Kras kritik af Fødevarestyrelsen

Engagementet er ikke til at tage fejl af. Direktør Lars Rosgaard fra Rosgaard A/S i Ravnstrup ved Viborg har talt sig varm på et halvt minut. Frustrationen lyser ud af ham.

- Frustrationen er jo, at vi skal bruge så mange ressourcer på at forsvare os selv. Man bør jo være uskyldig, til det modsatte er bevist. Det er der, problematikken starter. I deres optik er vi skyldige, til det modsatte er bevist, siger han om Fødevarestyrelsen, der efter hans mening bærer for mange kasketter.

- De er både medvirkende i lovgivningen, de er med som udøvende kontrollanter i dagligdagen, og de er til sidst også med som dømmende, fordi de kan skrive bøderne til os. På den måde har de fået en magtfuldkommenhed, hvor alt er centreret omkring dem.

Til december skal Lars Rosgaard i retten. Igen. Han vil ikke betale 5.000 kroner for en fejl, han ikke mener at have begået, og som han i øvrigt mener intet har med dyrevelfærd at gøre. Den kommer vi tilbage til.

Man bør jo være uskyldig, til det modsatte er bevist. Det er der, problematikken starter. I deres optik er vi skyldige, til det modsatte er bevist.

-Direktør Lars Rosgaard, Rosgaard A/S

Først lidt tal: Rosgaard A/S transporterede i perioden marts 2019 til juni 2020 godt 929.400 smågrise ud i Europa. Blandt de grise fandt veterinærmyndighederne 11 grise med skader, som landmanden eller chaufføren burde have opdaget, eller som hidrørte fra transporten fra landmanden til Rosgaard A/S’ stalde i Ravnstrup. Det svarer til en skadespromille på 0,01.

Igennem de seneste ti år er virksomheden blevet slæbt i retten igen og igen, oplyser han. Sagsomkostningerne er løbet op i mere end en halv million. Ikke én sag er tabt. Med det generalieblad forstår Lars Rosgaard ikke, hvorfor virksomheden skal udsættes for skærpet kontrol.

Det giver ingen mening. Hvor er proportionaliteten? spørger han.

Tilbage til den aktuelle retssag.

- Vi har en dansk landmand, der leverer grise til en rumænsk landmand. Hver uge, typisk om mandagen, læsses grisene på to-tre lastbiler hos den danske besætning. Grisene bliver efterfølgende leveret hos den rumænske besætning. Ruten er den samme. Bilerne er typisk de samme. Der kan være lidt chaufførudskiftning på grund af ferie eller sygdom. Men det er de samme parter, der er involveret fra start til slut. Og sådan har det været igennem en længere årrække. Men jul, påske og andre afvigelser kan jo indtræffe, hvor vi er nødt til at lave en ny plan, forklarer Lars Rosgaard.

Og det var, hvad der ifølge ham skete i den konkrete sag. En tur bliver flyttet, og en ny logbog sendt ind til Fødevarestyrelsen. På ture af mere end otte timers varighed skal vognmanden sende logbog over turen til Fødevarestyrelsen. Men styrelsen har af én eller anden grund ikke registreret logbogen. I stedet for at kontakte Rosgaard A/S for at redde trådene ud, bliver virksomheden meldt til politiet.

- Turen er stemplet af veterinærdyrlægen. Der er stempler på det hele. Alligevel står vi nu tiltalt for at have kørt på en anden dato, end Fødevarestyrelsen har registreret i sit system. Det forstår vi ikke. Det er ture, de kender og har godkendt utallige gange, uge efter uge, år efter år. Vi håndterer 1.000 logbøger om året, hvor stor er sandsynligheden lige for, at vi laver den slags fejl? spørger han, der nu skal møde op i retten for at bevise sin uskyld.

Turen er stemplet af veterinærdyrlægen. Der er stempler på det hele. Alligevel står vi nu tiltalt for at have kørt på en anden dato, end Fødevarestyrelsen har registreret i sit system. Det forstår vi ikke. Det er ture, de kender og har godkendt utallige gange, uge efter uge, år efter år. Vi håndterer 1.000 logbøger om året, hvor stor er sandsynligheden lige for, at vi laver den slags fejl?

