Del

Webdok: Grænselandet

Velkommen til grænselandet

Med vedtagelserne af vejpakken i EU og DA/FH-loven i Danmark samt tiltalen mod Kurt Beier blev 2020 året, hvor vigtige slag i krigen mod social dumping og for fair konkurrencen blev vundet.

Indtil videre er Toldpladsen i Padborg dog stadig fyldt med lastbiler på hvide plader.

Kom med til grænselandet i denne webdok.

-------------

7. september 2020

Toldpladsen i Padborg.

Her er et minisamfund, der fungerer på godt og ondt: De udenlandske chauffører tørrer vasketøj på de opslåede kølerhjelme, foretager olie- og dækskift på lastbilerne og socialiserer over billig vodka. Toiletfaciliteterne på pladsen er i hovedsagen udført i rustfrit stål og behørigt fastgjort og sikret. Ellers bliver inventaret stjålet, siger den lokale erfaring.

Det er Aabenraa Kommune, der står for rengøring og vedligeholdelse af pladsen. Pris: En million kroner i runde tal ifølge budgettet. Alligevel er det ikke et sted, der lægger mange alen til Aabenraas selvbillede som transportkommune. En uriaspost, man helst havde været foruden, forklarer borgmester Thomas Andresen (V) om pladsen, som blev Aabenraas ansvar med kommunalreformen i 2005.

- Det øjeblik, bilerne og chaufførerne, der holder på pladsen, ikke har forbindelse til lokale vognmænd, speditører eller varemodtagere, er det en statslig opgave, som Vejdirektoratet burde tage sig af, siger borgmesteren.   

Padborg er blevet synonym for problemet
Borgmesteren fremhæver, at der er tale om et lokalt udtryk for en problematik med langt større udbredelse.   

- Det her er ikke kun et Padborg-fænomen. Vi er blevet et synonym for problemet, fordi det er koncentreret og tydeligt her. Vi er grænsekommune, så det er naturligt, at problemet opstår i Padborg. Men det er et landspolitisk emne, og det kræver en landspolitisk løsning.

Men kommunen kan ikke vende ryggen til, både af hensyn til kommunens borgere og chaufførerne på pladsen i Padborg.

- Vi kan ikke lukke øjnene for de her mennesker. Det kræver en human og pragmatisk tilgang. Vi kan ikke gøre noget ved det grundlæggende problem, så vi skal have det til at fungere. Hvis vi ikke stiller arealer til rådighed, så holder de i villakvarterer og på afsides pladser. Det har givet trafikale og hygiejniske problemer. Hvis vi ikke påtog os den opgave, ville den ikke blive løst. Vi synes, at vi godt kan være vores indsats bekendt, siger borgmesteren.

Afmagtens pris
Hos borgmesterens byrådskollegaer er der også en erkendelse af, at uden kommunens mellemkomst ville problemet være større.

Kim Brandt (S) mener, at toldpladsen aldrig burde været blevet Aabenraa Kommunes ansvar. 

- Vi står med håret i postkassen. Hvis du ikke ved, hvor du skal køre hen, så kør til Padborg. Det er en opbevaringsplads, siger han og fortsætter:

- Jeg mener ikke, vi skal bruge kommunale midler på pladsen. Andre pladser, der fungerer på samme måde, drives som rastepladser. Men vi kan ikke undvære p-pladsen, fordi mange stadig skal have fortoldet papirer, siger han med henvisning til toldkontoret, som lægger navn til pladsen, og som i øvrigt er nabo til Syd- og Sønderjyllands Politi.

For nylig er der opsat skilte på pladsen med 72-timers p-begrænsning. Det er dog stadig politiet, som skal kontrollere, hvorvidt chaufførerne på pladsen ulovligt afholder deres ugehvil i førerhuset.  

Medlem af byrådet i Aabenraa, Kim Brandt (S):

Vi står med håret i postkassen. Hvis du ikke ved, hvor du skal køre hen, så kør til Padborg. Det er en opbevaringsplads.

- Vi er magtesløse. Vi har ikke bemyndigelse til at gå ind og sige ”du må ikke holde her”. Det kræver bedre og mere kontrol fra politiets side. Men de fører ingen kontrol og deler flere bøder ud på p-pladser end på toldpladsen, siger Kim Brandt uforbeholdent.

Hans kollega Ejler Schütt (DF) er endnu mere ramsaltet i sit svar på spørgsmålet om, hvad kommunen får for de penge, man bruger på at vedligeholde pladsen.

- Man får ingenting. Det er primært østeuropæiske chauffører, som får gratis parkering gratis. Der foregår fx reparationer lokalt på pladsen, som er et værre svineri.

Han er dog på det rene med, at alternativet er værre, hvis kommunen afstod fra vedligeholdelse af pladsen.

- Så ville der blive ragnarok, siger han.

