Forhandlinger i skyggen af krisen

Ruslands invasion af Ukraine og den deraf afledte energikrise med dieselpriser på himmelflugt på de europæiske markeder har i høj grad præget EU’s arbejde, bl.a. i form af i den såkaldte REPowerEU-plan, som skal udfase EU’s afhængighed af fossile brændstoffer fra Rusland. Samtidig har man fra Bruxelles givet grønt lys til en række nationale økonomiske hjælpepakker i EU-landene rettet mod erhverv og industrisektorer.

Det betyder dog ikke, at man skruer ned for ambitionerne i arbejdet med den grønne omstilling, herunder arbejdet med den såkaldte ”Fit for 55”-pakke, som rummer tiltag til at reducere udledningen af drivhusgasser med 55 procent inden 2030. Flere af forslagene adresserer transportsektoren.

Udfasning af biler og varebiler med forbrændingsmotor

I slutningen af oktober nåede Europa-Parlamentet og EU’s medlemslande til enighed om CO2-emissionsstandarder for nye biler og varevogne. Helt centralt og ganske opsigtvækkende er parterne nu enige om en udfasning af salg af nye biler og varebiler med forbrændingsmotor fra 2035.

Det er markant, men det kræver udrulning af infrastruktur for alternative drivmidler, herunder ladestandere og brinttankstationer. Og det er afgørende, at der er flere konkurrencedygtige alternative drivmidler at vælge mellem. Budskabet fra NLA er, at den tunge transport fortsat må have en åben dør til fx biodiesel og biogas. Det har vi ikke mindst gjort opmærksom på i forhold til et kommende forslag om CO2-emissionsstandarder for de tunge køretøjer, som forventes fremlagt i starten af 2023.

Udbredelsen af en infrastruktur for alternative drivmidler skal komme fra det såkaldte AFIR-forslag, som især handler om etablering af ladeinfrastruktur for lette og tunge køretøjer samt brinttankningsinfrastruktur for tunge køretøjer. Her er Rådet og Parlamentet ganske langt i drøftelserne, og de forventes at nå til enighed i starten af 2023. Kommissionen og Parlamentet ønsker at etablere ladestationer med en maksimal afstand på 60 km langs TEN-T-hovednettet i Europa inden udgangen af 2025. EU’s medlemslande ønsker dog mere tid til at udbrede infrastrukturen med en gradvis udrulning af elstationer frem mod 2030.

Forhandlingerne om at udvide CO2-kvotehandelssystemet til også at omfatte vejtransporten går langsomt fremad. For NLA har det været afgørende at sikre lige vilkår i Europa, og ikke mindst sikre at både kommercielle og private aktører bliver omfattet af det nye kvotehandelssystem. Derfor ser vi med bekymring på Parlamentets holdning, som ønsker at undtage de private aktører indtil 2029, angiveligt af frygt for de prisstigninger det vil medføre for de private husholdninger i Europa. Her venter der vanskelige forhandlinger.

Hvad venter næste år?

I første halvår af 2023 fremlægger Kommissionen en ny ” Grønnere Gods”-lovgivningspakke, som er central for vognmandserhvervet. Pakken vil bl.a. indeholde reviderede forslag om vægt og dimensioner samt kombineret transport, og et helt nyt forslag kaldet ”CountEmissions EU”, som skal etablere en ramme for beregning og indberetning af transportrelaterede drivhusgas-emissioner.