If har ikke altid ret
Siden DTL's skadeudvalg blev etableret i 2019, er fem skadesager blevet anket. I én sag har klageren fået medhold, og det viser, at skadeudvalget har sin berettigelse.
Er en gummiged motoriseret løftegrej eller ej? Spørgsmålet er blevet besvaret af det skadeudvalg, som If og DTL har nedsat. Udvalget behandler skadesager, hvor DTL-medlemmer er utilfredse med If’s afgørelser.
John Roy Vesterholm, chefjurist i DTL betegner udvalget som unikt.
- Det svarer til Ankenævnet for Forsikring, hvor privatpersoner kan anke afgørelser fra et forsikringsselskab. I relation til erhvervsforsikringer findes der ikke sådan et ankenævn, så det er ganske unikt, at vi sammen med If giver vores medlemmer denne mulighed for at få genvurderet deres skadesag, understreger John Roy Vesterholm.
- I skadeudvalget sidder der tre repræsentanter fra If og tre fra DTL, som har formandskabet og dermed den afgørende stemme ved eventuel stemmelighed. Hidtil har vi ikke haft behov for at stemme, fordi vi har været helt enige i afgørelserne, siger han, der inden vi besvarer spørgsmålet om gummigeden her refererer eksempler på fire sager, som udvalget har behandlet, hvor If fik medhold.
Et uvildigt vidne afgjorde sagen
En varebil kørte ud i et trafikeret kryds for at dreje til venstre. Der opstod trafikprop, og trafiklyset skiftede til rødt. Men bakkede varebilen før mødet med en personbil, der kørte ligeud trods det røde lys?
Nej, sagde chaufføren. Jo, sagde det uvildige vidne. Afgørelsen var en ligelig fordeling af skylden mellem varebil og personbil, fordi de begge overtrådte færdselsloven. En afgørelse, der var klokkeklar for skadeudvalget at bekræfte, fordi man generelt lægger stor vægt på udsagn fra uvildige vidner.
Blind vinkel er ingen undskyldning
Hvem har ansvaret, når to lastbiler bakker, og kører ind i hinanden? Den der bakker først, den der bakker sidst eller begge? Der kan være travlhed på pladsen, når man skal forbi vægten, før man læsser af. Hvis udsynet tilmed er begrænset af en bygning, kan det udfordre ekstra. Chaufføren fra skadesagen påberåbte sig, at han bakkede først, og at han ikke kunne se modparten på grund af den blinde vinkel. Men færdselsloven siger, at når man bakker, skal man sikre sig, at det kan ske uden fare. Fordi begge biler bakkede, blev den ligelige fordeling af skyld bekræftet.
Holdt han sin bane?
For en lastbil med anhænger kan selv et venstresving være et snævert sving. Men trak chaufføren til højre for at få en bedre vinkel? Eller holdt han sin bane? Til højre for lastbilen holdt en bil fra den lokale køreskole for rødt, da lastbilen kørte frem. Inden for sin bane, hævdede chaufføren, men et uvildigt vidne kunne bekræfte, at lastbilen trak mod højre for at kunne komme rundt. Afgørelsen fra If blev stadfæstet: Chaufførens arbejdsgiver havde ansvaret for skaderne på køreskolens bil.
Skaderne på bilerne sladrede
Hvem kørte ind i hvem, da en lastbil kørte ud fra en ejendom, og stødte sammen med en personbil?
Svaret på sådan et spørgsmål finder man ved at kigge på forklaringer og objektive fund. Lastbilchaufføren sagde, at han holdt stille, og blev påkørt. Personbilens fører sagde det modsatte. Men skaderne på bilerne gav svaret: Begge køretøjer var i bevægelse, da de ramte hinanden. Så lastbilens fører fik hele skylden, fordi han ikke havde overholdt sin ubetingede vigepligt.
En gummiged ER motoriseret løftegrej
En chauffør var på arbejde i en lejet gummiged, hvilket er hverdag hos Kai Andersen Eftf. A/S fra Tommerup på Fyn. Han skulle hente noget flis, og da gummigedens grab blev stukket ind i bunden af stakken, kollapsede den. Flis væltede fra 10 meters højde ned over gummigeden. Heldigvis slap chaufføren med skrækken, men det gjorde gummigeden ikke.
If mente, at en gummiged er en entreprenørmaskine, og at kun løftetrucks var omfattet af forsikringsparagraffen om ”motoriseret løftegrej”.
Skadeudvalget mente noget andet, da de på baggrund af en juridisk fortolkning skulle bedømme, hvilke genstande forsikringen dækkede i den konkrete sag. Udvalget var enige om, at termen ”motoriseret løftegrej” var uklar, og så træder den såkaldte uklarhedsregel i kraft. Den siger, at ved uklarhed skal sagen afgøres til ugunst for den, der har skrevet forsikringsbetingelserne, i dette tilfælde If.
Udlejer af gummigeden havde en forsikring, der dækkede skaderne, så If's erstatning til DTL-medlemmet Kai Andersens Eftf. A/S udgjorde selvrisikoen, der i sager som denne er et ret stort beløb.