Del

DTL: Skarp kontrol med udenlandsk arbejdskraft påkrævet

DTL – Danske Vognmænd frygter, at regeringens planer om i større omfang at kunne hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark igen bliver et bidrag til at undergrave fair konkurrence. Der er brug for, at regeringen laver bolværket, inden man åbner slusen, mener administrerende direktør i DTL Erik Østergaard.

-På godstransportområdet er der i årevis kommet udenlandsk arbejdskraft ind ad bagdøren. Det har kostet tusindvis af danske chauffører levebrødet, og hundredevis af vognmænd har måttet dreje nøglen om i kampen mod unfair konkurrence og social dumping. Der er derfor brug for, at regeringen ikke bare bevidstløst åbner for slusen af udenlandsk arbejdskraft, men at man først sikrer, at vores arbejdsmarked, vores løn- og arbejdsforhold og vores nationale markedsvilkår har et solidt bolværk, siger Erik Østergaard.

DTL-direktøren noterer sig, at man i regeringens udspil vil give højere bøder til de virksomheder, der benytter ulovlig arbejdskraft.

Eksempler på grov udnyttelse

-Det er isoleret set positivt, siger Erik Østergaard og fortsætter:

-Men det er slet ikke tilstrækkeligt. Vi har jo set alt for mange eksempler på, hvordan udenlandsk arbejdskraft bliver groft udnyttet, hvilket man så ved Kurt Beier sagen. Det er skandaløst over for de mennesker, der bliver udnyttet. Men det er så sandelig også skandaløst, at disse mennesker bruges til at undergrave det danske arbejdsmarked. Det har vi set i fx byggeriet og i godstransporten. Så højere bøder er fint nok – men det kræver jo, at det kontrolleres og håndhæves. I stedet vil jeg mene, at alle ansættelser af udenlandsk arbejdskraft skal dokumentere dels behovet, dels ansættelsesforholdene, så vi fra start kan sikre, at det ikke bruges til social dumping. Regeringen har som en udløber af Kurt Beier sagen og en vedtagelse i Folketinget om regeringens fokus på at bekæmpe social dumping nedsat det såkaldte Padborg-udvalg, der præcis skal forhindre, at de grelle situationer opstår på et arbejdsmarked med gråzoner. Men der er man ikke i mål endnu.

Ikke styr på statsejede selskaber

-I dag har vi fx en situation, hvor den danske regering dybest set ikke aner, om fx det statsejede PostNords underleverandører er ansat på ordnede forhold. Altså om PostNord sikrer sig, at en underleverandør af transport, der benytter udenlandsk arbejdskraft, reelt sikrer, at dansk lovgivning, danske overenskomster etc. overholdes, når transporterne udføres på dansk grund for PostNord. Med andre ord: Den danske stat kan end ikke holde styr på sine egen selskabers de facto brug af udenlandsk arbejdskraft. Og derfor stiller jeg mig noget skeptisk overfor, om bolværket er på plads, inden man åbner op for en tsunami af udenlandsk arbejdskraft, slutter Erik Østergaard.

Regeringen præsenterede 3. oktober 2018 et udspil med 21 initiativer, der skal gøre det lettere og mindre bureaukratisk for danske virksomheder at tiltrække og ansætte udenlandsk arbejdskraft. Regeringen valgte at afbryde forhandlingerne om udspillet, da der ikke var politisk vilje til at indgå en ambitiøs aftale, som giver virksomhederne reelle forbedringer. Regeringen fremsætter nu i stedet et lovforslag, der udmønter udspillet, fremgår det af en pressemeddelelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.