DA/FH-lov og vejpakke: Morgenluft over Padborg?
Vil EU’s vejpakke og den såkaldte DA/FH-lov, som betyder, at cabotagekørsel og international transport i Danmark skal aflønnes efter danske vilkår, få effekt på situationen omkring toldpladsen?

Kim Brandt håber, at særligt hjemkørselskravet vil betyde færre udenlandske biler og chauffører og dermed flere danske og nordeuropæiske.

- Det er dog en forudsætning, at der udføres mere og bedre kontrol, siger han.

Borgmester Thomas Andresen deler den forsigtige vurdering. 

- Jeg forventer, at antallet af fx rumænske og ungarske biler, som strander på pladsen, falder, fordi de skal vende hjem regelmæssigt. Det må i hvert fald være intentionen, siger han.

Borgmester Thomas Andresen (V), Aabenraa:

Jeg forventer, at antallet af fx rumænske og ungarske biler, som strander på pladsen, falder, fordi de skal vende hjem regelmæssigt. Det må i hvert fald være intentionen.

Branchen sidder på hænderne
Hvordan håndterer kommunerne længere nordpå langs E45 udfordringerne med lavtlønnede udenlandske chauffører?

I Kolding har de i årevis kendt til problematikken med chauffører, der overnatter og bor i lastbilen. Kurt Beier-sagen fik politikerne til at vedtage en strategi, der fik udryddet de værste ”Vilde Vesten”-tilstande ved bl.a. at hive bødeblokken frem oftere og samtidig lave opsøgende arbejde for at finde chaufførerne og finde ud af, hvem de arbejder for.

Men problemet består fortsat, fortæller medlem af arbejdsmarkedsudvalget, Benny Dall (EL).

- Det næste skridt i strategien var at undersøge muligheden for at lave et rigtigt transportcenter med beboelsesfaciliteter i samarbejde med branchen, hvor chaufførerne kan hold fri og sove. Hvis vi får et transportcenter, kan vi stramme p-bestemmelser så meget, at det bliver umuligt at undgå at bruge faciliteterne. Men det er strandet nu, fordi branchen sidder på hænderne og ikke vil betale, siger han.

Kolding Kommune har også set på muligheden for ved hjælp af lokalplaner at skaffe hotellignende faciliteter hos transportvirksomhederne i kommunes industriområder, men mener ikke, det er lovligt og vil udbede sig en redegørelse om planloven fra erhvervsministeren.

I en sag i Esbjerg kommune har en lokal transportvirksomhed fx måttet leje sine rumænske chauffører ind på en bed and breakfast, fordi kommunens lokalplan ikke tillader overnatning i lokalerne på firmaets adresse.

Ikke på min vagt
I Fredericia genkender formand for by- og planudvalget Steen Wrist Ørts (S) problemet med speditører og andre, der gerne vil have kommunerne til at bekoste en sikker parkeringsløsning med toiletter, overnatningsfaciliteter mv.

- Men det bliver ikke på min vagt, at vi kommer til at tage regningen.  Jeg vil gerne være med til at lave en lokalplan, hvis nogen vil lave en ”safe park”, hvor man betaler 10-15 euro for at parkere sikkert og få et bad. Vores opgave består i at lave lokalplaner og kigge på p-reglerne, men det er stadig politiet, der skal håndhæve, siger han.

Tilbage i Kolding er Benny Dall er fortrøstningsfuld omkring DA/FH-loven og de elementer i EU’s vejpakke, som er møntet på chauffør-problematikken.

- Jeg tror, det får en betydelig virkning. Dem, der fortsat systematisk vil forsøge at omgå regler, vil blive udstillet, og det vil blive tydeligere for myndighederne, hvem skurkene er.

Hvem kontrollerer?

I Padborg er toldpladsens nærmeste nabo Syd- og Sønderjyllands Politi. Men det er tungvognspolitiet med adresse i Vejle, der kontrollerer fx køre- og hviletid for de chauffører, der opholder sig på pladsen.

Tungvognspoliti: Intet behov for særindsats i Padborg
Der kan være gode grunde til en styrket politiindsats på Toldpladsen i Padborg, men tungvognskontrol er ikke én af dem. Det siger vicepolitiinspektør Jesper Engelund fra Tungvognscenter Syd.

Han forklarer, at de forseelser, tungvognspolitiet finder i Padborg, er de samme, som når de kontrollerer rastepladserne oppe langs motorvejen.

- Det er same-same. Det, der er kendetegnende for toldpladsen i Padborg er, at chaufførerne og lastbilerne kører international transport. Der er meget få, der bare lige kommer over grænsen for at parkere i Padborg. Når vi snakker international godskørsel, betyder det, at de typisk bevæger sig op ad motorvejen, så når vi kontrollerer ved Skærup, Hylkedal eller Kildebjerg finder vi de samme overtrædelser.

Tungvognscenter Syds placering i Vejle har dog også betydning for, hvor man udfører kontroller.  

