Fragtmand efterlyser plan for opsætning af opladere

Hvis du tror, at udrulningen af elektricitet til opladning af tunge køretøjer i erhvervsområderne foregår stringent og målrettet efter en plan, kan du godt tro om igen. I stedet sker udrulningen uden en overordnet plan, virksomhed for virksomhed, efter først-til-mølle-princippet og kun mod forudbetaling. 

Sådan er det i hvert fald i Høje-Taastrup, hvor Viggo Petersens Eftf. A/S og de øvrige transportvirksomheder nu bokser med elselskaberne om at få strøm ind, så man kan komme i gang med den grønne omstilling, der på sigt omfatter de cirka 2.500 lastbiler, der kører til og fra transportområdet hver dag. 

Stigende efterspørgsel 

Når Kristian Skov Petersen, indehaver af Viggo Petersens Eftf. A/S, interesserer sig for elektriske lastbiler og ladeinfrastruktur, er det ikke, fordi han har set lyset. Men fordi kunderne er begyndt at efterspørge eldrevet transport, og fordi han forventer, at den efterspørgsel bare vil stige og stige. 

- Jeg kan allerede mærke, at kunderne efterspørger transport med elektriske lastbiler. Det er helt vildt, og efterspørgslen er kommet inden for det sidste halve år. Nogle er også parate til at betale mere for klimavenlig kørsel, siger han, der ville være parat til at skifte hele lastbilflåden i morgen, hvis ellers prisen på en elektrisk lastbil var på samme niveau som en tilsvarende dieselbil, og lademulighederne var til stede. 

Indtil videre må efterspørgslen dækkes af en nyindkøbt elektrisk lastbil ud af virksomhedens godt 90 lastbiler. 

- Efterspørgslen er så stor, at jeg nu uden problemer kunne køre fast med fire elektriske lastbiler. Jeg kan bare ikke få dem opladet. Og når ESG (Environmental and Social Governance er EU-regler, som betyder, at virksomheder over en vis størrelse skal indrapportere deres klimaaftryk, red.) for alvor kommer i gang til næste år, forudser jeg, at vi vil opleve en eksplosion i efterspørgslen på klimavenlig transport. Men som fragtmand sidder jeg som en lus mellem to negle med opskruede forventninger fra kunder og politikere på den ene side og den virkelige verden på den anden, siger Kristian Skov Petersen. 

Betingelsen for at skifte til eldrift er, at man kan lade lastbilerne op. Og det har vist sig at være noget af en barriere for Viggo Petersen Eftf. A/S og de øvrige virksomheder i Høje-Taastrup. Og lidt af en molbohistorie, skal det vise sig. 

Ingen koordinering 

- Jeg var jo så naiv at tro, at da man gravede ud til kabel herude til Microsofts nye datacenter, så ville der være plads også til strøm til områdets øvrige virksomheder. Når man nu alligevel var nede og tage fat i transformatorstationen dernede og i gang med det omfattende gravearbejde. At der var lavet ekstra plads ind til transportområdet. Men det er der ikke. Kablet var kun til Microsoft. Alt ejer de, så vi kan ikke en gang blive koblet på, hvis de bruger for lidt strøm. Det er lukket land, siger en forbløffet fragtmand. 

- Der er gravet og lagt en kæmpe forbindelse lige uden for fragtmændene og GLS og Carlsberg. Men som jeg har forstået det, er der ikke en samlet plan for udrulningen af strøm til ladeinfrastrukturen til områdets virksomheder, siger Kristian Skov Petersen. 

På et møde, som Høje-Taastrup Kommune tidligere på året foranstaltede for virksomheder og elselskaber, var beskeden fra Radius-Cerius, at hver virksomhed får gravet deres egen forbindelse ned. Og i den rækkefølge forbindelserne bliver bestilt. Mod forudbetaling. 

- Der er er ingen koordinering, hvor man siger, måske skulle vi grave ét stort kabel ned og så håbe som udbyder, at der er nogen, som vil købe den el. Det bliver vendt på hovedet, så firmaerne skal estimere, hvad de regner med at skulle bruge af strøm, lave en kontrakt på det og betale forud. Først der begynder de at grave. Og det gør de for hvert enkelt firma. Ventetiden på at få ladeinfrastruktur er mindst 18 måneder. Jeg var så naiv at tro, at det foregår, som da vi fik gravet lyslederkabler ned. Dengang var beskeden: ”Nu graver vi, er du interesseret i at blive tilsluttet?”. Så betaler man selvfølgelig for sin tilslutning. 

- På mødet var beskeden også, at vi skulle gå hjem og regne på, hvor meget el, vi skulle bruge. Og derefter bestille efter først-til-mølle-princippet. Og vi skulle nok regne med, at der går rigtig lang tid, før vi fik el, hvis vi kom sidst med vores bestilling. 

 Radius bange for at overinvestere 

Ifølge funktionschef Agga Hjortkjær, Radius-Cerius, har dialogen mellem Radius-Cerius og virksomhederne i Transportcenter Høje-Taastrup vist, virksomhederne selv vurderer, at elektrificeringen af deres lastbiler indeholder en lang række usikkerheder. 

- Vi skal som netselskaber møde kundernes behov for forsyning, men vi skal samtidigt sikre os, at vi ikke overinvesterer i anlægsprojekter, som måske ender med ikke at blive benyttet og særligt ikke i en tid, hvor øvrige virksomheder står i kø for at få realiseret deres konkrete planer om elektrificering, siger hun til DANSKE VOGNMÆND. 

- Som kollektivt netselskab har vi brug for, at kunderne forpligter sig og er konkrete i deres ønsker til forsyning. Vi kan ikke etablere netudvidelser for hundredvis af millioner kroner alene på baggrund af formodninger om et kommende behov, siger hun, der bekræfter, at netselskabet ikke har en dedikeret plan for tilslutning af ladeanlæg til Høje-Taastrup Transportcenter. 

- Men det skyldes udelukkende, at vi ikke har fået oplyst det specifikke behov. Udfordringen for os som netselskab i planlægningen af disse store og geografisk specifikke tilslutninger er, at tilslutningsløsningen afhænger fuldt ud af, hvad det faktiske behov bliver, hvor det specifik skal forsynes til, samt hvornår. Plus minus et par megawatt gør en gevaldig forskel, siger hun. 

Entrerer med virksomheder enkeltvis  

Agga Hjortkjær bekræfter, at Radius-Cerius entrerer med virksomhederne enkeltvis. 

- Vi er som kollektiv netselskab nødt til at indgå individuelle aftaler med virksomheder eller privatpersoner. Og når vi er nødt til at udbygge det bagvedliggende højspændingsnet på baggrund af konkrete henvendelser, vil det som udgangspunkt altid medføre, at kapaciteten for kunder på lavere spændingsniveauer også øges. Som kollektivt netselskab er vi imidlertid også forpligtet til at tilslutte alle kunder, som måtte ønske det. Så hvis der er aktører, som ønsker tilslutning før områdets øvrige aktører har konkretiseret deres behov, så vil vi naturligvis imødekomme dette ønske, men det vil samtidigt kunne betyde, at vi kan blive nødt til at skræddersy flere mindre løsninger, siger hun.