Havarikommissionen for Vejtrafikulykker skal nu dybdeanalysere frontalkollisioner på vejene, så der kan sættes mere målrettet ind for at forebygge dem.

I 2019 udgjorde frontalkollisioner ifølge HVU 20 pct. af alle dødsulykker. 41 af de i alt 199 dræbte i 2019 døde i frontalkollisioner. Desuden kom 315 personer til skade i frontalkollisioner. Mere end 9 ud af 10 frontalkollisioner med dræbte sker uden for byzone.

Seriøst problem for vognmænd

DTLs adm. direktør Erik Østergaard, der også er medlem af Færdselssikkerhedskommissionen, anser frontalkollisioner på landevejene for et alment vilkår men også et seriøst problem for landets vognmænd og chauffører:

- I flere tilfælde er tunge køretøjer involveret i de mødeulykker, som ender fatalt på landevejene. Det skyldes ikke nødvendigvis, at lastbilerne har skyld i ulykkerne, men grundet deres størrelse, har mødet med en personbil, der kommer over i den modsatte vejbane, ofte tragiske konsekvenser for skaderne på privatbilisten. Hertil kommer de store psykiske påvirkninger, som lastbilchaufføren udsættes for, når lastbilen har været med til at slå folk ihjel eller skade dem alvorligt. Det påvirker igen vognmanden og dennes virksomhed, der hver dag er nødt til at lade sine biler køre samme ruter.

Lastbilers udformning og uopmærksomhed

Erik Østergaard hilser derfor HVU initiativet velkomment:

- Der vil helt sikkert være gevinster ved nærmere at undersøge, hvordan man kan komme disse tragiske ulykker til livs. En masse kan gøres ved den passive sikkerhed, som EU i øjeblikket arbejder med i forhold til lastbilernes udformning og stødabsorberende zoner. Ulykkerne hænger også sammen med spørgsmålet om uopmærksomhed under kørslen, hvor mobiltelefoner og andre kommunikationsmidler fjerner fokus fra det at køre bil. Det har for vognmændenes vedkommende noget at gøre med gode trafiksikkerhedsmæssige tiltag- fx ved at indføre trafiksikkerhedspolitikker, krav til udførelse af transportopgaven som fx at køre på særlige tidspunkter, i særlige køretøjer og ad særlige ruter).

Lær af lande med succes

Men Erik Østergaard understreger også, at ulykkerne ikke mindst har en forbindelse til, hvordan stat og kommuner udformer infrastrukturen og bruger penge på sikkerhedsforanstaltninger på de mest belastede strækninger.

– Der skal ikke herske nogen tvivl om, at to- og tresporede landeveje generelt er dødsfælder, når vi taler mødeulykker. Der har været gjort meget i form af skiltning, kørebaneafmærkning – fx rumleriller – og hastighedsbegrænsning, men der kan gøres mere. I Sverige er det fx obligatorisk med kabelautoværn for at adskille modgående trafik på hovedvejene, og det kunne i min optik være interessant, om undersøgelsen også bredte sig ud imod lande, hvor man vitterligt har haft succes med at nedbringe mødeulykkerne. 

I det kommende halve års tid vil Havarikommissionens undersøgelseshold rykke ud til nogle af de frontalkollisioner, der sker. Undersøgelsesområdet udgør et bredt udsnit af landets politikredse med inddragelse af de fleste landsdele.

Undersøgelsens resultater forventes ifølge Transport- og Boligministeriet at foreligge i 2022.