Del

Glad If-kunde

- Som vognmænd lever vi bag et rat, og har ikke tid til at gå i detaljer med alt. Kontakt og police skal være så nemt og overskueligt som muligt. Det siger Tom Hansen, ny If-kunde og talsmand for DTL’s netværk af selvkørende vognmænd.

Der står DLG på siderne af den 18 meter lange Scania S730 tankbil. Men Tom Hansen er ikke ansat. Han er selvstændig vognmand og tilbage­lægger årligt omkring 150.000 km på de danske veje.

Vi møder ham på en landbrugsejendom i udkanten af Osted, hvor han er i færd med at aflæsse grisefoder. Han har i 32 år haft fast aftale med DLG om transport af dyrefoder mellem Jylland og Sjælland, og har været medlem af DTL ligeså længe.

Samtidig er Tom Hansen talsmand for DTL’s netværk for selvkørende vognmænd. Her mødes de og deler erfaringer om alt det, selvstændige vognmænd har til fælles.

- Forsikringer snakker vi om hver gang. Når man hører om en kollega, der har haft en uheldig situation, tænker man, bare jeg ikke kommer i en lignende situation. Men det er ikke kun det negative, vi taler om. Vi er meget opmærksomme på også at få de positive ting frem, fortæller han.

Tom Hansen er skiftet til If efter flere årtier i sit tidligere selskab. Flere ting var løbet af sporet i den forsikringsaftale, så da DTL præsenterede If som ny samarbejds­partner og som et selskab, der virkelig vil noget for medlemmerne, var han klar.

- For mig er det at skifte forsikringssel­skab ligesom at skifte bank. Det er helst ikke noget, man gør, for det virker hurtigt uoverskueligt. Det kendetegner branchen, selvom det nok er dét, der skal til, for at få de bedste priser.

Tom Hansen er en glad If-kunde. Over­gangen er forløbet glat og gnidningsløst, fortæller han. Og alle lytter meget interes­seret, når han fortæller om sine erfaringer med at skifte til If.

Læs mere om Tom Hansen erfaringer med forsikringsskiftet her