Lastbilmatik

FORMÅL

Formålet med denne opgave er først at måle reaktionstid igennem en aktivitet, hvor en lineal slippes, og en testperson forsøger at gribe den så hurtigt som muligt. Derefter skal man beregne, hvor langt man når at køre ved forskellige hastigheder, før man har “trådt på bremsen”/reageret.

MATERIALER

En lineal (mindst 30 cm)

FREMGANGSMÅDE

1. En person (hjælperen) holder linealen lodret med nulpunktet nederst.
2. Testpersonen holder hænderne frem foran sig lige under nulpunktet på linealen – med håndfladerne ca. 10 cm fra hinanden.
   Afstanden repræsenterer, at chaufføren typisk skal flytte foden lidt, inden bremsen trædes i bund.
3. Uden forvarsel slipper hjælperen linealen.
4. Testpersonen forsøger at gribe linealen så hurtigt som muligt.
5. Det punkt, hvor testpersonen griber linealen, noteres.
6. Proceduren gentages 5 gange for at få et gennemsnitligt resultat.

BEREGN REAKTIONSTIDEN

Hvor:

s er afstanden (i meter), som linealen har faldet.
g er tyngdeaccelerationen, konstanten 9,816.
t er reaktionstiden (i sekunder), som vi ønsker at beregne.

DATAREGISTRERING OG ANALYSE

• Notér alle 5 målinger i en tabel.
• Beregn gennemsnittet af de målte værdier.
• Diskutér mulige fejlkilder, såsom forsinkelse i håndens bevægelse eller variabilitet i forsøgets udførelse.

DIALOG

Hvilke faktorer påvirkede reaktionstiden? Er der stor variation mellem gentagne forsøg? Hvordan kan reaktionsevnen forbedres?

Sammenlign eventuelt jeres reaktionstider med andre i klassen.

FORMÅL

Formålet med denne opgave er at beregne, hvor langt en lastbil når at køre, før føreren begynder at bremse ved en bestemt reaktionstid. For at omregne en hastighed målt i km/t til m/s, skal man dele med 3,6.

OPGAVEN

1. Omregn hastigheden fra km/t til m/s for disse hastigheder:

• 20 km/t
• 40 km/t
• 50 km/t
• 60 km/t
• 80 km/t

2. Vælg én af jeres reaktionstider fra opgave 1 til denne opgave.
Nu skal I bruge denne formel til at undersøge, hvor langt en lastbil når at køre, før den begynder nedbremsning, ved en hastighed på 10 km/t.

Antal meter = hastighed i m/s × reaktionstid i sekunder

Lav samme udregning ved disse hastigheder:

• 20 km/t
• 40 km/t
• 50 km/t
• 60 km/t
• 80 km/t

3. Diskutér, hvordan hastighed og reaktionstid påvirker, hvor langt en lastbil når at køre, før føreren begynder nedbremsning.

DIALOG

Har nogen i jeres gruppe selv oplevet, hvor vigtig reaktionstiden er?
F.eks. ved at man kigger væk et øjeblik på cyklen, og pludselig er der noget foran én?

FORMÅL

Formålet med denne opgave er at undersøge bremselængden ved forskellige forhold og sammenligne dem med hinanden i et koordinatsystem (f.eks. i Geogebra).

OPGAVEN

1. Gå ind på “Give me a break” - Simulering af bremselængde og vælg indstillingerne:

• Loaded truck (lastet lastbil)
• Treaded tyres (hjul med dybe riller)
• Bitumen (asfalt)
• Wet weather (vådt føre)

2. Nu skal I teste bremselængden ved 10 hastigheder (10 km/t, 20 km/t, 30 km/t osv. op til 80 km/t). Sæt de 8 bremselængder ind i et koordinatsystem med hastighed ud af x-aksen og bremselængde op ad y-aksen. Til sidst skal I forbinde punkterne i koordinatsystemet, så de bliver til en graf. I kan gøre det i Geogebra, eller selv tegne koordinatsystemet.

Nu kan I gentage opgaven, men med disse indstillinger:

• Big truck (ulastet lastbil)
• Treaded tyres (hjul med dybe riller)
• Bitumen (asfalt)
• Dry weather (tørt føre)

DIALOG

Sammenlign de to grafer og diskuter forskellen.
Hvorfor betyder vægt og underlag så meget for bremselængden?
Har nogen i jeres gruppe selv oplevet at sidde i en bil, som ikke nåede at bremse helt op?

