Fragtmænd: Lad markedet håndtere brevomdelingen

Statsstøtten til PostNord er en torn i øjet på konkurrenterne i transportbranchen. Til efteråret skal de politiske forhandlinger om postloven genoptages. Hidtil har politikerne ikke kunnet enes om en ny flerårig aftale om fremtidens post. I stedet er den gamle lov blevet forlænget år for år med et årligt tilskud til PostNord i omegnen af 300 mio. kroner.

Adm. direktør Jørn P. Skov fra Danske Fragtmænd A/S, der konkurrerer direkte med PostNords stykgodsforretning, mener ikke, politikerne har modet til at gøre op med det statslige monopol på brevomdelingen med dertilhørende statstilskud. Det siger han i dette interview med DANSKE VOGNMÆND.

Nej tak til udbud
- Politikerne ved grundlæggende godt, at de har et problem. Men løsningen, nemlig et opgør med at en statslig virksomhed skal udføre brevomdelingen, den tør de ikke tage. Den eneste rigtige beslutning er at sige, at det her har overlevet sig selv, og der skal ske noget andet. Men det er de ikke klar til, siger han.

Jørn P. Skov foreslår, at vi gør som i Finland, hvor markedet har overtaget postomdelingen.

- Helt konkret så jeg helst, at man i stedet for at sende ting i udbud, gik ud og sagde, at det her må markedet selv håndtere. Som i Finland hvor man har afskaffet postvæsenet og sagt til markedet: Det her må I klare. Det kan godt være, at man skulle gøre det af nogle gange i Danmark, men det er egentlig sådan, jeg ville foretrække, at det endte.

Du synes slet ikke, at brevomdelingen skal i udbud?

- Nej. Problemet med udbud er, at hvis politikerne laver udbud, så designer de det, så de får det resultat, de gerne vil have. Det er almindeligt kendt. Kommer det her i udbud, så får PostNord opgaven igen. Der vil være betingelser, som de private operatører ikke kan operere under, og derfor ikke vil byde efter. Det er jeg helt overbevist om.

På tide med streg i sandet
Brevmængderne falder brat i Danmark, og Jørn P. Skov mener, at der på et tidspunkt skal trækkes en streg i sandet. At brevomdelingen kan gøres både bedre og billigere, end PostNord gør det i dag.

- Måske får du en engangsomkostning til at lukke noget ned i PostNord. Men fremadrettet får du en mere effektiv postomdeling. Det, som fylder rigtig meget, er brevomdelingen. Men der kommer jo nærmest aldrig breve, og kommer der endelig noget, har det været en uge undervejs. Flere banker har lavet aftaler med DAO (Dansk Avis Omdeling A/S, red.) om at bringe fx betalingsoversigter ud. De er i hele landet dagen efter, selv på øerne. De har ikke syv dages frist, som PostNord arbejder efter, siger han og slår nok et slag for en privatisering af posten.

- Vi har i dag en markedssituation, hvor DAO leverer post for deres kunder, og de ville godt kunne overtage brevomdelingen fra PostNord. DAO har så det konkurrenceproblem, at de skal betale moms i modsætning til PostNord, som jo er fritaget. DAO er alt andet lige 25 procent dyrere. Alligevel foretrækkes de af nogle. PostNords brevomdeling er ineffektiv og dårligere, end hvad markedet ellers kan tilbyde. Men det er man desværre blind for politisk. Her er fokus Maren i kæret, som fortsat skal have sit julekort. De glemmer, at DAO og andre i forvejen er derude. Hver dag. Så julekortet ville ikke komme i fare.

Naturstridig forretning
Statsstøtten til brevomdelingen er årsagen til Jørn P. Skovs og andres engagement i PostNordsagen. Det er nemlig umuligt at gennemskue, hvorvidt noget af statsstøtten tilflyder PostNords stykgodsforretning, som ligger i direkte konkurrence med transportbranchen.

- PostNord er jo en virksomhed, der, uanset hvad de ellers siger, får flyttet så meget rundt mellem kasserne, at det regnskab, de har i deres stykgodsafdeling, får dem til at kunne producere billigere end alle mulige andre transportører. Sagt på en anden måde: De har lavere priser, fordi de regnskabsmæssigt flytter rundt på nogle penge.

Det kan efter din mening ikke lade sig gøre at levere fragt til den pris, som PostNord tager, og samtidigt have en forretning?

- Det mener jeg ikke. PostNords stykgodsforretning er naturstridig med mindre, der bliver flyttet rundt på nogle penge. Det er min klare overbevisning. Nu fortæller de, at de bruger HVO-brændstof i en stor del af deres forretning. Med de nuværende priser burde de ikke kunne køre på HVO i det omfang og stadig tjene penge.

Ikke fusk
Man har ikke kunnet påvise den påståede flytning af penge mellem PostNords forskellige kasser?

- Der er jo en strid om, hvad man kan påvise, og hvad man ikke kan påvise. Rigsrevisionen har helt klart påvist, at hvis der bare er ét brev på en lastbil, så dækker brevet hele omkostningen. Og så bliver styk- godset flyttet gratis. Er det overførsel af penge, eller er det regnskabsprincipper? Men faktum er jo, at de mangler nogle omkostninger, som vi andre har. I princippet kunne de bare fabrikere et brev, hver gang en ladning stykgods skal et sted hen og så slippe gratis.

Det er jo fusk!

- Det er det så ikke, for regnskabsprincippet er godkendt. Så de gør ikke noget ulovligt, men noget de har fået lov til at gøre. Man kan spørge sig selv, om statstilskuddet til PostNord på 300 millioner re præsenterer de reelle omkostninger til brevene. Deres snabel i kassen er gennem brevene, og skærer du snablen over, så skal de leve på konkurrencemæssige vilkår. Så er det slut med HVO og på at hente kunder på prisen. Så er de nødt til at tiltrække kunderne på noget andet.

Er det et problem i sig selv, at staten står bag PostNords stykgodsforretning?

- Det er da et principielt problem, at staten driver virksomheder i et ellers frit marked. Men det er især stødende, at konkurrencen ikke sker på fair og lige vilkår. At vi er udfordret på vores kerneydelse af en statslig virksomhed, som ovenikøbet får statsstøtte, så de kan konkurrere med os.