- Vi ligger i Trekants-området, fordi meget af den tunge trafik løber igennem her. For os er det mindre ressourcekrævende at køre ud lokalt og kontrollere. Men vi skal selvfølgelig også vise vores tilstedeværelse i Padborg, hvor vi kontrollerer fx ugehvil. Når vi sætter kurs mod Padborg, og det gør vi relativt tit, er der en køretur på godt 100 kilometer. På den tur opdager man også nogle ting, og vi bringer køretøjer til standsning. Men jo tættere du kommer på os, jo større kontrolintensivitet og kontroltæthed.

I Padborg er Syd- og Sønderjyllands Politi nabo til toldpladsen. Jesper Engelund forklarer, at det organisatorisk ville give mening, at lade lokale betjente forestå tungvognskontrollen på pladsen, men at det ikke fungerer i praksis.

- Det er et komplekst område. Det kræver særlige kompetencer og viden, fx at man kender kørehviletidsreglerne, så man ikke straffer forkert. I en periode kunne det dog godt give mening at have en mand placeret der, slutter han.

Slumlejren i Padborg: Kurt Beier tiltalt for åger

Politiet har efter næsten to års efterforskning af filippinerlejren i Padborg rejst tiltale for åger mod tre ledende medarbejdere hos Kurt Beier A/S, som indkvarterede 26 chauffører på virksomheden adresse i Padborg tilbage i efteråret 2018.

Politiet mener ikke, at en tiltale for menneskehandel ville kunne holde i retten.

Virksomheden blev ellers efterforsket efter den grovere paragraf i straffeloven om menneskehandel, men den påstand mente anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands politi ikke at kunne løfte.

Menneskehandelsparagraffen har straframme på ti års fængsel.

I stedet vil politiet prøve at bevise, at Kurt Beier A/S’ behandling af chaufførerne var en overtrædelse af straffelovens paragraf 282 med en straframme på seks år. Paragraffen siger:

”For åger straffes den, som udnytter en anden persons betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold til i et aftaleforhold at opnå eller betinge en ydelse, der står i væsentligt misforhold til modydelsen, eller som der ikke skal ydes vederlag for.”

Sagen mod Kurt Beier A/S var ikke berammet ved redaktionens slutning.

Kurt Beier-sagen: Tidslinje

  • I oktober 2018 afslører Fagbladet 3F, at op mod 200 filippinske og srilankanske lastbilchauffører på skift bor i en slumlejr ved Kurt Beier Transport A/S i Padborg.

  • Kurt Beier Transport A/S har ansat chaufførerne i sit datterselskab i Polen, HBT Internationale Transporte. Virksomheden mener sig derved i sin fulde ret til at betale chaufførerne to euro (15 kr.) i timen.

  • Politiet går oktober 2018 ind i sagen.

  • Den 18. juli 2020, efter mere end halvandet års efterforskning, rejser anklagemyndigheden hos Syd- og Sønderjyllands Politi tiltale mod Kurt Beier Transport A/ S og tre ledende medarbejdere for åger.

  • Anklagemyndigheden rejser desuden tiltale for blandt andet overtrædelse af udlændingeloven, byggeloven og bygningsreglementet.

Aabenraa vil kontrollere transportvirksomheder
Tilbage på rådhuset i Aabenraa mener borgmester Thomas Andresen ikke, at kommunen kunne have gjort ret meget anderledes, når det gælder slumlejren hos Kurt Beier A/S.

- Vi har altid været meget opmærksomme omkring vores myndighedsopgaver, som omhandler det bygningsmæssige, fx byggetilladelser. I Kurt Beiers tilfælde havde vi været der forinden og forlangt containerne fjernet, men de forhold, som efterfølgende blev afsløret, var skjult, siger han og understreger, at kommunen med henvisning til kontrollen nu systematiserer sin indsats og gør, hvad man kan ”med vold og magt”.

Men Kurt Beier-sagen har fået Aabenraa kommune til at iværksætte kontrol af overnatningsfaciliteterne hos en række udvalgte transportvirksomheder i kommunen. Kontrollen skal foretages af en ekstern aktør. Kommunen har kun hjemmel til at kontrollere, om bygningsreglerne overholdes og altså ikke overtrædelser for køre- og hviletid, lønforhold mv. Virksomhederne, heriblandt Kurt Beier A/S, er dog udvalgt til kontrolbesøg ud fra en særlig risikoprofil og virksomhedstype, bl.a. i samarbejde med 3F, oplyser kommunen.

Ved redaktionens slutning forelå der endnu ingen resultater fra kontrolbesøgene.

Borgmester Thomas Andresen (V):

I Kurt Beiers tilfælde havde vi været der forinden og forlangt containerne fjernet, men de forhold, som efterfølgende blev afsløret, var skjult.

Redaktion

Tekst: Niels Møller Madsen og Thomas Rumph

Foto: Claus Perregaard, Scanpix og 3F

Video: Claus Perregaard

Tilrettelæggelse: Thomas Rumph

Læs mere i magasinet

Læs hele temaet på side 14-23