Del

Fjernelse af 25 timers-reglen er ren symptombehandling

Leder: Hovedproblemet er ikke 25 timers-reglen, men manglen på p-pladser ved rastepladserne, skriver DTL’s direktør Erik Østergaard i lederen af det nye nummer af DTL-Magasinet.

Lige nu verserer der en fornyet debat om at afskaffe 25 timers-reglen som begrænsning for parkering med lastbiler på rastepladser. Debatten er i sig selv præget af nogle mildest talt besynderlige synspunkter og argumenter. 

Blandt fortalerne for at afskaffe reglen er ITD’s formand John Skovrup, hvis primære anke er, at hans medlemmer får “dummebøder” for bl.a. at holde uden for stregerne. Så han vil gerne af med parkeringskontrollen i form af Færdselsstyrelsens p-korps. Han mener endda, at båsene på rastepladserne skal fjernes, for chaufførerne kan godt selv finde ud af det. 

Han ser tilsyneladende afskaffelsen af 25 timers-reglen som en smutvej til, at p-korpset forsvinder og med dem afgifterne for ulovlig parkering. 

Men er det seriøst at foreslå en regel og håndhævelsen af den afskaffet, fordi man gerne vil slippe for afgifter for at parkere ulovligt? 

Nej, for den slags mirakelløsninger vil føre til rent anarki på p-pladserne. 

I samme boldgade finder man DI Transport, som mener, at 25 timers-reglen aldrig har fungeret, og at den har presset lastbilerne ud i industrikvartererne. Det på trods af, at reglen har været et væsentligt værn mod social dumping og langtidsparkering blandt østeuropæiske chauffører på danske rastepladser. 

Tværtimod må vi forvente, at hvis 25 timers-reglen afskaffes, vil problemerne, som vi kendte dem for år tilbage, vende tilbage for fuld styrke med langtidsparkerende udlændinge. Ikke mindst efter at EU-Domstolen har annulleret hjemkørselskravet hver 8. uge. 

Som politisk seriøs aktør bør man under alle omstændigheder afvente og se den udvikling an, før man afskaffer 25 timers-reglen. 

Transportminister Thomas Danielsen har gjort sig bemærket med et synspunkt om, at reglen skal afskaffes, så man bliver fri for håndhævelsen. 

Dette fordi Færdselsstyrelsen og dens samarbejdspartner EPC ikke kan opkræve op mod 80 procent af de tusindvis af p-afgifter, der er udstedt til udenlandske køretøjer igennem flere år. 

Det løser vel at mærke samtidig ministerens udfordring med at finde ny finansiering til Færdselsstyrelsens p-korps til kontrol af 25 timers-reglen, som udløber i år. 

Hokuspokus. 

Men det er altså ikke et retssamfund værdigt, at man som politiker vil afskaffe regler og love, fordi myndighederne ikke lever op til deres ansvar om at håndhæve dem. 

I slutningen af maj var 2/3 af 32.000 bøder for manglende betaling af vejafgift udstedt til udenlandske køretøjer. Det bliver endog meget svært at få inddrevet bøderne i udlandet, særligt i lyset af, at både transportministeren og skatteministeren for nylig har erkendt, at vejafgiften, ligesom p-afgifter, ikke er omfattet af internationale aftaler. Derfor kan danske myndigheder ikke bede deres udenlandske kollegaer om hjælp til at inddrive bøderne. 

Men måske transportministeren også vil afskaffe vejafgiften efter samme logik? 

Dansk Industri, ITD og ministerens løsninger er alene forsøg på at behandle symptomer. Tilbage i virkelighedens verden er det åbenlyst, at det reelle problem er manglende rastepladskapacitet. Og den har været der længe. Vejdirektoratet har for længst dokumenteret det sort på hvidt. Og reportagen fra Skærup Øst med vognmand Tom Hansen udstiller problemet for DTL’s medlemmer. 

På visse p-pladser er belægningen flere hundrede procent. I takt med, at trafikken vokser, og vejnettet udbygges, skal der samtidig udbygges rastepladskapacitet. Men det koster penge. Afskaffelse af 25 timers-reglen skaffer ikke flere p-pladser på rastepladserne. Tværtimod vil afskaffelse yderligere øge presset på p-pladser, ikke mindst til gene for vores medlemmer. 

Derudover er det indlysende, at der skal skrappere midler til for at få udlændingene til at betale, hvad de skylder: De skal kort og godt standses og opkræves på stedet, før de kan køre videre. 

Læs lederen i DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND nr. 6, 2025