Glem vejskatten
Hvorfor satser vi ikke på biogasdrevne lastbiler? spørger vognmand Poul Jørgensen fra HV Transport A/S i Herning i dette indlæg. Han har ene mand sparet klimaet for 305 tons CO2 med sin gaslastbil næsten lige så meget som Københavns Kommune venter at spare ved indkøbet af 270 elektriske last- og varebiler.
Danske vognmænd har ligesom mange andre brancher været igennem et turbulent år i 2022. Brændstof, dæk, AdBlue, reservedele og værkstedsbesøg er på grund af krigen steget voldsomt i pris. Alligevel ser det ud til, at vores nye regering vil belaste vognmændene yderligere ved at indføre en kilometerbaseret vejskat i 2025.
Begrundelsen er grøn omstilling, men det handler i virkeligheden om beskatning. Der skal opkræves mere end 3,1 mia. kroner hos vognmændene, og netto ender det med blot at give godt 1 mia. kroner ekstra i statskassen. Jeg tror, at flere omkostninger til i forvejen trængte vognmænd vil fjerne chancen for at tænke på grøn omstilling.
Jeg tvivler på, at kilometerafgiften vil nedbringe CO2-udledningen med de forventede ti procent. Erhvervskørslen sker ikke for sjov, men fordi, der er transportkunder, som efterspørger transport. Med de dieselpriser vi oplever nu, tror jeg, de fleste har optimeret deres biler. Så en kilometerafgift er i min verden blot en ny skat.
For nylig gennemførte en af lastbilproducenterne sammen med Rådet for Grøn Omstilling og Dansk Erhverv en kampagne for at få Folketinget til at bevilge en støttepulje på to milliarder kroner til ellastbiler. Men en støtteordning vil næppe komme til at gavne en vognmandsforretning som min, fordi skridtet fra diesel til el er uoverkommeligt til de kørselsopgaver, som jeg løser.
Københavns Kommune har for nyligt bestilt 270 ellastbiler og mindre ellastbiler til en merpris på 215 millioner kroner. Det forventes, at de 270 elbiler kan reducere CO2-udslippet med mellem 400 og 1.600 tons om året. Det er en meget høj pris for at mindske klimabelastningen.
Der er for mig at se en mere nærliggende løsning på den grønne omstilling af de tunge lastbiler. Jeg har i halvandet år haft en gaslastbil, der kører på komprimeret biogas (CGB). Den har overrasket positivt. Gaslastbiler er velkendt og driftssikker teknologi, og den hurtige optankning og lange rækkevidde betyder, at den kan køre i døgndrift med tre chauffører. Det første år har den sparet 305 tons CO2 i sammenligning med en tilsvarende diesellastbil.
Vores gaslastbil er cirka 15 procent dyrere ved anskaffelse end en tilsvarende dieselbil. Den store udfordring er dog, at den betalte afgift på den CO2-neutrale gas er højere, end hvis den kørte på diesel. CO2-afgiften på biogas betyder, at vi har betalt næsten 500.000 kroner i afgift for gas til en lastbil, der ikke udleder CO2. Det giver jo ikke mening.
Så mit budskab er, at hvis der skal bruges penge her og nu på grønne tiltag til den tunge transport, er tilpasning af afgifterne på CBG den mest oplagte mulighed. Der er også brug for at tillade større vogntog, højere totalvægte, tilskud til flådestyring, og tilskud til undervisning i ECO-kørsel på det obligatoriske chaufførkursus hvert femte år.
Glem vejskatten, og læg i stedet en lille afgift på al benzin og diesel. Ifølge DTL’s beregninger kan man nøjes med en CO2-afgiftsforhøjelse på blot 50 øre pr. liter for at få det samme provenu.