Hvad, hvis uheldet rammer, og du bliver alvorligt syg?

Fredag den 17. januar 2025 vil for altid vil være prentet i vognmand Michael Rasmussens hukommelse. 

- Det er egentlig en helt almindelig aften. Jeg er lige kommet hjem fra en 800 km lang tur til Sverige. Jeg har som sædvanligt stillet bilen i Odense og er kørt hjem til København i min egen bil. Så føler jeg noget smerte i venstre side af brystet og ud i venstre arm. Et par panodiler hjælper ikke, og efter lidt tid føles det, som om en elefant har stillet sig på brystet. Google er din ven, tænker jeg og googler symptomet. ”Ring venligst 112!” stod der, husker Michael Rasmussen tilbage. 

Ti minutter efter kommer ambulancen med blå blink og kører ham på Bispebjerg Hospital. 

DANSKE VOGNMÆND besøger Michael Rasmussen først i februar, hvor behandlingen på hospitalet er vel overstået. Den har bestået i et hav af undersøgelser og ikke mindst i en ballonudvidelse af en ellers lukket kranspulsåre. 

Anledningen til besøget er at høre om, hvad man som vognmand bør have tjek på, hvis uheldet er ude. Et spørgsmål, som Michael Rasmussen er blevet ufrivillig ekspert i at besvare. 

Kørselsforbud 

Man må ikke køre bil eller lastbil, hvis der er risiko for, at man får et hjertetilfælde. Så lægerne udstyrede Michael Rasmussen med et kørselsforbud. Normalt gælder forbuddet i tre måneder, når man kører erhvervskørsel, men i hans tilfælde kunne han nøjes med 30 dage. 

- Jeg kan næsten ikke vente med at komme ud igen, siger han. 

Vognmandsforretningen tæller to biler. Den ene kører med chauffør fast for Ancotrans. Den anden kører Michael Rasmussen selv eksportkørsel med. Han har for nyligt indskrænket forretningen og solgt to biler fra og opsagt chaufføren på den ene. Men opsigelsen er så ny, så chaufføren endnu ikke har fundet sig et nyt job, og han har derfor kunnet udføre de opgaver, som Michael Rasmussen på grund af kørselsforbuddet ellers havde måttet aflyse et par ugers tid. 

- Jeg var heldig. Jeg vil råde andre selvkørervognmænd til at have en afløser ved hånden, hvis uheldet er ude, siger han. 

Det er held i uheld, at der var en afløser klar. Men der var andre ting, hvor han troede, at alt var i sin orden. Men det var alt ikke. 

Ingen sygedagpenge…. Endnu 

Fx troede han, at han var dækket af sine forsikringer. 

- Nej, nej, var beskeden, kritisk sygdom er ikke med. Brækker du en arm, kan du få dækket skadesperioden. Men en blodprop er kritisk sygdom. Det er ikke med, fortalte de. Havde jeg bare brækket benet, funderer han i dag. 

- Så måtte jeg i gang med mine fritids- og ulykkesforsikringer og Sygesikringen Danmark. Men når du er på den anden side af de 50 år, er der lige pludseligt en masse men’er, siger han, der er 52 år. 

- Jeg troede, jeg var dækket af kritisk sygdom hos Sygesikringen Danmark. Men når man er over 50, skal man have tillægsforsikring for at være dækket. Og det har jeg jo ikke tegnet. For hvor skulle jeg vide det fra? spørger Michael Rasmussen, der understreger, at forventningen ikke var 500-800.000 kroner, men bare en månedsløn til huslejen osv. 

- Så har jeg i mange år haft en forsikring for selvstændige. For nogle år siden ændrede jeg mit firma fra en enkeltmandsvirksomhed til et ApS. Forsikringen dækker så ikke, fordi jeg ikke havde meddelt forsikringsselskabet, at jeg nu havde fået CVR-nummer. Og derfor får jeg ikke de sygedagpenge, som jeg troede, jeg skulle have. 

Udbetaling Danmark administrerer forsikringsordningen, og en proces er i gang for, at han alligevel kan modtage sygedagpenge. Men det bliver i givet fald på efterbevilling. Indtil da må Michael Rasmussen tære på kassekreditten for at få tingene til at hænge sammen. 

Summasummarum: I den måned der er gået fra blodproppen, til Michael Rasmussen igen kan begynde at tjene penge, har han ikke fået en øre fra de forsikringer, han har betalt til igennem årene. 

 Ret op på ordningerne 

Nu er han gået i gang med at rette op på forsikringerne, så de dækker, hvis uheldet igen skulle være ude. Og det råder han også andre vognmænd til at gøre. Og så skal man sørge for at forsikre sig i tilfælde af kritisk sygdom, inden man bliver 50 år eller så tidligt som muligt. For derefter stiger prisen på den slags forsikringer dramatisk. 

Michael Rasmussen har sammen med DTL udarbejdet et såkaldt action card med gode råd til, hvad vognmanden bør gøre for at sikre sig, hvis uheldet er ude. 

- Det er fx en god ide at have et dokument med kontaktinfo på vognmanden, familie eller venner liggende et sted i førerhuset eller i tegnebogen, hvis man får et hjertetilfælde i bilen. Så har dem, der finder en, nogen at ringe til. Og få styr på, hvem der skal disponere kørslerne i firmaet, og hvem der skal lave løn til de ansatte. Nogen, der kan gå ind og hjælpe. 

Man skal lave en lille køreplan, hvis noget skulle ske. Og gerne på tysk og engelsk, hvis man kører i udlandet, lyder rådet fra vognmanden. 

På tidspunktet for DANSKE VOGNMÆND besøg var der bare en lille uge, til forbuddet mod at køre ophørte. Og Michael Rasmussen kunne dårligt vente på at komme ud at køre igen. 

- Sygeplejersken skrev nederst i journalen ”hurtigst muligt i arbejde. Han keder sig”, slutter Michael Rasmussen med et grin.