Vejafgiften bliver svær at undgå konsekvenserne af, fordi alternativerne til dieseldrevne biler er for dyre og den økonomiske støtte til grønne investeringer i den tunge transport utilstrækkelig.
Det var en af pointerne, da DTL’s adm. direktør Erik Østergaard gav sin beretning til DTL’s generalforsamling på Scandic Falkoner på Frederiksberg lørdag den 25. maj.
- Først og fremmest har vi peget på, at det er nødvendigt med en betydelig finansiel indsprøjtning til den grønne omstilling på transportområdet. Det er fordi, de klimapolitiske aftaler, der indtil videre er indgået på Christiansborg, har potentiale til at påvirke effektivitet og produktivitet hos vognmændene. Der hænger lige nu en berettiget usikkerhed over erhvervet. En usikkerhed om, hvad man bør investere i af materiel for at undgå at betale den høje kilometerafgift, sagde han og fortsatte:
- For elbilerne skal lades op, og det kræver, at de står stille betydeligt mere end dieselbilerne. Det kan kræve flere biler eller mere mandskab for at få flyttet den samme mængde gods. Og er der strøm nok? Har elnettet kapacitet nok? Vi har ad flere omgange efterlyst politiske udmeldinger på det grønne område, som vognmændene kan planlægge efter. Regeringen er på vej med en plan, siger man. Men tiden løber.
Kunne være endt værre
Direktøren kom også ind på den politiske aftale om at give den grønne omstilling af den tunge transport en håndsrækning, som blandt andet indebar rabat på kilometerafgiften frem til 2028 for at kompensere for en forhøjelse af dieselafgiften på 50 øre pr. liter. Dertil en samlet støtte til indkøb af elbiler eller investering i fx ladestandere på samlet 750 millioner kroner i 2024-30.
- Men skal det batte noget, taler vi om mindst en tredobling og helst en tidobling af det beløb. Nogle af pengene skal gå til en forøgelse af totalvægten til 58 ton på de syvakslede lastbiler og en udvidelse af forsøget med dobbelttrailere til flere vejstrækninger. Bedre sent end aldrig, sagde han.
Rabatten og støtten mv. er opnået efter et hårdt pres fra blandt andre DTL, påpegede Erik Østergaard.
- At det kunne have været værre, ses på det store antal af kritikere af aftalen. Fra partier til grønne organisationer.
Bekymring for kontrol af vejafgiften
Erik Østergaard udtrykte bekymring for, hvordan kontrollen af vejafgiften kommer til at foregå ikke mindst på baggrund af erfaringerne med at inddrive ubetalte p-afgifter og miljøzonebøder fra udenlandske lastbiler.
Kontrollen overgår fra at være en ren vejsidekontrol til en automatisk digital kontrolordning hos Sund & Bælt og foregår ved kameraovervågning på en håndfuld steder i landet. Færdselsstyrelsen skal på baggrund af oplysninger fra Sund & Bælt udstede et administrativt bødeforelæg i de tilfælde, hvor reglerne ikke er overholdt. Vel at mærke hvis sagen er ukompliceret og uden bevismæssige spørgsmål. Hvis det vurderes, at sagen har bevismæssige spørgsmål og dermed ikke er ukompliceret, skal Færdselsstyrelsen anmelde sagen til politiet.
- En samlet branche kontaktede sidste år transportministeren, justitsministeren og skatteministeren og udtrykte stor bekymring for det lille kontroltryk, der er lagt op til. Det siger sig selv, at virksomheder, der ikke betaler vejafgiften, får en utilbørlig konkurrencefordel, som myndighederne bør arbejde hårdt på at forhindre. Branchen har derfor foreslået, at politiet påtager sig en rolle i inddrivelsen af ubetalte bøder i vejsidekontrollen, og om nødvendigt tilbageholder køretøjer i grelle tilfælde, sagde Erik Østergaard der også konstaterede, at der indtil videre ikke er kommet svar.
- Jeg gad nok se andre erhverv, hvor politikere og myndigheder behandler danske virksomheders konkurrenceevne så stedmoderligt, som det er tilfældet på vejtransportområdet.