FORMÅL

Formålet med denne opgave er at bruge tid, pauser og regler til at regne realistiske arbejdsdage for chauffører og få en forståelse for en chaufførs køre- og hviletidsregler.

OPGAVEN

En lastbilchauffør må køre maks. 9 timer dagligt og skal holde 45 minutters pause for hver 4,5 time.

1. Hvor mange sammenhængende timer kan chaufføren køre uden pause?
2. Planlæg en arbejdsdag på 9 timer med korrekt pauselængde.
3. Hvis hastigheden er 70 km/t i snit, hvor langt når chaufføren?

DIALOG

Hvorfor er der regler for pauser? Hvordan påvirker træthed sikkerheden? Har du selv været træt, mens du kørte på cykel – og hvad betød det for, hvordan du kørte?

FORMÅL

Formålet med denne opgave er at forstå betydningen af cykelhjelm gennem statistik og sandsynlighed.

OPGAVEN

En cykelhjelm kan reducere risikoen for hovedskader ved et fald eller en ulykke.
Forskning viser, at hjelme mindsker risikoen for alvorlige hovedskader med 60 %
(Kilde: Rådet for Sikker Trafik).

1. Statistik

I et land sker der 500 cykelulykker med alvorlige hovedskader om året. Ingen bruger cykelhjelm.

• Hvor mange af disse ville undgå en alvorlig hovedskade, hvis alle bar hjelm?
• Hvor mange af disse ville stadig få en hovedskade, hvis alle bar hjelm?

2. Sandsynlighed

En cyklist uden hjelm har en sandsynlighed på 30 % for at få en alvorlig hovedskade ved en ulykke.
Hvis cyklisten har hjelm på, falder sandsynligheden til 12 %.

• Hvad er forskellen i sandsynligheden for at få en alvorlig hovedskade med og uden hjelm?
• Hvor mange ud af 1.000 cyklister vil få en alvorlig hovedskade med og uden hjelm?

3. Ekstra udfordring

En cykelhjelm koster 300 kr.
Hvis en cyklist får en alvorlig hovedskade, koster det samfundet i gennemsnit 500.000 kr. i hospitalsudgifter.

• Hvis de 500 cyklister fra opgave 1 havde brugt hjelm, hvor mange penge kunne samfundet have sparet?

DIALOG

Har du selv oplevet et uheld på cykel, hvor du ikke havde cykelhjelm på – eller kender du nogen, der har det?
Hvorfor tror du, nogen lader være med at tage cykelhjelm på, selv om det øger risikoen for en alvorlig hovedskade?

FORMÅL

Formålet med denne opgave er at forstå, at vi alle har blinde vinkler i trafikken, og at det derfor er vigtigt at være opmærksom på hinanden.

OPGAVEN

1. I skal undersøge, hvor stor den blinde vinkel er for et menneske.

• Vælg en person som første testperson. Personen skal stille sig et sted bag lastbilen, fokusere på en genstand lige foran sig og må på intet tidspunkt bevæge øjnene.
• En anden person stiller sig skråt bag testpersonen og bevæger sig langsomt fremad, indtil testpersonen kan se ham/hende i sit synsfelt.
• Tegn en skitse af en cirkel, med testpersonen i centrum og skraver det område af cirklen, der ca. er testpersonens blinde vinkel.

Spørgsmål

• Hvor stor en procentdel af cirklen er ca. i synsfeltet?
• Hvor stor en procentdel af cirklen er ca. i den blinde vinkel?
• Er der forskel på, hvor store jeres blinde vinkler er?

2. Er der blinde vinkler i lastbilen?

Udvælg én i jeres gruppe til at sidde på chaufførens plads i lastbilen og lukke øjnene. De andre i gruppen skal nu gemme sig rundt om lastbilen, men skal være så tæt på den, at de kan røre ved den.

Efterfølgende skal personen på chaufførens plads forsøge at tælle, hvor mange elever han/hun kan se. Notér hvis der er nogen, som kunne gemme sig i en blind vinkel, og hvor den blinde vinkel er.

DIALOG

Har I selv oplevet blinde vinkler i trafikken? Eller oplevet en situation, hvor I troede, at bilisten havde set jer, men ikke havde det? Hvad gør I selv for at være synlige i trafikken?