Nye regler er hård kost for udenlandske vognmænd

En sejr. Hverken mere eller mindre. Års kamp for indholdet og vedtagelserne i EU’s vejpakke og en præcisering og styrkelse af godskørselsloven blev en realitet for et år siden.

Nu begynder resultaterne at vise sig og overraskende nok som en ren tilståelsessag: For nylig kunne man nemlig læse, at Jesper Kronborg fra Specialforeningen for Logistik og Distribution (SLD) mener, at den danske lovgivning er blevet en tand for skrap og, at ”vi ser en tendens til, at udenlandske vognmænd fravælger at udføre transport i Danmark.”

Hertil må man bare replicere, at efter et par årtier med unfair konkurrence, løndumping og et ræs mod bunden i fragtpriser og løn- og arbejdsvilkår ser det ud til, at de nye regler virker. Og det er en sejr for de danske vognmænd.

Ikke fordi det i sig selv er et mål at holde udenlandske transportører ude, men fordi markedet skal være fair for de danske vognmænd. Det er dét, DTL - Danske Vognmænd er sat i verden for at sikre.

Vores opgave er ikke at varetage udenlandske vognmænds og chaufførers interesser i at underbyde på det danske marked. Vores berettigelse består ikke i at sikre postkasseselskabernes fortsatte virke udenfor enhver anstændighed og rimelighed. Og vores virke som repræsentanter for de danske vognmænd er ikke, at nogle få store aktører kan shoppe rundt imellem reglerne i Europa for at holde fragtpriserne på et niveau, hvor et højtlønslands arbejdskraft som den danske altid vil trække det korteste strå, når der spekuleres i social dumping.

Jeg er ikke nogen stor tilhænger af bureaukrati, og jeg så gerne ensartede regler i hele EU-zonen. Men virkeligheden har vist os, at kreativiteten og viljen til spekulation i den laveste fællesnævner har været reglen og ikke undtagelsen i den europæiske transportsektors udvikling siden seneste øst-udvidelse. Det har fastholdt lavtlønsarbejdskraft i dårlige løn- og arbejdsforhold, det har åbnet for import af endnu mere forarmede tredjelandschauffører, som vi så det i Kurt Beier-sagen, og det har fjernet levegrundlaget for tusindvis af ordentlige danske og nordiske vognmænd, hvis eneste ”fejl” var, at de benyttede lokal arbejdskraft på lokale vilkår.

Det, der burde være det almindelige og naturligste, har mange betalt en høj pris for. Også i DTL’s medlemskreds.

Jeg ligger derfor ikke søvnløs over, at man i speditør-segmentet synes, at de danske regler er blevet en tand for skrappe. Danmark har en særlig arbejdsmarkedsstruktur og hører til i den høje ende, når det gælder løn- og arbejdsvilkår. Det kræver en lovgivning, der matcher virkeligheden.

De seriøse udenlandske speditører og logistik- og transportvirksomheder har efter års spekulation i løndumping nok råd til at bruge deres hærskarer af jurister på at dokumentere korrekt overfor de danske myndigheder i stedet for at bruge deres tid på at finde smuthuller i EU-reglerne. Det er måske tid for, at den danske eksportvognmand kunne genopstå med danske og udenlandske chauffører ansat på danske overenskomster til dansk løn.

Og den administrative byrde som også danske aktører oplever, findes der udmærkede systemer, der kan håndtere let, smidigt og systematisk.

Hvis udenlandske distributører synes, at det er blevet for dyrt og for bøvlet at operere i Danmark, så står der danske vognmænd og danske chauffører klar til at tage opgaverne. Det har aldrig givet mening, at rumænere, bulgarere, letter eller for den sags skyld filippinere og ukrainere skulle stå for en så uforholdsmæssig stor en del af transporterne rundt i Danmark, som det har været tilfældet. Og slet ikke til dumpingløn.

Er vi omsider ved at have fået sat en stopper for den malpraksis, så er det en kæmpe sejr. Og ikke mindst en DTL-sejr.