Vi må stadig bare tage chancen
Vognmand Tom Hansen oplever ikke, at det er blevet lettere at finde en ledig plads på rastepladserne, siden p-kontrollen blev iværksat for tre år siden. Han må stadig tage chancen, når han skal ind og holde sit lovpligtige hvil med risiko for at få en p-afgift på 2.000 kroner.
Imens kan myndighederne efter tre år ikke inddrive ubetalte p-afgifter fra udenlandske skyldnere, altimens bunken af ubetalte afgifter bare vokser og vokser.
---------------
13. december 2021
Det er i hvert fald ikke bedre. Sådan svarer vognmand Tom Hansen på spørgsmålet om, hvordan han oplever parkeringssituationen på rastepladserne nu sammenlignet med for tre år siden før håndhævelsen af bl.a. 25-timers-reglen.
- Når du skal holde ind, indebærer det, at du tager chancen og håber på, at kontrollen ikke lige er på dén plads dén dag eller aften. Det er dét, man er oppe imod.
Jeg vælger ikke at bryde køre hviletidsregler, siger han, der kører ude i hverdagene og derfor holder sit hvil i bilen.
Tom Hansen, der også er talsmand for DTL-Selvkørernetværk, forklarer, at det betyder, at han grundet pladsmangel ofte må parkere ulovligt.
- Tit holder jeg faktisk på personbilsparkeringen, som står gabende tomme. Jeg kommer typisk sent ind og kører ni timer senere, før der kommer biler. Man kommer jo ikke til at genere nogen. Jeg har så fået fire afgifter, og det er voldsomt, at man må bryde en regel for ikke at bryde en anden, siger han, der så vidt muligt derfor undgår motorvejsparkering.
Det kræver ofte både viden og erfaringsdeling med ligesindede kollegaer at finde pladser, der er i så høj kurs, at Tom Hansen ikke umiddelbart vil afsløre sine gode tips om, hvor der kan være ledigt.
- Lad mig sige det på denne måde: På fx Skærup, Ejer Bavnehøj og Pedersminde er der fyldt fra allerede først på eftermiddagen, og der er sikkert kontrol. På grund af mit kørselsmønster kører jeg tit til kl. 19-20 stykker, og så er der jo fyldt. Vi diskuterer det også med politiet, som siger, at vi skal køre ind før. Skal jeg så køre ind ved Ejer Baunehøj, når jeg stadig har tre timer? Vi skal jo helst være synske, så vi kan vide, hvordan det ser ud på Skærup og Kildebjerg, siger han.
Skal jeg så køre ind ved Ejer Baunehøj, når jeg stadig har tre timer? Vi skal jo helst være synske, så vi kan vide, hvordan det ser ud på Skærup og Kildebjerg.
BUNKEN AF UBETALTE AFGIFTER VOKSER....
”Det skal være slut at man kan misbruge vores rastepladser og efterlade et spor af ubetalte afgifter, bare fordi lastbilen hører til i udlandet.”
Det udtaler transportminister Benny Engelbrecht i en pressemeddelelse udsendt af Transportministeriet i november.
Der er dog lang vej, til den ambition kan opfyldes. For Euro Parking Collection (EPC) kan fortsat ikke opkræve ubetalte p-afgifter for Færdselsstyrelsen i lande som Polen, Rumænien og Bulgarien, mens bunken af afgifter bare vokser, viser friske tal fra Færdselsstyrelsen.
Polen er et illustrativt eksempel, som tegner sig for den største bunke af ubetalte afgifter, som er videresendt til EPC til opkrævning. Her er der siden juni opkrævet fem afgifter eller én pr. måned, om man vil.
