Afviste ansøgninger om varebilstilladelse skyldes ofte gæld til det offentlige
Hvert fjerde afslag på ansøgninger om godskørselstilladelse i varebiler skyldes ansøgerens gæld til det offentlige. Alligevel afskaffes det såkaldte restancekrav nu. Varebilsformand mener, det igen åbner en ladeport for brodne kar i branchen.
Når myndighederne afviser at give en varebilstilladelse til godstransport, skyldes det ofte ansøgerens gæld til det offentlige.
Alene i 2023 sagde Færdselsstyrelsen således nej 37 gange til at udstede en tilladelse til at udføre godskørsel for fremmed regning i varebiler. Det skete med henvisning til det såkaldte restancekrav, som betyder, at man ikke kan få en tilladelse, hvis man har “forfalden ikkepersonlig gæld til det offentlige” på over 50.000 kroner.
Det fremgår af et svar på aktindsigt, som DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND har modtaget fra Færdselsstyrelsen.
Gæld bag hver fjerde afvisning
DTL-Magasinet har bedt Færdselsstyrelsen oplyse det samlede antal afviste ansøgninger om varebilstilladelser med henvisning til restancekravet for perioden 1. juli 2019 – 10. december 2024, men styrelsen meddeler, at det kun er muligt at oplyse tallet for 2023. Styrelsen angiver ikke nogen grund for dette, men har dog tidligere oplyst, at de hyppigste årsager til afvisning har været netop restancekravet, utilstrækkelige oplysninger fra ansøgeren og manglende egenkapital i virksomheden.
Man må dog antage, at antallet for 2023 er repræsentativt for hele perioden, siden varebilsreglerne trådte i kraft 1. juli 2019. Dermed har myndighederne sendt afslag på godt 200 ansøgninger om varebilstilladelse i perioden.
Som vi tidligere har beskrevet her i bladet (nr. 7, 2024), gav Færdselsstyrelsen frem til september 2024 samlet set afslag på ansøgning om varebilstilladelse i 736 sager. Dermed er der altså tale om, at hver fjerde ansøger, som har fået afslag, har haft gæld til det offentlige på over 50.000 kroner.
Varebilsformand: Fri adgang igen for brodne kar
Før jul lykkedes det bl.a. DTL, Specialforeningen for Kurér- og Varebilstransportører (SKV) og 3F at presse transportministeren til at droppe sit kontroversielle forslag om helt at afskaffe godskørselsreglerne på varebilsområdet. Den politiske pris blev dog, at restancekravet bortfalder.
Og de seneste tal fra Færdselsstyrelsen bekymrer formand for SKV, Dan Olsen.
- Vi kan jo se, at det giver væsentligt bedre mulighed igen for visse typer aktører, nemlig den type vognmand, der ikke kigger ikke på priser, men kun tænker at generere omsætning, fordi han hverken har tænkt sig at betale moms eller skat. Jeg undrer mig først og fremmest over, staten tilsyneladende er ligeglad med skatteindtægterne, siger han og fortsætter:
- Desværre kan de vognmænd hurtigt underbyde vi andre. Så det er ikke kun staten, der taber men også de vognmænd, som kunne have fået kørslen. Det er deres forretning, der trues.
- Jeg er optimist af natur, så jeg håber, at politikerne og i særdeleshed transportministeren vil lytte til, hvad branchen siger. Vi er jo ikke ude på at mele egen kage, for så skulle vi slet ikke have regler, Men vi vil have en ordentlig branche, som ikke er præget af det samme ry, som i nullerne og 2010’erne, hvor man var flov over at sige, man var selvstændig varebilsvognmand, slutter han.
