Få styr på dit klimaaftryk

Ved du, hvor meget CO2, der slap ud under din seneste opgave for en stor kunde? Ikke det? 

Fra næste år kan du blive udsat for krav om at rapportere netop det. Ikke fra staten eller andre myndigheder, men fra dine store kunder. 

Et nyt såkaldt CSR-direktiv træder nemlig gradvist i kraft fra 2024 til 2028. CSR står for Corporate Sustainability Reporting (virksomhedsrapportering om bæredygtighed). Og ifølge direktivet skal alle store virksomheder med mere end 500 medarbejdere gøre rede for deres CO2-udslip, som skal fremgå af deres årsregnskab. 

Entreprenør: CO2-aftryk skal på fakturaen 

Ifølge bæredygtighedschef Poul-Erik Olsen fra entreprenørvirksomheden CG Jensen indebærer den forpligtelse, at virksomheden indhenter klimadata fra alle sine underleverandører herunder de vognmænd, som kører for virksomheden. Han anslår i den forbindelse, at 10-15 procent af et byggeris CO2-belastning kommer fra transport til og fra byggepladsen. 

- Vores CO2-udslip fra hele værdikæden skal stå i årsregnskabet med samme vægtning som de finansielle data. Det bliver obligatorisk for vores virksomhed fra 2025 og for de børsnoterede entreprenører fra 2024. 

Vi har dog allerede lavet klimaregnskaber og arbejder med CO2-reduktionsmål. Derfor er det allerede aktuelt nu, at vi modtager CO2-aftryk fra vognmændene, siger han. 

- Det er vores forventning, at vognmanden sammen med fakturaen for et job bilægger en CO2-beregning og antal kørte kilometer med den vare, CG Jensen har købt. Udover kravene i CSR-direktivet skal CO2-aftrykket for transport fra producent til byggeplads fra 1. januar 2025 indgå i den samlede opgørelse af klimabelastningen for det enkelte byggeri jævnfør de nye krav i bygningsreglementet. Og til denne dokumentation skal anvendes de samme CO2-data, fortæller Poul-Erik Olsen. 

Alle kommer til at arbejde med CO2-aftryk 

Og ikke nok med det. CG Jensen vil også til brug for sit årsregnskab efterspørge en samlet årlig beregning af vognmandens CO2-aftryk. 

- Det skal helst ske pr. automatik. De vognmænd, der forstår at gøre dette, vil vi være gladere for. For det vil være et uoverskueligt arbejde, hvis vi skal sidde og gå alle fakturaer igennem for at lave regnskabet for de enkelte underleverandører, siger han, der forudser, at alle kommer til at arbejde med deres CO2-aftryk. Så man kan lige så godt komme i gang. Få nogen til at hjælpe med at lægge CO2-data ind på jeres faktureringsskabelon. Det handler om at finde nogen arbejdsgange, så vi bliver glade kunder. Alle de store kommer til at efterspørge de data. Og jo bedre vognmændene er til at levere de data, jo mere attraktive er de som leverandører, siger han. 

Og ikke nok med det. CG Jensen arbejder allerede med at lave reduktionsmål for sine aktiviteter. 

- Det siger sig selv, at de vognmænd, som kører på HVO eller andre klimavenlige brændstoffer, hjælper os med at nå de mål. Der kommer en dag inden ret lang tid, hvor det bliver et konkurrenceparameter, hvor meget vores aktiviteter påvirker klimaet. En vognmand, der arbejder seriøst med at nedbringe sit klimaaftryk, er derfor alt andet lige mere attraktiv for os, siger Poul Erik Olsen og fortsætter: 

- Lige nu er vi en overgangsperiode, men om fem til otte år kan vi lave klimaneutralt byggeri til samme pris, som vi bygger til nu. Så vognmanden slipper ikke på sigt for at fokusere på sit klimaaftryk, hvis han vil fortsætte med at arbejde for os. Men alle har en lyst til at løse det her på den mindst bøvlede facon. Vi går ikke ud og skærer nogen væk. Vi hjælper hinanden i branchen til at kunne løse det. 

Jyske Bank: Kom i gang med klimaregnskabet 

Også bankerne er omfattet af CSR-direktivet. Men ifølge Katrine Ziska, som er bæredygtighedsspecialist i Jyske Bank, påvirker direktivet ikke direkte udlånet for den enkelte mindre vognmand. 

- Vi stiller ikke krav om klimaregnskab for, at man kan få finansieret sit køretøj endnu. For det kommer formentlig på et tidspunkt. Men vi opfordrer alle til at lave klimaregnskaber. Den dialog, vi har om klimaregnskab, handler mere om deres egen forretning og om det strategiske i at undgå at blive valgt fra, fordi det har en betydning for dem konkurrencemæssigt. Kan du ikke tilbyde CO2-data til dine store kunder, risikerer du at blive valgt fra. Store virksomheder vil begynde at efterspørge de her data i højere og højere grad, siger Katrine Ziska. 

- Men der er forskel. Vi har jo også nogle af de vognmænd som kunder. Og kommer man som større vognmand, så vil vi forsøge at udfordre ham og spørge til, hvilke brændsler de nye biler skal køre på. I sidste ende bestemmer vognmanden jo selv. Vi ser allerede nu, at store vognmænd siger, at fx 10-20 procent af lastbilflåden skal være elektrisk, siger hun. 

DTL: Få hjælp hos din faktureringsleverandør 

I DTL rådgiver man medlemmerne til at få indarbejdet CO2-rapporteringen i det faktureringssystem, man benytter sig af. Men indtil det er på plads, er der hjælp at hente i den CO2-beregner, som DTL har lavet, og som er tilgængelig for medlemmer på DTL’s hjemmeside. 

- I beregneren skal man udfylde tre felter: antal kilometer, hvor langt bilerne kører pr. liter samt CO2-udledningen pr. liter diesel, så får man et output i form af, hvor mange kilo CO2, som kørslen har resulteret i, siger erhvervspolitisk chef i DTL, Ove Holm. 

- På sigt er det smarteste naturligvis, at udregningen bliver en automatisk del af faktureringssystemet. Man er velkommen til at benytte sig af DTL’s beregner til inspiration, siger han.