DTL: Finanslovspenge til historisk dyr administration
SVM-regeringens finanslovsforslag, der blev fremsat i dag, er på transportområdet præget af planerne om en kilometerafgift for lastbiler fra 2025. Der deles ud til statslige selskaber og myndigheder over en bred kam som oplæg til, hvad DTL – Danske Vognmænd kalder vejtransportens hidtil dyreste administrative projekt.
Lastbilerne skal efter planerne betale i gennemsnit 1,30 kr. pr. kørt kilometer fra 2025 på ca. 11.000 km statslige og kommunale veje – og fra 2027 på hele vejnettet, der udgør 75.000 km. Til det formål skal staten bruge næsten 300 mio. kr. årligt i administration, mens afskaffelsen af den eksisterende vejbenyttelsesafgift koster staten 400 – 500 mio. kr. pr. år. Og det afspejler sig i den grad det fremlagte finanslovsforslag.
- Jeg vil betegne dette projekt, som det dyreste nogensinde, der, trods visioner om en grøn fremtid, i øjeblikket kun går ud på at udvikle et administrativt apparat, der ikke har set sin lige i vejtransportens historie, udtaler DTL’s adm. direktør Erik Østergaard.
– Der er tale om en ekstrem dyr og særdeles ineffektiv måde at opkræve skat på. Omkostningen til administration svarer til næsten 30 pct. af nettoprovenuet på 1 mia. kr årligt. Det er bygget på en formodning om, at 10 procent af lastbiltrafikken i 2030 vil være eldrevet, og det udelukker fuldstændig brugen af fx biodiesel og biogas. Vi mener ikke, at det balancerer overhovedet.
Deler ud med rund hånd
Og der bliver delt ud med rund hånd: Som statens betaling til Sund & Bælt A/S, der er udpeget til at stå for opkrævningen af kilometerafgiften, er der på årets finanslov afsat 192,7 mio. kr. årligt i 2025 og 2026, 193,7 mio. kr. i 2027 og 199,3 mio. kr. årligt i 2028 og frem. Pengene skal bruges til implementering, herunder udvikling og indkøb af udstyr og den efterfølgende drift af vejafgiftsordningen. Desuden er der afsat en reserve på 42,2 mio. årligt i 2025 og frem til udbud af bl.a. it-systemer og vejsideudstyr.
Justitsministeriet bliver beriget med en reserve på 25 mio. kr. årligt fra 2025 og frem til ”håndtering af udgifter”, mens der tilføres en reserve på 4,1 mio. kr. årligt til Færdselsstyrelsens administration. Hertil kommer flere millionbeløb i årene fra 2025 og frem til Motorstyrelsen, Vejdirektoratet og Gældsstyrelsen.
Eneste lyspunkt er ifølge Erik Østergaard, at finanslovsforslaget afsætter 239 mio. kr. årligt fra 2025 og frem til vejvedligehold i stat og kommuner i forbindelse med kilometerafgiften:
- Det er penge, som regeringen skønner, skal dække eksterne omkostninger ved samtidig indførsel af længere og tungere lastbiler – blandt andet 7-akslede vogntog. Den del af projektet kan det til gengæld ikke gå stærkt nok med at få op at køre. Her er det win-win både for vognmænd og klima, fastslår Østergaard.