Det er en kold tid

Det er som om, Danmark de senere år er blevet lullet ind i en forestilling om, at vintre på vores breddegrader hører fortiden til. At de grønne vintre er kommet for at blive. 

Den forestilling blev vi revet brutalt ud af kort efter nytår, hvor en snestorm og efterfølgende bidende frost afslørede, hvor følsomme vi er, når naturen viser tænder. Bilister sad fast i snemasserne på motorvejen ved Aarhus i halve og hele døgn uden vådt eller tørt og fremfor alt uden udsigt til, at nogen ville rydde vejen for dem i en overskuelig fremtid. I dagene efter frosten havde bidt sig fast, var selv større veje spejlglatte af fastkørt is. 

Som man kunne have forudsagt, rejste der sig straks en debat om vinterberedskab, vinterdæk osv. 

DTL var i den forbindelse på besøg hos Folketingets transportudvalg, hvor vi blev bedt om at redegøre for vores holdning til evt. lovkrav om, at lastbiler skal køre med vinterdæk i vintersæsonen. Baggrunden var bl.a. tv-billeder af lastbiler, der forgæves forsøgte at arbejde sig op af de spejlglatte frakørsler fra motorvejene. 

Vores umiddelbare holdning til det spørgsmål er, at det ikke er nødvendigt i Danmark. Hos vores nordiske naboer er vinterdæk obligatoriske i sæsonen. Men det hjælper imidlertid ikke svenske og norske lastbiler med at forcere stejle, isglatte stigninger eller ikke at skride ud i det isglatte føre. Eller med at bremse effektivt ned. 

Det er helt logisk, at de af vores medlemmer, som kører nordpå, skifter til vinterdæk og medbringer snekæder. Lovpligtigt eller ej. Men som sagt vil det efter vores vurdering være at skyde gråspurve med kanoner at gøre vinterdæk lovpligtige. Færdselsstyrelsen er i øvrigt enig i, at vinterdæk ikke bør blive lovkrav. Men skal vinterdæk gøres obligatoriske i Danmark, mener vi i DTL, at kravet skal gælde alle køretøjer – også privatbilerne. 

De seneste år er det blevet mindre og mindre attraktivt at være en del af vinterberedskabet

På mødet med Folketingets transportudvalg påpegede vi noget, som efter vores opfattelse er meget vigtigere end spørgsmålet om vinterdæk: Danmarks utilstrækkelige vinterberedskab, som bilisterne på E45 i de dage efter nytår var førstehåndsvidner til. Og desværre også mange andre steder fx ved Vårby Bakke på E20 ved Slagelse. 

De seneste år er det blevet mindre og mindre attraktivt at være en del af vinterberedskabet – dvs. at være klar til at rykke ud, når vejret ter sig og i mellemtiden have det udstyr i form af sneskovle, saltningsmaskineri osv., som vinterberedskabet kræver. 

Ved udbudsrunderne er vognmændene blevet presset i en grad, så mange af dem, som i årevis har været en del af beredskabet, har trukket sig. Det gælder både Vejdirektoratets udbud og de kommunale udbud. Det kan simpelt hen ikke længere betale sig for dem at være en del af det. 

Resultat: Der mangler erfarne folk og maskineri til at løse situationer, som den på E45. 

Løsningen ligger egentlig lige for: Afsæt de nødvendige midler, så det igen kan betale sig at være en del af vinterberedskabet. Forebyggelse betaler sig, få ryddet og saltet i tide, inden sneen falder, og frosten sætter ind. Og overvej nogle gode gamle velafprøvede teknikker som at skrabe i bund, og hvis det går helt galt med isdannelse, så få hældt noget grus på. 

I det store samfundsmæssige regnestykke vil pengene være givet godt ud og i alle tilfælde billigere end ufremkommelige veje med fastkørte bilister.