Tusindvis af p-afgifter stadig ikke opkrævet i Polen, Rumænien og Bulgarien
Ubetalte p-afgifter fordelt på udvalgte lande pr. 19. november 2021. Kilde: Færdselsstyrelsen
DANSKE VOGNMÆND har bedt om transportminister Benny Engelbrechts kommentar til, at chauffører og transportvirksomheder fra lande som Polen, Rumænien, Bulgarien, Tjekkiet og Letland m.fl., fortsat kan ignorere danske p-afgifter og har modtaget følgende på mail:
”Transportministeriet anerkender, at sagsbehandlingstiden i nogle lande er lang, og der fortsat er ubetalte parkeringsafgifter under behandling i flere europæiske lande. At ikke alle lande er lige samarbejdsvillige, kan man dog næppe klandre EPC. Ministeriet kan oplyse, at samarbejdet med EPC skal evalueres for at få indsigt i, om arbejdet med at opkræve parkeringsafgifter fra udenlandske vognmænd forløber tilfredsstillende. Det vil forventeligt ske i 2022, når ordningen har haft mulighed for at løbe i noget tid, og vi derfor har et bedre grundlag for at vurdere, om ordningen er en succes eller ej.”
... OG MYNDIGHEDERNE KAN EFTER TRE ÅR IKKE INDDRIVE UBETALTE PARKERINGSAFGIFTER
Siden Færdselsstyrelsen den 1. januar 2019 begyndte at udøve parkeringskontrol og håndhæve 25-timers-reglen på de statslige rastepladser, har styrelsen ikke videresendt en eneste ubetalt p-afgift til inddrivelse til Gældsstyrelsen.
Det viser nye oplysninger, som DANSKE VOGNMÆND har modtaget via aktindsigt fra Færdselsstyrelsen.
Færdselsstyrelsen oplyser nemlig, at Gældsstyrelsen har nægtet at modtage de udenlandske fordringer fra Færdselsstyrelsen, fordi Gældsstyrelsen ikke har været klar til at tilkoble Færdselsstyrelsen til sit nye system (PSRM).
Dermed er myndighederne ikke kommet videre med at inddrive gælden fra parkeringssynderne med adresse i udlandet.
DANSKE VOGNMÆND har derfor spurgt om, hvordan der kan gå næsten tre år, uden at Færdselsstyrelsen har været i stand til at videresende sager om ubetalte p-afgifter til udenlandske køretøjer til Gældsstyrelsen, som skal tælles i tusinder. Færdselsstyrelsen vil ikke svare og henviser i stedet til Gældsstyrelsen.
Transportminister Benny Engelbrecht anerkender dog problemet. Han kræver nu i en pressemeddelelse flere sager sendt til gældsinddrivelse efter DANSKE VOGNMÆND’s anmodning om aktindsigt i sagen om manglende inddrivelse.
Gældsstyrelsen henviser til it-koks
Gældsstyrelsen har i sidste instans ansvaret for at inddrive ubetalte p-afgifter i udlandet, når Euro Parking Collection (EPC), som er hyret af Færdselsstyrelsen, må strække våben og opgive forehavendet med at opkræve.
Gældsstyrelsen har tidligere oplyst, at de opererer med en såkaldt ”tærskelværdi”, altså en bagatelgrænse, på 1.500 euro. Det betyder med andre ord, at p-afgifter på 2.040 kroner ligger under grænsen og ikke vil blive inddrevet. I gentagelsestilfælde, hvor fx en udenlandsk vognmand har pådraget sig fire-fem p-afgifter à 2.040 kroner, kan styrelsen dog vælge at påbegynde inddrivelse i samarbejde med det pågældende lands myndigheder.
Men Gældsstyrelsen er altså end ikke begyndt at indsamle oplysninger på de tusindvis af skyldnere i især Østeuropa, som har nægtet at betale de danske p-afgifter. Langmodigheden skyldes ifølge styrelsen bl.a. det skandaleombruste system, som har kostet SKAT dyrt.
Når man får en bøde, skal man betale, og her bliver de danske vognmænd til grin. Det er en falliterklæring i de her digitale tider med veludviklede sanktionsmuligheder i Danmark, og man kan undre sig over, at myndighederne er så ineffektive og har en usystematisk tilgang overfor udenlandske aktører.
Gældsstyrelsen skriver følgende i en mail til DANSKE VOGNMÆND:
”Som følge af udfordringer med inddrivelse i det tidligere inddrivelsessystem, EFI, blev det besluttet at lukke systemet ned og lave et nyt ved navn PSRM. Kravene til systematisk datadisciplin er højere i det nye system for at sikre en lovlig og effektiv inddrivelse. Gældsstyrelsen er i gang med at tilkoble de offentlige kreditorer til det nye inddrivelsessystem. Flere end 500 ud af ca. 550 offentlige kreditorer er indtil videre helt eller delvist tilkoblet PSRM. Imens inddriver Gældsstyrelsen fortsat gæld i det midlertidige system DMI.
