Giv os de bedst mulige rammevilkår

Erik Østergaard, lyden af valgtrommer kommer stadig nærmere. Hvad er din besked til politikerne på Christiansborg?

- Jeg vil gerne komme med en advarsel. Vi hører nu et formummet budskab om, at den store Infrastrukturplan 2035 skal underkastes en justering, som det hedder. Underforstået: Det bliver mindre ambitiøst, end vi egentligt havde stillet jer i udsigt. Senest har transportministeren selv tilkendegivet, at nogle af planens projekter skal skubbes nogle år. Jeg ved godt, at der findes dem, der mener, at man hverken kan vinde eller tabe et valg på transportpolitik. Men tillid er en dyrebar valuta, man ikke skal sjakre med, uagtet at riget fattes penge.

Men skal transporterhvervet ikke også bidrage til løsningen af den krise, vi nu står midt i?

- Jeg mener, vi har en berettiget forventning om, at infrastrukturplanen skal være løftestang for at give de bedst mulige rammebetingelser til vores erhverv, som man ellers altid fra politisk hold står klar med i skåltalerne. Men vi oplever desværre ofte den realitet, at politikerne skubber transporterhvervet foran sig for at skaffe indtægter. Tag fx spørgsmålet om kilometerafgiften, hvor politikerne med helt åbne øjne pålægger erhvervet en afgift i klimaets navn, som ikke bringer os en centimeter nærmere den grønne omstilling, men blot påligner transporterhvervet en skat, som man ikke tør gå til borgerne for at opkræve. Velvidende, at transportvirksomhederne kun har ét sted at hente pengene hjem: Ved at hæve transportpriserne ude hos kunderne, forbrugerne og skatteborgerne.

- Under COVID-19-pandemien så vi, hvordan vognmænd og chauffører tog deres del af samfunds- kontrakten alvorligt. Der var ikke det sted i landet - ja, faktisk på hele det europæiske kontinent, hvor der ikke kunne leveres gods og det endda under den vær- ste krise i vores del af verden siden 1945. Det kalder i min bog på anerkendelse og på, at man fra politisk hold besinder sig på, hvilken rolle godstransporten har for at sikre et fortsat velfungerende samfund.

Så hvad efterlyser du?

- At transportpolitik fx ikke pr. automatik bliver synonym med udbygningen af et kontrolregime hos myndighederne. Tag fx den seneste udvikling i det, vi kan kalde ”Zonedanmark”. Først fik vi miljøzonerne, så nulemissionszonerne, og nu taler man så om udsynszoner. Jeg mener, at vi ubetinget har gjort klart, at vi støtter den grønne omstilling af transporten. Og trafiksikkerhed har stået centralt i vores politiske virke igennem en årrække. Alligevel har jeg på fornemmelsen, at ligegyldigt hvor meget vi argumenterer for, at sikkerhedsforholdene i førerhusene er i rivende udvikling, så vil der være en politisk refleks, hvor behovet for at vise handlekraft og udøve magt afstedkommer øget kontrol.

- Transportvirksomhederne i ”Zonedanmark” spørger sig selv, hvad den næste regel bliver, og med hvor kort varsel den indføres? For vognmanden skal hver gang investere i nyt materiel for midler, han ligesom alle andre har stadig færre af.

Hvad kan politikerne på Christiansborg gøre anderledes?

Jamen, jeg synes, at vores folkevalgte allerede selv har vist et godt eksempel med aftalen om dimensioner og vægte fra juni, hvor alle vogntogstyper med undtagelse af de allertungeste får lagt nogle ekstra tons oveni den maksimale vogntogsvægt. Det er et glimrende eksempel på forbedring af de rammevilkår, som vi efterlyser. Ovenikøbet spiller det smukt sammen med den klimapolitiske dagsorden om at flytte større mængder gods hurtigere og med mindre CO2-udledning. Hvorfor man så ikke fører ambitionen helt ud i livet, så også de tungeste vogntog er omfattet, er ubegribeligt.

FEM DTL-ØNSKER TIL POLITIKERNE

Investering i infrastruktur
Vejene er vognmandserhvervets arbejdsplads, og god og forudsigelig fremkommelighed er altafgørende. Politikerne må derfor holde fast i Infrastrukturplan 2035. Det er en investering for hele Danmark, for erhvervstrafikken og alle deres kunder.

Pas på klimadumping
For at danske vognmænd ikke skal udsættes for klimadumping fra udenlandske lastbiler, der kører på grønne brændstoffer med statstilskud, kræver det, at politikerne skruer op for støtten til omstillingen af den tunge transport i Danmark.

Revurdér kostbar CO2-baseret kilometerafgift
Kilometerafgiften for lastbiler har en begrænset effekt på CO2-belastningen, fordi det endnu ikke er muligt at skifte til el- eller brint-lastbil og dermed slippe for afgiften. De 3,6 milliarder kroner, som kilometerafgiften koster vognmændene fra 2028, bør investeres i grønne køretøjer og brændstoffer.

Fart på optimering af vægt- og dimensionsregler
Sæt fart på udmøntningen af aftalen om øgede vægtgrænser og dimensioner på køretøjer fra i sommer, og husk ekstra totalvægt til de syvakslede vogn- tog, der i dag må veje 56 tons og til modulvogntog på otte aksler, der i dag må veje 60 tons. Det vil rykke på produktiviteten og nedbringe CO2-aftrykket.

Kortere ventetider
DTL ønsker sig et større fokus på vognmandsvirksom- hederne som kunder i det offentlige (Færdselsstyrelsen, politiet, Fødevarestyrelsen, Arbejdstilsynet, Skat osv.) med kortere ventetider på godskørselstilladelser, varebilstilladelser, tachografkort, kørekort og køreprøver osv.