KONJUNKTURUNDERSØGELSE: FORTSAT STOR SPREDNING I RESULTAT
Efter sidste års fald ovenpå flere års fremgang er væksten i resultatet pr. beskæftiget i vognmandsvirksomhederne nu stagneret.
DTL’s konjunkturundersøgelse for 2020 viser, at det gennemsnitlige resultat pr. beskæftiget for vognmandsvirksomheder, som ikke er personligt ejede, har vist tegn på stagnation forud for COVID-19-krisen. I 2019 er indtjeningen faldet med 0,2 procent til 60.599 kroner mod 60.749 kroner pr. beskæftiget i 2018, hvilket efterfølger et fald på 4 procent fra 2017 til 2018.
Fra 2016, hvor resultatet pr. beskæftiget nåede sin hidtidige top siden 2003 på 69.282 kroner, er faldet på 12 procent til 60.599 kroner i 2019. I forhold til bunden i 2009 er resultatet pr. beskæftiget i 2019 dog stadig mere end 2,5 gange så højt.
Især virksomheder med 10-25 ansatte har oplevet nedgang i indtjeningen fra 2018 til 2019, så deres resultat nu kun er på niveau med resultatet i 2006 og 2007. Også virksomheder med mere end 50 ansatte har oplevet et mindre fald.
Omvendt har virksomheder med 26-50 og især 2-9 ansatte, som sidste år havde den stærkeste tilbagegang, oplevet en fremgang i resultatet pr. beskæftiget i 2019.
Flere faktorer kan forklare den overordnede udvikling, som i sagens natur både afhænger af virksomhedernes resultat og beskæftigelse. De senere års forbedring formodes ikke mindst at skyldes en reduktion i beskæftigelsen, mens de seneste par års nedgang omvendt kan tilskrives, at virksomhederne begyndte at ansætte flere medarbejdere i takt med, at en ny højkonjunktur vandt indpas.
Den mangel på arbejdskraft, som en del virksomheder har oplevet i de senere år, har også bevirket, at kapaciteten ikke har kunnet udvides, og at det har kunnet være nødvendigt at sige nej til yderligere ordrer og derved medført et tab af indtjening.
Ud over transport fra A til B leveres også service- og logistikydelser som kranarbejde, materieludlejning, spedition, varedistribution, oplagring af gods, lagerstyring, logistikrådgivning og -optimering mv. En lavere aktivitet inden for service- og logistikydelserne vil derfor også have en negativ effekt på det samlede resultat, ikke mindst udviklingen inden for kranarbejde, herunder i tilknytning til bygge- og anlægsbranchen.
Opbremsning i byggeriet
Den seneste konjunkturanalyse fra Dansk Byggeri fra oktober 2019, dvs. før COVID-19-krisen, konkluderede, at bygge- og anlægsbranchen allerede da havde udsigt til at skulle bevæge sig baglæns i 2020 og 2021, idet manglen på vejprojekter og et faldende boligbyggeri ville trække ned, mens private boligrenovationer ville holde hånden under væksten.
Aktiviteten og beskæftigelsen så iflg. analysen ud til at være toppet i 2019, og de kommende år ville byde på et mere mudret billede. Især i anlægsbranchen ville der være et hul i 2020 som følge af, at den tidligere regerings plan for igangsættelse af nye større trafikale infrastrukturprojekter som veje og metrostrækninger er bortfaldet uden at være afløst af en ny samt venten på igangsættelsen af Femern Bælt-forbindelsen.
Opbremsningen skal dog ses på baggrund af en ubrudt fremgang i de seks foregående år, og den 24. april 2020 annoncerede Transport- og Boligministeriet, at byggeriet af Femern Bælt-tunnelen igangsættes fra 1. januar 2021.
Samtidig er de aftalte tiltag som følge af COVID-19-krisen om en ophævelse af anlægsloftet i kommunerne og regionerne i 2020 og en mulighed for kommuner og regioner for at forudbetale for leverancer under en million kroner, der sker inden 1. juli 2020, værktøjer, der kan hjælpe byggeriet og dermed entreprenørvognmændene på vej.
Også regeringens forslag om at renovere de almene boliger for 30 milliarder kroner allerede fra 2020, der blev fremsat 1. maj 2020, kan være til hjælp, forudsat, at det vedtages. På trods af COVID-19-krisen er renten derudover fortsat relativt lav, hvilket også hjælper ved finansieringen af bygge- og anlægsprojekter.
Omvendt er byggeriet afhængigt af den generelle udvikling i dansk økonomi, hvor COVID-19-krisen aktuelt sætter sit tydelige spor, jf. Finansministeriets foreløbige opgørelse over omkostningerne ved krisen, hvor bygge og anlæg foreløbig har haft en anslået nedgang i værditilvæksten på 9 procent og et fald i beskæftigelsen på 7.100 personer eller 3,7 procent.