Formanden fra vandkanten

Min hverdag er i det, vi ynder at kalde Vandkantsdanmark. Der, hvor vi ser tingene udefra og indad. 

Sådan siger Jens H. Petersen, bedre kendt som Container-Jens, der i maj overtog formandsposten i DTL efter Martin Danielsens 11 år på posten. 

Med udsagnet beskriver den nye formand både sit geografiske ophav i Nordvestjylland og viser sin selvforståelse: Der er et stykke vej fra den forblæste hjemstavn på kanten af Vesterhavet, hvor han for godt 40 år siden startede som vognmand, til DTL’s formandsstol og hovedkontor i Kongens København, hvor han er på kort visit en formiddag i slutningen af maj. 

Og de fleste vil bemærke, at DTL har fået en anden type som formand, mener han. 

- Jeg er nok lidt mere direkte. Jeg forstår godt det politiske spil, men jeg ynder også at sige tingene, som de er. Politiker-svaret er jeg nok ikke så god til, siger han på thybomål og lyder mere vennesæl end stridbar. 

En anden forskel mellem den nye formand og hans forgænger er erfaringen som virksomhedsleder. 

- Jeg er tættere på den daglige drift, og dermed kan jeg nok bedre identificere mig med de fleste af vores medlemmer. Jeg tror, jeg forstår betydningen af nogle af de dagligdags problematikker, som de også har. 

Han takkede dog ikke ja til rollen som formand uden anfægtelser. 

- Jeg har kæmpe respekt for det arbejde, som Martin har lavet som formand. Men jeg har mindet mig selv om, at jeg skal gøre det på min måde. Og jeg vil da håbe, det giver en anden dynamik, siger han. 

Kalder til samling af branchen 

Hvis Jens H. Petersen kan være direkte, er han også økonomisk med sine ord. Han er dog kontant i sit ønske om at samle transportbranchen særligt i arbejdsgiverdelen. 

- I sidste ende skal vi kunne forhandle vores egen overenskomst. Jeg siger ikke, at overenskomsten dermed vil blive væsentligt billigere. Vi skal også give god løn og gode vilkår til vores chauffører, men så har vi selv forhandlet det. 

Der er udfordringer nok at tage fat på for den almindelige DTL-brancheorganisation, ikke mindst den grønne omstilling. 

- Jeg mener, at hele sagen om social dumping var beviset på, at vi godt kan løfte nogle store ting. Den grønne omstilling kan vi ikke løfte alene, men jeg tror på, at vi kan påvirke den, og vi kan i hvert fald være med til at påpege de urealistiske elementer i den. Vi skal fx sikre os, at vi får rullet ladeinfrastruktur ud til vognmænd i min størrelse i vandkanten, siger han. 

- Og så skal vi i den grad have opkrævningen af kilometerafgiften på plads. Det er fuldstændigt afgørende, at vi arbejder benhårdt på at få politikerne råbt op om, at det her det holder simpelthen ikke. 

Han mener, DTL generelt står godt rustet. 

- Vi er suverænt dem, der har størst indflydelse. Og jeg synes, at vores indflydelse og det arbejde fortjener langt flere medlemmer. Hvis ikke, vi havde de resultater, som DTL leverer, så ville hverdagen være meget anderledes for vognmændene i Danmark. 

“Det løser vi” 

Den nye formand bruger ordet fornyelse om det præg, han gerne vil være med til at sætte. Det er allerede en realitet i virksomheden hjemme i Hanstholm, hvor børnene Mads og Tenna i dag står i spidsen for driften. Dermed viser DTL-formanden vejen til det ofte svære generationsskifte i vognmandsverdenen. 

- Det betyder, at når der kommer nogen ind på kontoret og spørger efter chefen, så er det Mads. Jeg har nogle projekter, som er mine, men der er slet ingen tvivl om, at det er dem, der driver butikken. 

Derfor kan han også dele sin tid mellem Thy og hovedstadsområdet, hvor han danner par med tidligere medlem af DTL’s bestyrelse Winnie Grant, som også stadig er i transportbranchen. 

Han griner af spørgsmålet om, hvorvidt den dengang 21-årige nyslåede vognmand med én lastbil og 30 containere i Hanstholm kunne forestille sig, at han godt 40 år senere var formand for vognmændene i Danmark og havde en kæreste i den anden ende af landet? 

- Nej, men modsat har jeg altid sagt ja, hvis nogen spurgte, om jeg kunne gøre det eller det, også selvom jeg har fået tæsk for det. Dengang da jeg kun havde to biler, kom ejeren af minkfodercentralen i Hanstholm en februardag i en snestorm og rullede vinduet ned og spurgte: Hvad koster sådan en lastbil i timen? De skulle udvide med en bil, så var det noget for mig? Ja, det kunne det godt være. Så var det en aftale, og da jeg kom hjem, rystede de på hovedet og spurgte: Hvordan vil du gøre det? Det ved jeg sgu ikke, men det løser vi, fortæller han og fortsætter: 

- Og det har jeg lært mine børn, så når en kunde ringer og spørger: Kan I det, så siger de “ja, det løser vi”. Og så kigger vi rundt på kontoret og spørger: Hvordan gør vi det? Og så løser vi det.