Bødernes Bermuda-trekant

De fleste har et billede af Danmark som forvaltningsmæssigt velordnet, retfærdigt og gennemsigtigt. Bevares, reglerne er mange og sagsbehandlingstiderne er lange, men det er også udtryk for en seriøsitet og grundighed, der skal sikre den enkelt borger og erhvervsdrivende herhjemme.

Den kendte amerikanske politolog Francis Fukuyama har endda et begreb, som han kalder “getting to Denmark”, som er en anvisning på, hvordan succesfulde samfund kan komme tættere på den politiske og forvaltningsmæssige orden, der præger Danmark. 

En bemærkelsesværdig afvigelse fra det billede er det besynderlige kompleks omkring udstedelser og inddrivelse af visse bøder og afgifter på vejtransportområdet, hvor de statslige myndigheder ikke er i stand til at opkræve bøder og afgifter og håndhæve deres egne regler. 

Det lover meget ilde for den vejafgift, som skal opkræves fra 1. januar 2025. 

Vi har her i bladet i nu snart tre år påvist, hvordan udenlandske køretøjer i tusindvis er kørt fra p-afgifter udskrevet på rastepladserne. Færdselsstyrelsen hyrede i starten af 2021 selskabet Euro Parking Collection (EPC) til at opkræve de allerede dengang enorme bunker af ubetalte afgifter. Status i dag er, at de manglende betalinger andrager et beløb på godt 17 millioner kroner. Forældede afgifter for knap 10 millioner er allerede smidt i papirkurven. Køretøjer fra lande som Polen, Bulgarien og Rumænien kan i tusindtal fortsat parkere ulovligt, fordi danske myndigheder og deres samarbejdspartnere ikke kan få oplysninger fra de pågældende lande, der gør, at skyldnerne kan opkræves. 

Samtidigt kan formastelige danske vognmænd, der parkerer ulovligt, se frem til en tur i fogedretten, hvis betalingen udebliver. Velordnet og retfærdigt? Nej, vel? 

I dette blad kan man læse, at Miljøstyrelsen slet ikke udskriver bøder til køretøjer fra en lang række lande for at køre ulovligt i miljøzonerne. Reglerne håndhæves med andre ord selektivt. Hvorfor? Fordi styrelsen og Sund & Bælt, som forestår den digitale kontrol i miljøzonerne, ikke kan skaffe oplysningerne. Så overtrædelserne bliver blot sorteret fra og eksisterer således kun som et betragteligt mørketal i statistikkerne. Ordentligt og gennemsigtigt? Vurdér selv. 

Fra 1. januar 2025 begynder opkrævningen af vejafgiften i Danmark. Der bliver tale om digital kontrol med kameraer spredt rundt i landet. Sund & Bælt har allerede erkendt, at de ikke kan fange alle de dårlige betalere. Her i bladet har vi dokumenteret, at når det kommer til efterfølgende at opkræve og inddrive ubetalte afgifter og bøder, vil kun et fåtal komme til at fremgå af statistikkerne med sorte tal. Resten vil forsvinde i den blå luft, som p-afgifterne og miljøzonebøderne, som enten aldrig bliver udskrevet eller betalt. Men for vejafgiftens vedkommende er der tale om et forventeligt langt højere antal bøder og dermed skyldige beløb. Bortset fra danske køretøjer, som indgår i vore velordnede digitale registre og betalings- og inddrivelsessystemer over for egne borgere. 

“Getting to Denmark” betyder i den sammenhæng, at man som udlænding kan køre fra regningen, mens myndighederne ser den anden vej og i visse tilfælde helt dropper at håndhæve reglerne. 

Hvordan er det kommet dertil, at vi på vejtransportområdet har fået en situation, hvor håndhævelse af reglerne og udskrivelse og opkrævning af bøder og afgifter for udenlandske transportører i Danmark forsvinder ind i en Bermuda-trekant for aldrig at blive set igen? 

Det kræver klare svar, og dem agter DTL – Danske Vognmænd at insistere på, at vi får. Alt andet er en skandale.