Formand for Danaffald: Vi kæmper en ulige kamp

Vi gør det tit, men taler sjældent om det. Nogen gør det om morgenen, andre ved sengetid: Vi går ned i gården med skraldeposen, pap, papir, glas og plast eller triller én af containerne i den stadig større flåde til sortering af husstandens affald ud til hækken, så renovationsfolkene kan tage den med.

Samtidigt med vores banale daglige foreteelser pågår en kompliceret politisk proces om bl.a. affaldstyper og -mængder. Danaffald har på vegne af vognmændene igennem en årrække med succes slået til lyd for en liberalisering af affaldsområdet, så vognmændene kan fastholde nogle af de opgaver, som ellers pr. tradition har vekslet mellem kommuner og private.

Det var således positivt nyt, da regeringen i forsommeren 2020 foreslog at bryde det kommunale affaldsmonopol på området for husholdningsaffald ved at lægge op til, at private firmaer fremover skal håndtere behandlingen af danskernes genanvendelige skrald.

- Hele liberaliseringen har været mange år undervejs, og nu kommer vi et stykke længere. Fra Danaffald sender vi selvfølgelig de signaler, der skal til, så vi kan få skabt det bedst opnåelige resultat fx krav om udbud også på indsamlingsopgaven af husholdningsaffaldet, siger Lars Sørensen, formand for DTL’s specialforening Danaffald, om regeringens forslag.

Kommuner rækker ud efter erhvervsaffaldet
Udviklingen bevæger sig dog ikke kun i retning af, at affaldshåndteringen vristes ud af kommunale favntag og ud på markedet. En ny affaldsbekendtgørelse, som netop nu er under forberedelse, vil give kommunerne mulighed for at indsamle erhvervsaffald af en vis størrelse, som ellers har været et område, hvor den frie konkurrence har hersket, forklarer Lars Sørensen.

- Det er jo stærkt problematisk, at man fra kommunal side får adgang til at indsamle erhvervsaffald. Det er vigtigt, at vi får styr på det, fordi den tekst til bekendtgørelsen, der er sendt ud til høring, har ”glemt” det med mængden. Nu kan man så pludseligt som en del af den kommunale indsamling måske få lov at hente affald fra mindre erhvervsvirksomheder. Det slår jo hul på de indsamlingsruter, der ligger for erhvervsvirksomheder, og det er superuheldigt. Det skal vi have hold på, siger han og påpeger, at det er helt åbenlyst, at Danaffald og vognmændene står overfor magtfulde modstandere, der bekæmper ideen om at lade markedet om affaldshåndteringen.

Stærk kommunal lobby
- Der er ingen tvivl om, at der er kommuner og fælleskommunale affaldsselskaber, som er dygtige til at lave lobbyarbejde for at få noget af affaldet flyttet tilbage, fx ved at flytte husholdningsaffaldet tilbage via hjemtagelse, fordi man vil have lov at samle erhvervsaffald ind. Jeg oplever også, man får skabt nogle kommunale affaldsselskaber, hvor man blander en driftsrolle med rollen som kontrolmyndighed på affaldsområdet. De selskaber har ikke nødvendigvis kun et ønske om at løse opgaven, men ønsker også at vækste og indsætter nogle fine bestyrelser osv. Det er noget af det, vi kæmper imod, siger Danaffald-formanden.

Hvordan skal Danaffald så modvirke den bevægelse, som ligner en snigende tilbagerulning af liberaliseringen af området?

- Vi skal være oppe på mærkerne, og det er vi bl.a. i forbindelse med høringsrunderne, men vi må også bare se i øjnene, at vi nogle gange kæmper mod nogle superstærke lobbyorganisationer. Vi må tale med dem, vi kan, og i øvrigt prøve at få det samlede erhvervsliv med. Og så kan man jo spørge, om det har betydning, hvilken regering, der sidder, siger han og nævner Dansk Affaldsforening, som er en stærk aktør med 56 medlemmer, som tæller kommuner og fælleskommunale affaldsselskaber, hvor partifarven på kommunens flertal formodes at give anledning til større lydhørhed i regeringskontorerne.

Kommunerne sætter genanvendelse over styr
Lars Sørensen mener dog ubetinget, at vognmændene har en fordel, som både kommer kunderne og klimaet til gode.

