Psykologen der blev vognmand

Tja… Spørger man 42-årige Majbrit Hald Christensen, så gik det bare stille og roligt til ved tilfældigheder.

- Det var ikke meningen. Det var ikke noget, der lå i kortene, siger hun, der i dag er anden-generationsvognmand og ejer Lastbilcentralen A/S i Ballerup sammen med sin bror, som overtog forretningen efter deres far. Rejsen dertil begyndte for snart ti år siden, da der var brug for hendes hjælp til det voksende antal ansøgninger og tilladelser til at køre med store mobilkraner, særtransporter og tunge lastbiler i familievirksomheden.

I begyndelsen kunne Majbrit Hald Christensen nemt ordne papirarbejdet via internettet fra Spanien, hvor hun boede med sine tre børn. Men efterhånden var der så mange opgaver med tilladelser og papirnusseri, som hun kalder det, at det gav mening at flytte hjem og arbejde på fuld tid i familiefirmaet.

- Så aftalte vi, at jeg kom hjem. Jeg kunne jo altid tage tilbage igen. Men jeg er bare blevet, smiler hun. Det gør hun ret meget.

Familiefirma

De første år var hun almindelig ansat, men med tiden blev hun inddraget som ejer af familieforetagendet. I dag ejer hun 25 procent af Lastbilcentralen, mens hendes bror Alan ejer 75 procent og hele søsterfirmaet Mobilløft.

Men ejerandelene er mest formalia. I dagligdagen tager de sammen beslutninger om det meste fra indkøb af nye køretøjer til ansvaret for, at deres dygtige folk får aftensmad, som hun beskriver det.

- Men det behøver ikke være lange diskussioner. Der er ingen grund til at sidde og bruge for lang tid på lidt, siger hun og hiver fat i et udprint af et tilbud på en lastbil, som ligger på mødebordet.

Hun spekulerer et øjeblik over, hvordan de to ejere fordeler ansvar og opgaver.

- Det har vi vist ikke nogen klar aftale om, siger hun og forklarer, at de begge mentalt slår de to firmaer med i alt 50 medarbejdere og næsten lige så mange biler sammen. Også selvom ballastbilerne hører til Lastbilcentralen, og mobilkranerne hører til søsterselskabet på samme adresse.

- Det er sådan et spørgsmål, jeg aldrig rigtig har spekuleret over, var vigtigt. Vi vil jo begge to det bedste for firmaet, folkene og os alle sammen.

Personer, ikke numre

Som virksomhedsejer er det selvfølgelig vigtigt for Majbrit Hald Christensen, at økonomien løber rundt. Men samtidig understreger hun, at der ikke bare bliver kigget på bundlinjen i familiefirmaet sidst på måneden. Der bliver også taget hensyn til, om en medarbejder går igennem en skilsmisse eller har problemer med ryggen og ikke kan præstere det samme, som han plejer.

- Vores folk er personer, de bliver ikke betragtet som numre, siger hun alvorligt.

- Altså, vi er mennesker, og vi har alle sammen perioder, hvor vi er mere produktive end andre, eller hvor vi er mere eller mindre glade. Og det skal der være plads til, slår hun fast og tilføjer stolt, at virksomheden har ansatte, der begynder at nærme sig pensionsalderen og aldrig har arbejdet andre steder, mens 20 af de ansatte er vendt tilbage efter at have været ude og prøve lykken på andre arbejdspladser.

Som leder af firmaet synes Majbrit Hald Christensen, det er sjovt at få alle de meget forskellige opgaver til at gå op med firmaets mange forskellige biler og medarbejdere.

- Vi har knap 50 biler, men ikke to af dem er ens, siger hun og opremser de mange meget forskellige opgaver, familieforetagendet tilbyder: maskintransport, entreprenørkørsel, containerkørsel, hejseopgaver, blokvogne, mobilkraner, flyjibs og tungløft.

- Det er et nyt puslespil hver dag, siger hun, som ikke er bange for uforudsete udfordringer, når hun møder ind hver morgen.

Minister og miljøudvalg

Hun er heller ikke bange for at bevæge sig i en udpræget maskulin branche. Derfor sagde hun ja til at komme med i DTL Kran Blok Erfa, hvor hun er den første kvinde i styregruppen. For nylig blev hun også medlem af bestyrelsen for Vognmandslauget i København.

- Jeg synes, det er interessant at få input fra andre om, hvordan de tænker og gør tingene. Og så er vi i samme båd. Vi har det jo alle sammen lige besværligt, siger hun og hentyder til begrænsninger og benspænd fra myndigheder, Vejdirektoratet og Færdselsstyrelsen.