Samarbejdet om at få tilkoblet Færdselsstyrelsen til det nye system PSRM er i gang, og det forventes, at Færdselsstyrelsen er klar til at sende gældsposter til systemet senest fra begyndelsen af det nye år.”
Færdselsstyrelsen oplyser, at den forventer, at der regelmæssigt kan oversendes både danske og udenlandske fordringer, når styrelsen er tilkoblet Gældsstyrelsens PSMR-system.
Tansportordfører: Danske vognmænd til grin
Transportordfører for Dansk Folkeparti Hans Kristian Skibby er én af de politikere på Christiansborg, som har krævet en mere kontant tilgang til opkrævningen af
p-afgifterne ude på rastepladserne. Bl.a. har han foreslået, at p-afgifterne pålægges traileren, således at afgiften følger godset, og modtageren kan modregne vognmanden.
Han er ramsaltet i sin kritik af myndighedernes manglende inddrivelse efter tre år.
- Når man får en bøde, skal man betale, og her bliver de danske vognmænd til grin. Det er en falliterklæring i de her digitale tider med veludviklede sanktionsmuligheder i Danmark, og man kan undre sig over, at myndighederne er så ineffektive og har en usystematisk tilgang overfor udenlandske aktører. Den gældsinddrivelse bør fungere professionelt. Hvordan kan det lade sig gøre efter tre år? Til sidst bliver sagerne forældede og afskrevet, fordi det ikke kan lade sig gøre, siger Hans Kristian Skibby.
Cafeteria-ejer: Udvidelse af kapacitet har givet positiv ændring
Kim Tønneskov Hansen driver Infoteria Hylkedal Øst og har tidligere i DANSKE VOGNMÆND fortalt om sine problemer med langtidsparkerende chauffører, som optog pladserne på rastepladsen på Sønderjyske Motorvej. Betalende kunder til hans forretning kunne derfor ikke kom ind og for at spise i hans restaurant. Han fortæller, at han mener, der er sket en positiv forandring, primært fordi kapaciteten på pladsen er blevet udvidet.
- Problemet for min forretning er blevet mindre. Vejdirektoratet har lavet fire busholdepladser, og det var mit største problem, at turistbusserne ikke kunne parkere her før. Så den kapacitetsudbygning har været vigtig, siger han, der også mener, at tilstedeværelsen af Færdselsstyrelsens parkeringskontrol har en effekt.
- De er her ret tit, allermest om morgenen. Jeg fornemmer også, at chaufførerne i de lastbiler, som ellers før ville holde her i dagevis, tænker mere over, hvor længe de holder.
VOGNMAND: ANLÆG FLERE PLADSER
Tilbage i førerhuset mener Tom Hansen også, at en stor del af problemet kan løses ved at bygge flere p-pladser.
- Anlæggene skal udvides, det er jo der, problemerne er, siger han.
Samtidig ønsker han, at reglerne indrettes på en måde, så danske myndigheder kan vise konsekvens overfor de udenlandske p-syndere.
- Betaler du ikke, skal køretøjet klampes, men det kan de jo ikke i dag. Det er det eneste, der kan retfærdiggøre, at vi andre skal betale. Så må man lave den hjemmel om, så det kan lade sig gøre. For vi ved jo, at får de en kørehviletidsbøde, kan de nemlig godt betale, siger han.
Betaler du ikke, skal køretøjet klampes, men det kan de jo ikke i dag. Det er det eneste, der kan retfærdiggøre, at vi andre skal betale. Så må man lave den hjemmel om, så det kan lade sig gøre. For vi ved jo, at får de en kørehviletidsbøde, kan de nemlig godt betale.
Redaktion
Tekst: Thomas Rumph
Foto: Niels Møller Madsen, Claus Perregaard og Martin Ravn
Tilrettelæggelse: Thomas Rumph