Generation Z i lære som chauffører

Mobilen kan du godt lægge fra dig, når du er ude at køre med den erfarne chauffør! 

Det er én af de første beskeder, nye lærlinge får, når de begynder elevtiden hos Lemvig Beton A/S. 

DANSKE VOGNMÆND er taget til Lemvig for at tale lærlinge med virksomhedens HR-chef Ella Berthelsen og afdelingsleder Morten Berthelsen. 

Ella Berthelsen fortæller, at unge i dag er væsentligt forskellige fra tidligere generationer af unge. Hun var for nylig til aftenmøde med andre fra branchen hos Uddannelsescenter Holstebro (UCH), hvor de forsamlede hørte om Generation Z. 

- Hvis man irettesætter dem, kan de føle det, som om de får skældud. Man kan ikke slippe afsted med, som gamle vognmænd måske gjorde, ”nu skal du satme…” Det behøver man ikke. De er meget mere følsomme og lystbetonede end generationerne før dem. Der skal ikke så meget til, før de synes, det er træls. De skal behandles anderledes end unge før i tiden, siger hun. 

Generation Z arbejder til gengæld hjemmevant på mobil og iPad. Morten Berthelsen: 

- De unge kan noget andet end de ældre chauffører. Arbejdet bliver jo mere og mere digitalt, og der er de hammerdygtige til at betjene IT-udstyr. De er ikke bange for at lave fejl og kan hjælpe nogle af de ældre kolleger, som måske er lidt mere forskrækkede over teknologien. 

Ser hinanden an 

For et par år siden meldte Lemvig Beton A/S sig til en ordning hos UCH for at få støtte til at uddanne unge chauffører. 

- De hjælper os med råd om, hvordan vi håndterer, at eleven er angst op til eksamen eller køreprøven. Og spørgsmål om elevens trivsel. Så kan UCH hjælpe os med råd til, hvordan han kommer på sporet igen. UCH har stor erfaring og er gode til at tage sig af de unges vanskeligheder. Det er ikke første gang, de beskæftiger sig med unge, som har det svært både med liv og med boglige færdigheder, siger Ella Berthelsen. 

Fordi UCH kender virksomheden, er de gode til at finde egnede kandidater. Som Ella Berthelsen siger: 

- Det er ikke så svært at finde lærlinge, men det kan det være at finde den rette. 

Som led i ordningen begynder alle elever i en slags praktik, inden den egentlige uddannelsesaftale skrives under. 

- I praktikken ser vi lige hinanden an. Vi lærer ikke hinanden at kende i løbet af den uge eller 14 dage, men vi kan i hvert fald se, om det er en, der sidder ved siden af med mobilen i hånden hele tiden. Eleverne skal være engagerede, så det kan ikke nytte noget, at de sidder med den mobil – for så ser de jo ikke, hvad chaufføren laver. Det får de også at vide. De skal jo bruge tiden på at se, om chaufførjobbet er noget for dem, siger hun. 

Forventningsafstemning det vigtigste 

Udover praktikken, hvor elever og virksomhed kan se hinanden an, har parterne også en forventningsafstemning, fortæller Ella Berthelsen: 

- Vi fortæller, hvad det indebærer at gå på arbejde: at man skal møde til tiden, at man skal være klar til mødetiden, have madpakke med. Så fortæller vi den kommende elev, at han skal huske at melde sig syg, hvis han er syg. Og det er fra morgenen af og ikke kl. 10 om formiddagen. Vi fortæller også eleverne, at vi forventer, at de kommer til tiden og passer deres skole, når de er der. 

Morten Berthelsen tilføjer, at forventningsafstemningen handler om, at eleven skal gøre op med sig selv, om chaufførjobbet er noget, han kan og vil, og så handler den om at sætte nogle rammer op. 

- Vi er jo afhængige af hinanden. I renovationsafdelingen arbejder de fx oftest i hold à to mand, så man har en makker, der er afhængig af, at man kommer til tiden, siger han og understreger, at lærlingene hos Lemvig Beton A/S nu ikke har for vane at møde uforberedte og for sent. 

- Det er kun til at begynde med. Chaufførerne skal nok med humor og drilleri sørge for, at de retter ind. Men det er kærligt ment, supplerer Ella Berthelsen. 

Forventningsafstemningen er måske den vigtigste nye handling, som virksomheden har taget i brug ved ansættelsen af elever. 

- Uden forventningsafstemningen ville der være en større udskiftning af elever, og vi ville bruge en masse krudt til ingen nytte, fordi man efter to uger finder ud af, at det her går ikke alligevel. Så er det bedre at bruge tid på at se hinanden an, siger Morten Berthelsen. 

Pligt til at tage lærlinge 

De to er godt tilfredse med at arbejde med lærlinge. Myten om at lærlinge laver for mange skader på bilerne, har de mest smil til overs for. 

- Jeg sidder med skadeslisterne her, og det er ikke lærlingene, der laver flest skader hos os, smiler Ella Berthelsen, der oplyser, at der i mange år fast har været to lærlinge ad gangen hos Lemvig Beton A/S. 

Nu er det så planen at opgradere, så man kommer op på tre chaufførlærlinge. Faktisk føler virksomheden sig forpligtet til at uddanne nye chauffører. 

Ifølge Morten Berthelsen bliver det ikke lettere at rekruttere nye chauffører. 

- Et eller andet skal vi gøre. Hvis vi råber på arbejdskraft, må vi også selv være med til at uddanne dem. Det er klart, at den første lange tid tjener de ikke penge til virksomheden. Men de er jo en investering, og det er meningen, at de skal blive her og bidrage positivt. 

Ella Bertelsen supplerer: 

- Vi har godt af, at der kommer unge ind i virksomheden og skubber lidt til de gamle. Det forynger kulturen i virksomheden.  

UDDANNELSESCENTER HOLSTEBRO MATCHER LÆRLING OG VIRKSOMHED

Lemvig Beton A/S samarbejder tæt med Uddannelsescenter Holstebro (UCH) om ansættelsen af lærlinge. Det oplyser konsulent ved UCH, Klaus Pugholm Jensen. 

- Vi har en samarbejdsaftale, som betyder, at vi ser på, om potentielle lærlinge passer ind i virksomheden. Lemvig Beton A/S er med i lærepladsgarantien, der betyder, at har vi en kvalificeret lærling, og de har plads, så har de en lærling, fortæller han og fortsætter: 

- Vi bruger en hel del ressourcer på at finde det rigtige match til virksomheden. Lemvig Beton A/S er en gammel og traditionel familievirksomhed, som går op i, at man møder til tiden og passer sit arbejde. Ønsker de unge at komme hjem efter arbejde hver dag, passer Lemvig Beton fint, for der sover de ikke i bilerne. 

- En lærling, som er læseudfordret, skal måske ikke ud med en fragtmand med 30 afleveringer hver dag. Andre har børn, og de kan jo ikke passe en kranbil, hvor man aldrig ved, hvor og hvornår man skal krane næste gang. Kan de unge arbejde sammen? Kan man tåle højder? Når vi ved, hvad virksomhederne arbejder med, kan vi bedre matche de unge afhængigt af deres kompetencer. 

- Vi forventningsafstemmer sammen med den unge og virksomheden. Det gør vi, inden kontrakten bliver underskrevet. Jeg er sikker på, at afstemningen medfører, at færre lærlingeforhold bliver afsluttet i utide. 

- Mange gange er lærlingen ansat, inden de starter på skolen. Der er knaphed på de unge, så derfor vil virksomhederne gerne ansætte og betale løn, mens de går på skole.