsen 6. maj og havde høringsfrist 20. maj. En beregning af de økonomiske konsekvenser har myndighederne heller ikke ulejliget sig med. Samtidig er det en mangel på forståelse for branchen, at vognmændene ikke får ordentlige frister til at få bragt materiellet klart til at leve op til højde- kravet, siger han og bemærker, at en samlet erhvervsfront er imod forslaget. Nu afventer man fødevareministerens reaktion på de indkomne høringssvar.