Klimaudfordringen er på vej til også at blive en alvorlig udfordring for vognmændene. Der er nemlig udsigt til, at det bliver op til dobbelt så dyrt i forskellige afgifter at køre på vejene med de tunge biler.
Det viser beregninger, som DTL har foretaget. Allerede i 2025 vil afgifterne være steget med 83 procent og i 2030 med hele 102 pro cent. I kroner og ører vokser afgifterne på en typisk lastbil fra de nuværende cirka 120.000 kroner pr. lastbil pr. år til over 240.000 kroner pr. lastbil pr. år, viser beregningerne.
Den voldsomme stigning skyldes regering ens omlægning af den nuværende vejbenyttelsesafgift til en kilometerbaseret og CO2differentieret vejafgift fra 2025 (fx 80 øre/km), ”sådan at lastbiltrafikken i højere grad beskattes efter dens belastning af omgivelserne”, som det hed, da finansminister Nicolai Wammen (S) i december 2020 fremlagde sin nyindgåede klimaaftale, som også regeringens støttepartier, Radikale, SF og Enhedslisten står bag.
Samtidig pusler EU-Kommissionen med ideen – og den danske regering synes med på den – om at lade vejtransporten omfatte af CO2kvoter, som for øjeblikket handles for cirka 350 kroner pr. ton CO2, hvilket svarer til cirka 1 krone pr. liter diesel. Meget peger på en fortsat stigning frem mod 2030 til fx 600 kroner pr. ton CO2.
Medregnet er til gengæld ikke en mulig stigning i dieselafgiften, som kan risikere at følge af en stigning i den tyske dieselafgift.
DTL: Vi mangler alternativerne
Selv om fremskridtene sker hurtigt inden for klimavenlige teknologier, når det gælder den tunge transport, har ingen af de store lastbilproducenter endnu gode bud på, hvordan de tungeste transporter skal foregå uden brug af fossil diesel. Alligevel var over gangen til endnu ikke eksisterende teknologier transportmister Benny Engelbrechts argument for de nye afgifter:
”Ved at erstatte den eksisterende afgift med en kilometerbaseret og CO2differentieret vejafgift vil erhvervet få et klart incitament til at skifte til grønne lastbiler, hvilket kan medvirke til, at vi får en grønnere tung transport på vejene.” sagde han bl.a. ved offentliggørelsen af aftalen.
Men ifølge DTL er det ikke incitamenter, lyst eller vilje, der mangler hos vognmændene. Det er mulighederne:
- Vi kan jo ikke vælge dieselen fra, når der ikke findes alternativer. Og ikke nok med det. Infrastrukturen til at tanke de alternative brændstoffer, der trods alt har vist sig brugbare i en del af godstransporten, er også langt fra at være på plads. Og godset skal jo transporteres, går jeg ud fra, at politikerne stadig mener, siger adm. direktør Erik Østergaard, der kalder de nye afgifter for en ekstraskat, der skal være med til at finansiere klimaaftalens ambition om en million el personbiler i 2030.
- Der er jo kun et sted at sende vognmændenes ekstraregning for kørselsafgifterne hen. Og det er til kunderne. Klima får politikerne ikke for pengene, fastslår han og spørger:
- Hvor bliver løsningerne af, dvs. de reelle muligheder for, at lastbiler kan køre mere klimavenligt på grøn diesel, biogas, grøn strøm eller brint?
Det nuværende afgiftstryk stiger voldsomt som følge af kørselsafgiften og en mulig CO2-kvote-omkostning. Forudsætninger for beregningerne er en typisk EURO 6-lastbil, der kører 100.000 km årligt, 3 km/l diesel. Kørselsafgiften er på 80 øre/km, CO2-kvotepris er 350 kroner/ton i 2025 og 600 kroner/ton i 2030. Kilde: DTL