Lars Rosgaard understreger, at sagen intet har med dyrevelfærd at gøre.

- Det her er en ren administrativ sag. Der finder ingen overtrædelser sted af dyrenes ve og vel på turen. Tværtimod. Alle parter er glade og tilfredse.

Bødekravet er på 5.000 kroner.

- Det kan virke mærkeligt, at vi bruger ressourcer på en sag til 5.000 og ikke bare betaler. Men hvis vi betaler, anerkender vi også, at vi har begået noget ulovligt, siger han, der absolut regner med, at sagen ender som alle de andre sager: At han bliver frikendt.

Samme mølle hver gang
Proceduren forud for en dyretransport, der varer mere end otte timer, er omstændelig. To hverdage forud for alle transporter skal Fødevarestyrelsen have meddelelse om det præcise afgangssted, modtager, bil og vognmand, vægten på grisene, antallet, der skal transporteres samt have alle tilladelser og godkendelser på bil, chauffør og vognmand. Fødevarestyrelsen bruger så de to dage til at undersøge, at forholdene omkring transporten er i orden, og at planlægningen virker realistisk. Lars Rosgaard:

- Som sådan giver det god mening. Men 95 procent af de transporter, vi har over landegrænser, er gentagelsestransporter. Selv om Fødevarestyrelsen har set transporterne før, kræver det en ny godkendelse igennem den helt samme mølle hver evig eneste gang, siger han.

- Jeg har ikke noget imod godkendelsen, og at man kontrollerer, om vi har styr på sagerne. Men kunne der ikke være en mere intelligent måde at gennemføre kontrollen på, end ved at lave en manuel og nidkær kontrol, hvor man bare gør det så besværligt for os som muligt? Og i stedet for tænke i mere effektive og intelligente løsninger, hvor vi støtter og assisterer hinanden, spørger han.

- Det kunne fx være IT-løsninger. Hvis jeg kører fra Viborg til Verona hver anden torsdag, har hverken

Viborgs eller Veronas gps-lokationer ændret sig. Ruten gennem Tyskland og Østrig er identisk fra gang til gang. Vi kan tilrettelægge turen om dagen eller om natten alt efter temperaturen, om der er kø eller andet undervejs. Det skal vi forholde os til i vores planlægning. Men når turen nu en gang er godkendt, så kig dog på nogen af de fysiske ting fremfor at fokusere på den administrative godkendelse af ruter, der er kørt tusindvis af gange tidligere. Alligevel er det det samme bureaukratiske kontrolapparat, der skal sættes i søen forud for hver transport, siger han.

Efterlyser samarbejde
Lars Rosgaard efterlyser en mere imødekommende tilgang fra Fødevarestyrelsen.

- De skulle fokusere på, at der er alle muligheder for et godt samarbejde med branchen. Det er en skam, at de i stedet møder os med sanktioner, bøder og sagsanlæg. Det, vi oplever, er jo, at man laver skærpelser, øger sanktionerne eller lægger nye hindringer i vejen for os uden først at have inviteret erhvervet ind til en drøftelse af, hvad vi kan gøre for at sikre fortsat god dyrevelfærd under transport.

Heller ikke den ansvarlige minister, fødevareminister Mogens Jensen, får ros med på vejen:

- Jeg har nok ikke meget positivt at sige om hans måde at håndtere opgaven på. Men det skyldes nok manglende forståelse eller indsigt i de problemstillinger, vi står over for. Vi lever af god dyrevelfærd, og vi bifalder alle tiltag inden for god dyrevelfærd. Men jeg er bare ikke god til at samarbejde med en trus sel hængende over hovedet om skrappe sanktioner og skærpelser, som der måske ikke er fagligt belæg for uden en forudgående drøftelse. Der synes jeg, at Fødevarestyrelsen sammen med fødevareministeren svigter et ellers succesfyldt landbrugserhverv, slutter Lars Rosgaard.

Det kan virke mærkeligt, at vi bruger ressourcer på en sag til 5.000 og ikke bare betaler. Men hvis vi betaler, anerkender vi også, at vi har begået noget ulovligt.

Fødevarestyrelsen svarer

Læs Fødevarestyrelsens svar her