Europa-Parlamentet: Hul igennem for at ændre på ansvarsregler ved dyretransporter

Dyretransportørerne får nu støtte fra medlem af Europa-Parlamentet Niels Fuglsang (S) til at ændre ansvarsfordelingen for dyrs transportegnethed. Niels Fuglsang er formand for parlamentets tværpolitiske arbejdsgruppe vedrørende dyrevelfærd under transporter, "Working Group on Animal Transport".

Arbejdsgruppen har netop lagt sidste hånd på et såkaldt manifest med en række initiativer, der skal sikre dyrevelfærd. Manifestet, som gruppens medlemmer hver især vil gå tilbage og agitere for i deres respektive partigrupper, skal spille op mod det forslag til en revideret dyrevelfærdsforordning, som EU­-Kommissionen ventes at fremsætte i 2023.

En revision, som ikke mindst danske dyretransportører længe har set frem til. I årevis har dyretransportører været frustrerede og vrede over, at chauffører og vognmænd kan blive holdt ansvarlige for skader på dyrene, som de ikke har haft en jordisk chance for at opdage – eller som er opstået, før dyrene kom ombord på lastbilerne. Med store bøder til chauffører og vogn­ mænd til følge.

Den ansvarsfordeling vil Niels Fuglsang og hans arbejdsgruppe forsøge at få ændret i forhandlinger­ne om Kommissionens forslag til en ny og revideret forordning.

Efterlyser klarere regler
- Der må være klarere regler for, hvem der har an­ svaret hvornår. At man som chauffør eller vognmand kan komme til at få ansvaret for skader, som kan være sket hos landmanden, er ikke rimeligt. Og det er da ubehageligt, at man som chauffør skal være bange for at have overset et dyr med skader. Det er ikke gode arbejdsvilkår, siger Niels Fuglsang, der mener, at lovgivningen fra EU’s side er utilstrækkelig og stiller især chauffører i en uholdbar situation.

- Vi vil have en ansvarsfordeling mellem landmand, chauffør og dyrlæge skrevet ind i den nye lovgivning. Dyrlægen bør være den, som har mest indsigt i, om dyrene er transportegnede eller ej. Man kan ikke forlange, at chaufføren skal overrule en dyrlæge. Har dyrlægen sagt god for en transport, må han også tage ansvaret, fastslår Niels Fuglsang.

Maksimum transporttid på otte timer
Men ikke alt i manifestet spiller dyretransportørernes vej. Fx foreslår arbejdsgruppen, at dyr som fx grise højst må være undervejs i samlet otte timer inklusiv tiden, der går med læsning og losning.

- Vi synes generelt, at man transporterer dyr for lang tid. Jeg er med på, at det går ud over eksporten til fx Spanien og Italien, hvor mange danske svin eksporteres til. Men det er på tide at sætte dyrevelfærden højt, siger han, der også er med på, at mange transporter har fine vilkår.

- Jo længere transporterne er, jo flere problemer er der også. Der må oprettes slagterier tættere på, så man slagter dem i Danmark eller tættere på Danmark fremfor i Sydeuropa. Det vigtigste for mig er kortere transporttider, slår Niels Fuglsang fast.

Rosgaard: Otte timer er alt for lidt
Niels Fuglsang var i november på besøg hos den midtjyske dyretransportør Rosgaard A/S ved Viborg. Her kvitterer man for udsigten til at få ændret på ansvarsfordelingen for dyrs transportegnethed. Men armene

er ikke oppe over hovedet. De otte timers transporttid forslår som en skrædder i helvede og vil betyde døden for mange svineavlere:

- Hvordan er de nået frem til otte timer? Hvorfor lige otte timer? Med bare otte timers transporttid inklusive losning og læsning kan vi nå små 500 km sydpå fra Viborg. Foregår transporten, hvad mange gør, fra Vendsyssel, kan transporten knap nå til Hamborg. Det betyder, at vi må opgive gode faste kunder i det sydlige Tyskland, og i Rumænien, Italien og Spanien. Vores grise lider ingen nød på vej derned. Hvis de gjorde, ville kunderne så fortsat efterspørge grisene? Det tror jeg ikke. De otte timer slår heller ikke til i indenrigstransporten i mange EU­lande, hvor geografien er en ganske anderledes faktor end i Danmark, siger direktør Lars Rosgaard fra Rosgaard A/S og fortsætter:

- Hvis man vil afvikle dansk svineeksport, så ok med mig. Men så er man altså nødt til at kompensere avlerne og transportørerne, som jo så må ud at finde anden beskæftigelse. Hvordan vil politikerne hjælpe dem videre? spørger han.