I øvrigt bør PostNord privatiseres

Tillykke med valget til det nyvalgte Folketing!

Når disse linjer læses, er partierne formentlig travlt beskæftiget med at slikke sårene, nyde triumferne, konstituere sig samt ikke mindst i færd med dronningerunder, forståelsespapirer, regeringsgrundlag osv.

Den romerske statsmand Cato den Ældre (234 f.Kr.-149 f.Kr.) blev berømt for næsten altid at slutte sine taler i det romerske senat med ordene ”I øvrigt mener jeg, Karthago bør ødelægges”. Som bekendt blev ønsket opfyldt og Karthago ødelagt kort efter Catos død.

Uden sammenligning i øvrigt har jeg også en opfordring, som heller ikke er udtalt for første gang. Faktisk er det tredje gang i år, at jeg på lederplads appellerer til, at Folketinget gennemfører en egentlig privatisering af postbehandlingen og ved samme lejlighed afskaffer befordringspligten for breve.

Det er mit lønlige håb, at gentagelse fremmer forståelsen hos moderne danske politikere, som det gjorde hos senatorerne i det gamle Rom.

For jeg er overbevist om, at privatisering af posten er den bedste løsning for alle: Staten sparer penge, der i stedet kan bruges på fx grøn omstilling. Borgerne får den billigste og mest effektive brev- og pakkelevering. Og sidst men ikke mindst fra mit perspektiv, så slipper medlemmerne af DTL – vognmændene – for den utålelige konkurrence fra et ellers ineffektivt og dyrt offentligt postvæsen, som for længst ville have udlevet sig selv, havde det ikke været for den unfair statsstøtte.

Der er heldigvis sket bevægelser i retning af en mere positiv holdning til privatisering af posten hos især De Radikale. Venstre og Konservative er allerede med på ideen. Hvis Løkkes Moderaterne også er med, ligger privatiseringen jo lige for. Så få det nu skrevet ind i regeringsgrundlag og forståelsespapirer, hvad enten regeringskonstellationen er blå, rød eller dannes hen over midten.

I januar beskrev jeg bl.a., hvordan befordringspligten er blevet overhalet af den digitale virkelighed, hvorfor det ikke længere giver mening at opretholde den, endsige støtte den med skattekroner. Folk sender mails, sms’er og kommunikerer i stor stil via sociale medier. De små og ikke mindst faldende

brevmængder, vi må imødese fremover, kan sagtens transporteres af private transportfirmaer fx af fragtmændene, der i forvejen dagligt kommer ud i hver en krog af riget.

I juni fortalte jeg om de positive finske erfaringer med et delvist privatiseret postvæsen. Jeg skal da opfordre til, at de nyvalgte post- og transportpolitikere tager på studiebesøg i Finland for med egne øjne at se, at verden ikke falder sammen, fordi staten stopper med at støtte posten.

Lad mig her til sidst forklare, hvorfor vi som vognmænd har et problem med statsstøtten til PostNord.

Jeg tror desværre ikke på gentagne forsikringer om, at statsstøtten går til PostNords brevdel og ikke tilflyder stykgodsforretningen, som igen og igen underbyder private vognmænd på transportopgaver.

Flowet af penge i PostNord er omtrent lige så klart og gennemskueligt, som udsigten fra Himmelbjerget på en dag med tæt tåge.

Hvad der imidlertid ligger fast, er, og det er min pointe, at PostNords stykgodsforretning gentagne gange giver unaturligt lave priser på udbud, som ingen private vognmænd kan matche.

Og hvorfor kan de så ikke det? På grund af statsstøtten er min påstand.