EU-Kommissionen bruger klimaet mod vejpakken
EU-Kommissionen har netop udgivet en rapport, som kan blive løftestang for dem, der vil sætte en kæp i hjulet for fair vilkår. De skal bremses, skriver Europa-parlamentariker Nikolaj Villumsen (EL) i denne kommentar i DANSKE VOGNMÆND.
Glæden var stor, da EU’s vejpakke efter turbulente forhandlinger og afstemninger med masser af forsøg på afsporing endelig blev vedtaget i juli 2020. Der var flere knaster undervejs, herunder hjemkørselskravet for lastbiler hver 8. uge. Og nu, hvor pakken er vedtaget og implementeret i de fleste lande, er forsøget på at afspore ikke stoppet.
Det er EU-Kommissionen, der forsøger at sætte en kæp i hjulet for ordentlige løn- og arbejdsvilkår, der er formålet med pakken. Kommissionen har netop udgivet et studie, der viser, at hjemtagelsen af lastvogne øger klimabelastningen. Det begyndte allerede, da vi var ved at sætte det sidste punktum i forhandlingerne. Dengang valgte den lettiske EU-kommissær Valdis Dombrovski at tage klimaet som gidsel. Påstanden er, at hjemkørselskravet til lastbilens hjemland vil medføre tomme lastvogne på vejene og dermed unødvendig belastning af klimaet. Det ville være i strid med den grønne omstilling, lød forklaringen.
Stærke kræfter trækker i anden retning
Der er ikke noget modsætningsforhold mellem det røde og det grønne, som kommissæren ellers gerne vil give indtryk af. Det er selvfølgelig ubelejligt for vognmænd, der gerne vil leve af cabotagekørsel i lande, hvor de har mulighed for at dumpe lønnen, at deres forretningsidé forringes af, at lastvognen skal sendes hjemover med jævne mellemrum. Vores pointe er netop at forringe muligheden for social dumping og bekæmpe postkasseselskaber.
Vognmændene kan sagtens stadig køre i de lande, hvor deres interesser og kunder er. Der er intet, der forhindrer dem i at etablere sig i Frankrig, hvis de gerne vil køre i Frankrig og omegn. Det betyder selvfølgelig, at det i så fald sker på franske løn- og arbejdsvilkår – helt uden tomme vogne på vejene.
Voila, som man siger på de kanter. Vejpakken kunne sagtens have været bedre, hvis det stod til os alene. Og vi er langt fra færdige med at kæmpe for flere fridage til chaufførerne eller for hyppigere hjemtagelser.
Der er stærke kræfter, der trækker i den anden retning. Det sås tydeligt, da de polske vognmænd fik lobbyet blandt andre den nationalkonservative ECR-gruppe, domineret af det polske regeringsparti Lov og Orden, til at stille mere end tusind ændringsforslag op til en af de sidste afstemninger. Parlamentet blev nødt til at undsige Transportudvalget, fordi resultatet på daværende tidspunkt var så ringe. Det er noget, der sker meget sjældent. I dag er vejpakken noget, vi godt kan være stolte over. Den har sikret, at chauffører får dansk løn, når de kører på danske veje.
Det lykkedes ikke Kommissionen i første omgang med klimaet som gidsel at ændre på det. Og hvis det står til mig, så skal det heller ikke lykkes den at forpurre vejpakken nu, hvis det er det, den pønser på.