Del

DTL: Drop nu kilometerafgiften og hæv i stedet CO2-afgiften på brændstoffer

De seneste dages presseomtale af dieselafgiften viser en generel accept af en afgiftsforhøjelse for at stoppe ødelæggende grænsehandel ved fx udenlandske vognmænds tankning i Danmark. Derfor bør regeringen seriøst overveje at bruge netop afgiftsregulering som instrument til et grønnere Danmark. Men det kræver, at man samtidig dropper den milliarddyre og uhåndterbare kilometerafgift på lastbilerne, mener DTL – Danske Vognmænd.

300 millioner kroner – det vil det årligt koste samfundet i administration at gennemføre den vedtagne kilometerafgift på tunge lastbiler fra 2025. Samtidig tyder alt på, at kontrolsystemet, som myndighederne planlægger, er underdimensioneret til at fange de udenlandske lastbiler, der med stor sandsynlighed vil omgå afgiften på dansk jord ifølge adm. direktør for DTL – Danske Vognmænd Erik Østergaard:

- Allerede under regeringsforhandlingerne præsenterede vi et alternativt forslag om en samlet forhøjet CO2-afgift på diesel og benzin. En forhøjelse, der giver en dobbelt så stor CO2-gevinst til en lavere omkostning og det samme provenu som kilometerafgiften. Som samfundsdebatten kører nu, er der tegn på, at der er noget, der har rykket sig i befolkningen.

- Tiden er moden til at se på at afgiftsbelægge CO2-delen på diesel yderligere og samtidig undgå det bureaukratiske, skævvridende og megadyre opkrævningsmonster, som kilometerafgiften er. For den afgift har intet at gøre med grøn omstilling – det har regeringen jo selv meldt ud, fastslår Østergaard.

Han peger på, at regeringen på branchens møde med transportministeren og skatteministeren 16. maj oplyste, at eventuelle forhøjelser af CO2-afgiften på diesel vil blive modregnet øre til øre af fald i energiafgiften på diesel. – Det er grøn tankegang, som vi kan forstå, mener Erik Østergaard.

Og selve kontroldelen taler selvstændigt for, at man bør overveje at skrotte en distancebaseret afgift, vurderer DTL - direktøren: - Afgiften er jo vedtaget til ikrafttrædelse 1. januar 2025, og set fra DTL’s synspunkt er den helt store udfordring, at der kun vil ske en digital kontrol. Det vil sige, at seks faste og seks mobile kameraer vil fotografere nummerplader og sende en bøde, hvis ikke der er betalt.

- Der er ingen fysisk kontrol med eller standsning af lastbiler, for det må den opkrævende instans – Sund og Bælt – ikke, og politiet er, uforståeligt nok, holdt helt ude af kontrollen. Gået på klingen erkender Sund og Bælt, at den danske kontrol ikke er i nærheden af kontrollen i Tyskland, hvor Mauten opkræves med sylespids præcision og effektivitet. Men den tyske kontrol koster!

Erik Østergaard påpeger, at hele opkrævningsdelen i forhold til de udenlandske køretøjer kunne blive en grim gentagelse af p-afgiftsskandalen, hvor danske myndigheder har fejlet med at få indkrævet millioner fra udenlandske lastbiler, der parkerer ulovligt på det danske motorvejsnet.

– Transportministeren har allerede ved lovens vedtagelse erkendt, regeringen reelt ikke aner, hvordan man kan være sikker på at opkræve op mod 700 millioner kroner gennem kilometerafgiften. Så drop nu de hundedyre planer og udnyt den medvind, regeringen tydeligvis har i befolkningen til at regulere den fossile brændstofpris, slutter Erik Østergaard.