Bruxelles holder øje med vejpakken
NLA’s Torsten Laksafoss Holbek fortæller om, hvordan EU sikrer sig, at medlemslandene gennemfører vejpakkens regler i de nationale lovgivninger.
EU-lovgivning er typisk en møjsommelig proces. Det kan tage årevis at behandle de forskellige direktiv- og forordningsforslag, når de kører igennem Europa-Parlamentet og Ministerrådet. Men når de så endelig falder på plads, er effekten typisk ganske massiv. Og det skulle jo også gerne være tilfældet, når man laver lovgivning for at forbedre forholdene for de knap 500 millioner EU-borgere i Europa.
Derfor var det også en stor glæde, da man satte det endelige stempel på vejpakken i juli 2020 og dermed lagde fundamentet for at sikre ordnede og fair forhold i vejtransportsektoren i mange år fremover.
Bødehæfte og hammer
Men hvad sker der egentlig, når medlemsstaterne ikke udviser rettidig omhu, og står klar med de nationale tiltag, som kræves for at indføre EU-lovgivning?
Heldigvis slipper man ikke helt grebet i Bruxelles, hvor Europa-Kommissionen, som er traktatens vogter, er udstyret med bødehæfte og en hammer til at komme efter de lande, der ikke overholder deadlines.
Det starter med det, man på bureaukratsprog kalder en ”formel skrivelse”, som kan optrappes til en ”formel påtale”. En slags venlig reminder, som giver medlemslandene to plus to måneder til at få styr på sagerne. Sker det ikke, kan Kommissionen bringe det pågældende land for EU-Domstolen. Det kan i sidste ende føre til både sanktioner og bøder.
Februar 2022 er en milepæl for fair transport i Europa
Fra Bruxelles holder man lige nu skarpt øje med, at EU’s medlemslande indfører de nye udstationeringsregler, som trådte i kraft den 2. februar. Det er regler, som stiller et værn op mod social dumping ved bl.a. at sikre, at chauffører, der kører tredjelands- eller cabotagekørsel, modtager en ordentlig løn, der svarer til minimumniveauet i det pågældende land.
Derudover kan vi se frem til, at de nye cabotageregler og regler for adgang til markedet træder i kraft den 21. februar, herunder det vigtige hjemkørselskrav hver 8. uge. Alt sammen noget der er med til at sikre ordnede forhold i branchen og fair transport i Europa.
Tit brug for løftet pegefinger
Desværre er der ganske tit brug for den løftede pegefinger fra Bruxelles, da EU-landene alt for ofte nøler med implementeringen af nye EU-regler. Det ser vi ikke mindst nu, hvor man skal finde sig til rette i de nye vejpakkeregler.
Det er meget vigtigt, at troværdigheden af nye fælles spilleregler og deres håndhævelse er høj, så hverken lande eller virksomheder kan snyde på vægten og drive ulige konkurrence med de regelrette.
Derfor er det vigtigt, at Kommissionen holder øje med alle i klassen, og sørger for de nødvendige påtaler af de lande, som halter bagefter. Det er desværre på ingen måde usædvanligt, at EU-lande er forsinkede, når det drejer sig om at implementere nye regler. Og selvom det i sig selv er helt uacceptabelt, er det vigtigste dog, at man efter lidt opstartsvanskeligheder kommer på plads med reglerne i hele Europa. Og efter en langsom start er forventningen også, at flere lande så småt kommer på plads med de nødvendige nationale tiltag. Ellers vanker der fra Kommissionens side, som nidkært vogter over traktaten og de EU-bestemmelser, der gælder ved lov, heriblandt vejpakkereglerne.