Del

Bødeandel til udenlandske køretøjer stiger

Udenlandske køretøjer topper stadig statistikken for vejafgiftsbøder, også når det kommer til ubetalte bøder. Imens falder det samlede bødeantal.

Sund & Bælts mobile kontrolstationer registrerer færre vejafgiftssyndere, og dermed udskrives der færre bøder. Andelen af bøder til udenlandske køretøjer er dog steget til knap 75 procent.

Myndighederne udskrev i august måned knap 2.800 vejafgiftsbøder, hvoraf udenlandske køretøjer tegnede sig for de 2.000. Dermed modtog de udenlandske lastbiler op mod 75 procent af bøderne, selvom de blot tegner sig godt 20 procent af trafikken. Det viser tal fra Sund & Bælt. 

 

Udlændingenes bødeandel er dermed steget. I årets første tre måneder gik rundt regnet 2/3 af bøderne til udlændinge. 

 

Samtidig er der sket et kraftigt fald i bødeantallet, når man kigger tilbage på vejafgiftens indførelse i januar, hvor der i årets første måned blev udskrevet over 9.000 bøder. Sund & Bælt anslog på et dialogmøde med brancherepræsentanter herunder DTL i starten af juni, at myndighederne forventede at udskrive op mod 5.000 bøder pr. måned. Det tal er dog også siden faldet, forklarer Sund & Bælt i en skriftlig kommentar til DTL-Magasinet. 

 

“Antallet af bøder falder fortsat, så det er for tidligt at udtale sig om et stabilt niveau, men en fremskrivning baseret på bødetallet de sidste tre måneder giver et årligt antal bøder på ca. 35.- 40.000. Det svarer til ca. 650 til 750 bøder pr. uge." 

 

SÅDAN FORDELER BØDERNE SIG MELLEM DANSKE OG UDENLANDSKE LASTBILER

 

Efter en voldsom start med sammenlagt 16.000 vejafgiftsbøder i januar og februar, som udgør 40 procent af det samlede antal bøder frem til udgangen af august, er bødeantallet faldende. De udenlandske køretøjer andel er dog steget til op mod 75 procent.

Kilde: Sund & Bælt 

SÅDAN FORDELER VEJAFGIFTSBØDERNE SIG

 

Oprindelsesland 

Antal bøder 

Antal betalte bøder 

Polen 

8.332

2.104

Bulgarien 

2.505

212 

Rumænien 

2.867

513 

Tyskland

4.885

2.082

 

Øvrige 

10.829 

4.646 

Danmark 

13.319 

3.833 

I alt 

42.737 

13.390 

 

Oversigten viser antallet af bøder for manglende betaling af vejafgift og hvor mange af disse bøder, der er betalt, fordelt på lastbilens oprindelsesland i perioden 1. januar - 31. august 2025. 

 

Kilde: Færdselsstyrelsen. 

Læs historien i DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND nr. 7, 2025