I efteråret 2020 mødtes hun som Kran Blok-repræsentant med først miljøministeren og derefter Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg om de skærpede miljøzoneregler, der træder i kraft januar 2022 med kun halvandet års varsel.

Læs også: Giv os en reel chance for at efterleve regler

Håbet var, at fremtidens skærpelser ikke kommer så hurtigt, at vognmændene ikke kan nå at afskrive bilerne over 5-8 år. Eller at undgå, at nye regler kommer med sådan en hast, så lastbilmarkedet ikke kan følge med.

- Vi risikerer at stå med mangel på biler, fordi vi ikke kan få leveret, forudså Majbrit Hald Christensen.

Og det er præcis der, Lastbilcentralen og mange andre står i dag, hvor coronanedlukningen oveni købet har forlænget ventetiden på nye og mere miljøvenlige biler.

- Jeg tror godt, vi alle sammen i lastvognsbranchen kan se fornuften i det her med miljøkrav. Men vi skal bare have lov at kunne følge med, og vi kan ikke nå det med den korte tidshorisont, der er lagt, hverken med afskrivning eller at skaffe nye biler. Vi skulle have modtaget en ny bil for over en måned siden, men vi ved ikke, hvornår den kommer. Og vi har tre-fire mere på vej, hvor tidshorisonten kommer til at skride med flere måneder!

Travl coronaperiode

Samtidig har den lange coronaperiode været travl for Lastbilcentralen og Mobilløft, der har flyttet pavilloner og leveret containere til kommunernes test- centre og ekstra kapacitet på hospitalerne. Firmaets chauffører er næsten dagligt forbi byggepladsen i Køge med materialer og maskiner, hvor Region Sjælland udvider og bygger nyt universitetshospital. Og mens mange danskere har været hjemme, har der været stor efterspørgsel på levering af materialer og containere til byggeaffald. Alligevel, eller måske netop derfor, planlægger hun helst ikke mere end et par dage frem i kalenderen.

- Lang planlægning er to-tre dage ud i fremtiden. Altså, vi ved godt, når der skal juletræer ud, og at der skal køres en masse til Roskilde Festival. Men der er rigtig mange opgaver, som er i morgen eller overmorgen, og folk som skal bruge en container op til weekenden, fordi de skal flytte, fortæller hun, der beskriver sig selv som en blæksprutte, der er lidt over det hele.

- Det er sjovt at få det hele til at gå op, siger hun.

- Jeg tager telefonen, jeg sidder med lønningerne, fakturering og tilladelser, ridser hun op, mens mobiltelefonen på bordet blinker og bimler med beskeder og ubesvarede opkald, som hun roligt ignorerer.

Ingen Metoo her

Som chef for chaufførerne og de kontoransatte er hun og to kvindelige medarbejdere på kontoret i den grad i undertal blandt firmaets mange mænd. Det har nu aldrig været et problem, når det gælder chauffører, kranførere og kollegerne i branchen, mener Majbrit Hald Christensen, som afviser, at der skulle kunne foregå det mindste Metoo-agtige i virksomheden.

- Arj, det har vi slet ikke noget af, siger hun, der erkender, at sproget i branchen da godt kan være mere broget.

- Men det kan vi godt håndtere. Det kan vi bare filtrere fra.

Så går der et øjeblik, og så får jeg opkaldet tilbage. Ja, det var jo chefen, han skulle tale med. Så fik jeg ham i røret igen.

Men når hun tilfældigt får en kunde i røret, fordi kørselslederne er optaget, hænder det, at der bliver sagt: ”Ja, det er nok bedst, at jeg taler med en mand, fordi det har noget at gøre med, at jeg skal have flyttet en container…”

- Dem får vi altså en gang imellem. Jeg tror, de forventer, at hvis det er en kvinde, der tager telefonen, så er det pr. definition hende, der laver kaffe eller bog- holderen, griner hun og fortæller om et opkald, hvor en kunde igen insisterede på at tale med en mand.

Uden større diskussion stillede hun kunden videre til en mandlig medarbejder.

- Så går der et øjeblik, og så får jeg opkaldet tilbage. Ja, det var jo chefen, han skulle tale med. Så fik jeg ham i røret igen, klukker Lastbilcentralens medejer, der ikke bliver sur over den slags.

- Det gider jeg ikke bruge min tid på. Så vi griner lidt af det, siger hun igen med et stort smil.