Del

If i køreskole

If sender 20-25 medarbejdere i praktik hos DTL’s medlemmer for at lære mere om vognmændenes hverdag. Vognmand Bent Kjærgaard fra Høje Taastrup er en af dem.

Hvad laver en vognmand egentlig på sine daglige ture? Hvordan adskiller udfordrin­gerne som distributionsvogn­mand sig fra kranbilsvognmandens?

Det er nogle af de spørgsmål, som DTL’s nye forsikringspartner If prøver at få be­svaret på en ny og alternativ måde: 20-25 af selskabets medarbejdere, assurandører, skademedarbejdere og marketingsfolk, bliver i denne tid sidemandsoplært i vognmandens daglige rutiner. De kommer med ud at køre og oplever på den måde på nærmeste hold, hvordan vognmandens hverdag udspiller sig.

- Vi er i gang med at opbygge vores kompetencer og med at komme tættere på vognmændenes hverdag. Det hjælper os til at sætte de rigtige forsikringspakker sam­men til vognmændene. Vi lærer den særli­ge sprogbrug og de begreber, som vogn­mænd bruger om deres biler og arbejde og bliver på den måde bedre til at tale med dem og kan rydde misforståelser af vejen, inden de opstår. Så medarbejderne får en masse med hjem fra turene og en dybere indsigt, som vi bruger til at finpudse de for­sikringsprodukter, som vi har på hylderne til vognmændene, fortæller salgsdirektør i If, Bo Beier-Simonsen.

Læs mere om køreskolen her