Rundspørge: Mere kapacitet på motorvejene ønskes

Efter at have ligget stille siden S-regeringen trådte til i 2019 er der nu udsigt til, at der snart igen kommer gang i infrastrukturforhandlingerne i Folketinget.

DANSKE VOGNMÆND har i den forbindelse spurgt DTL's medlemmer, hvilke motorveje og/eller broer, de mener, det er vigtigst at få bygget. Rundspørgen viser, at der på tværs af landet er enighed om, at Fynske Motorvej bør udvides på strækningen syd om Odense. Det svarer hver tredje vognmand i rundspørgen.

Næsten lige så mange ønsker kapaciteten på E45 øget. Som en vognmand skriver i en kommentar:

”Den tosporede motorvej i Østjylland er en stor hæmsko for udviklingen i området, og frygten er klart, at Østjylland ikke kan følge med, hvis der ikke kommer tresporet motorvej snarest. Det har for længe været en sag, der er blevet syltet, hvorfor handling er voldsomt påkrævet. I Randers-området er Randers Bro ligeledes et rigtigt stort problem, hvor det sagtens kan tage 45 min. at komme én kilometer frem.”

Når det gælder nye faste forbindelser, viser rundspørgen, at der på tværs af landet er størst enighed om, at vi bør have en Kattegatforbindelse samt en ny fast forbindelse over Limfjorden ved Aalborg.

Regionale forskelle

En central pointe i resultaterne fra rundspørgen er, at vognmændenes ønsker er meget regionalt betingede. Sjællænderne og vognmændene i hovedstaden ønsker sig således især en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg samt færdiggørelse af motorvejene til bl.a. Kalundborg, Hillerød og Frederikssund. Og så ønsker de betalingen for at krydse Kronprinsesse Marys Bro over Roskilde Fjord hen, hvor peberet gror.

I DTL’s Region Syd er en Als-Fyn-forbindelse højt på ønskesedlen. Det samme er etablering af en Hærvejs-motorvej.

Hærvejs-motorvejen står også højt på listen hos vognmændene i Region Midt/Nord. De ønsker sig derudover en udvidelse af E45, en fast forbindelse til Sjælland over Kattegat samt en tredje fast forbindelse over Limfjorden ved Aalborg.

DTL’s adm. direktør Erik Østergaard opfordrer Folketingets partier til at droppe den traditionelle sognerådstilgang til, hvor der skal lægges ny asfalt eller bygges nye broer, som i nogen grad har præget tidligere forlig på infrastrukturområdet. I stedet bør de fokusere på, hvor der er mest behov.

- Rundspørgen viser ikke overraskende, at der er mange lokale ønsker til infrastruktur lige dér, hvor man netop selv har behovet. Det er jo helt forståeligt fra vognmandsperspektivet. Men selv om politikere også er valgt lokalt og gerne vil pleje lokale interesser, så dur det ikke, hvis kæmpe infrastrukturinvesteringer bliver bestemt i politiske studehandler om, hvis tur det er, eller hvem der bor hvor. Det må være den samlede samfundsmæssige værdi, der vejer tungest, så vi ikke også fremover skal diskutere omfartsveje i Mariager, som ingen rigtigt har efterlyst eller kan argumentere sagligt for, siger han.

DTL: Økonomien skal vægte højest

Overordnet mener DTL - Danske Vognmænd, at Folketinget som udgangspunkt skal prioritere de infrastrukturprojekter, der giver størst samfundsøkonomisk afkast.

- Der er selvfølgelig mange hensyn at tage, når man drøfter infrastrukturinvesteringer indenfor det finansministerielle råderum. Og ét af de centrale valg, som politikerne skal træffe, er, hvor og hvor meget vi som samfund ønsker at investere i dansk infrastruktur i de kommende år og ikke mindst, hvor behovet er størst, og hvor vi får mest for pengene. Det er helt oplagt, at motorvejen over Vestfyn og syd om Odense ligesom E45, den østjyske motorvej, længe har været flaskehalse i den landsdækkende trafik, ikke mindst for gods-transporten. Så de må være prioriterede opgaver, siger han.

- Men vores samfund har også et kæmpe behov for at investere i infrastruktur, som er med til at skabe udvikling og vækst på lidt længere sigt. Vi skal altså både sætte gang i projekter, som løser problemer her og nu og i projekter, som skaber udvikling, når vi kigger nogle år frem, siger Erik Østergaard og påpeger, at en dysfunktionel infrastruktur kan udvikle sig til en kæmpe samfundsøkonomisk hæmsko.

- Nedslidning, manglende kapacitet, mangel på ressourcer til tidssvarende investeringer eller udbygninger udvikler sig med tiden fra at være individuelle irritationsmomenter og daglige gener i trængslen til at blive samfundsmæssige milliardtab i form af tab af årsværk, manglende vækst og dynamik, tab af konkurrencekraft osv., siger han.