Bureaukratitis

I januar 1961 advarede den amerikanske præsident Dwight D. Eisenhower i sin afskedstale til nationen mod det såkaldt militær-industrielle kompleks, som blev et almindeligt udtryk for den magt, som militæret og forsvarsindustrien sammen tiltog sig under Den Kolde Krig på bekostning af USA’s demokrati. 

Lykkeligvis har vi i dag ikke dunkle magtfulde interessefællesskaber, der truer vores folkestyre. Til gengæld oplever vi i stadig stigende grad noget, vi med en let sproglig gæld til Eisenhower kan kalde det politisk-bureaukratiske kompleks. Lad mig forklare: 

I transportbranchen mærker vi i disse år effekterne af en sælsom centrifugalkraft fra centralt myndighedshold, som set med vognmandsbriller slynger den ene mere ubegribelige regel ud end den anden. 

Det seneste anfald af det, der ligner en selvstændig lidelse, bureaukratitis, er Motorstyrelsens nye skærpede krav til registreringen af såkaldte sekundære brugere af et registreringspligtigt motorkøretøj, som man kan læse om på side 8 i dette blad. De nye krav vil bl.a. medføre en stigning i udgifterne hos transportvirksomheder til afgifter til omregistrering mv. 

Motorstyrelsen, som hører under Skatteministeriet, begrunder de skærpede regler med, at det vil hjælpe politi, SKAT og andre myndigheder med at holde styr på personer, der har adgang til et givent køretøj. 

Det kommer ovenpå den fortsat verserende sag om det omfattende dokumentationskrav om leasingaftaler og ansættelseskontrakter ved kørsel i lejede og leasede køretøjer, som vi skriver om på side 10 inde i bladet. 

Problemstillingen bliver dog endnu mere barok med det katalog på ti initiativer, som transportminister Thomas Danielsen præsenterede i slutningen af juni, som angiveligt skal gøre op med unødige regler for transportbranchen. 

Kataloget dukkede op ud af det blå, tilsyneladende uden at ministeren havde rådført sig med nogen fra transportbranchen. Det indeholder bl.a. forslaget om at fjerne restancekravet på 50.000 kroners gæld til det offentlige, der med statsgaranti vil betyde, at de tidligere Wild West-tilstande i særligt varebilbranchen vil vende tilbage med fuld styrke. 

Med den ene hånd skærper man altså kravene til virksomhederne om registrering, dokumentation etc. for at hjælpe myndighederne. Med den anden hånd fjerner man regler, som skaber ordnede forhold i transportbranchen, så myndighederne ikke skal bruge tid og ressourcer på at håndhæve reglerne. 

Man får den mistanke, at regeringens ministre ikke taler samme sprog og dårligt ved, hvad de underliggende styrelser på tværs af ministerierne foretager sig. 

Den bagvedliggende djævelske logik er tilsyneladende den, at indførelsen af yderligere bureaukrati og afskaffelse af ellers nyttige regler er gangbar mønt, så længe det tjener myndighederne selv og får politikerne til at fremstå handlekraftige. 

Den gode nyhed er, at det ikke kræver general Eisenhower i spidsen for en allieret landgang i Normandiet at rette op på. I første omgang må det være tilstrækkeligt, at politikerne og myndighederne besinder sig på, at deres eksistensberettigelse er at tjene borgerne, skatteyderne og erhvervslivet. 

Ikke sig selv.