Når man skal levere affaldsbortskaffelse til en erhvervsvirksomhed, så er der særlige krav. Det kan være omkring sortering, beholder, materiel og flere andre ting, som man ikke kan putte ned i nogle rammer, som man typisk gør i kommunalt regi. Der kan vi som vognmænd levere den løsning, som kunden har behov for. Og så i øvrigt sørge for at bortskaffe på bæredygtig vis til genanvendelse. Kommunerne har ikke den fleksibilitet, der er behov for derude på samme måde, som ganske almindelige vognmænd i mange år har bevist fx at finde det rigtige materiel og sætte de rigtige indsamlingsfrekvenser op.

At genanvendelsesprocenten veksler fra kommune til kommune fra i underkanten af 30 procent til over 90 procent underbygger umiddelbart Lars Sørensens pointe. Han skitserer med et konkret eksempel, hvorfor han mener, den kommunale indsamling rammer skævt.

- Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at man i kommunerne er nødt til at lave nogle rammer. Du får fx tømt om onsdagen, og det bliver med den her type container, vi tømmer, fordi det gør vi med dem henne ved siden af. Men det lever jo ikke op til de behov, som de enkelte virksomheder har. Så sker det, at erhvervsvirksomheden så forsøger at tilpasse sit affald til det, kommunen tilbyder, og pludselig har vi så sat noget genanvendelse og bæredygtighed over styr.

Kan man stille det sådan op, at de private affaldstransportører fremmer den klimamæssigt rigtige måde på affaldsområdet?

- Man kan i hvert fald sige, at vi løfter genanvendelsen og den sortering, der skal til. Vi har som indsamlere også et behov for en vis volumen for at kunne få en effektiv indsamling, og så nytter det ikke noget, at den bliver udhulet af diverse kommunale løsninger. Så ja, det er jeg enig i.

Efterlyser overordnet klimalinje
Klimaspørgsmålet er én af de bærende piller i den politiske debat om, hvad vi som samfund gør med vores affald. Det virker derfor oplagt at spørge til, hvordan formanden mener, affaldstransportørerne skal bidrage til reduktionen af den tunge transports klimabelastning.

- Det er ikke kun et spørgsmål om brændstof. Det handler også om muligheder for at effektivisere vores indsamling, fx højere totalvægte og dermed muligheden for at få noget mere på bilerne. I forhold til brændstof savner vi nogle klare signaler. Vi er en investeringstung branche med langsigtede investeringer, men vi kan ikke vide os sikre på, hvordan vi skal agere. Specielt i affaldsbranchen har vi igennem mange år oplevet, at kommunerne gennem deres udbud forsøger at tænke grønt. Det har jeg fuld respekt for, men kommunerne eller de kommunale fællesselskaber har defineret en grøn linje, som ”nu skal vi køre gas” eller ”nu skal vi køre el”, men vi savner en overordnet linje og tilkendegivelse fra politisk hold, så vi får tilpasset vores investeringer.

Lars Sørensens egen virksomhed har forsøgt sig med indkøb af forskellige biler, lidt gas, noget HVO og nogle el-hybridbiler, men altså uden en klar retning. HVO, som er baseret på affaldsprodukter, ville være et fint bidrag til den cirkulære økonomi fra netop vognmændene, der kører med affald. Hvordan ser han på den mulighed?

- Udfordringen er manglen på HVO, der bliver lavet på affaldsprodukter. Efterspørgsel er jo større end udbuddet, og derfor kommer man bl.a. palmeolie i, og så begynder vi at sætte spørgsmålstegn ved, hvad det egentligt er for en CO2-gevinst, vi opnår. Og så kan man jo spørge sig selv: Hvordan får vi skabt nok af det her produkt, så vi kan bruge det? Eller skal vi kigge på flere produkter?

Lars Sørensen efterlyser altså fremfor alt en afklaring. Han slutter med en stilfærdig, men umisforståelig påmindelse.

- Politikerne har været ude og tage pointene for reduktioner, og hvad vi skal nå frem til 2030. De har bare glemt at vise os en vej derhen, hvor vi med en rimelig sikkerhed kan drive virksomhed helt til 2030.