KILOMETERAFGIFT VIL SKÆVVRIDE DANMARK
Den kilometerbaserede vejafgift, som blev aftalt af den tidligere regering og dens røde støttepartier, har overlevet regeringsskiftet og er blevet den nye regerings politik. Til stor beklagelse for vognmændene. Vi har ikke andet valg end at sende regningen videre til kunderne, siger de.
-------------------------
23. januar 2023
Hvad nu, hvis virksomhederne forlader Thy, fordi omkostningerne ved at bo og virke der bliver for store?
Det er spørgsmålet, som erhvervsdrivende i det nordvestjyske stiller, efter at det er kommet frem, at regeringen fastholder sit forslag fra før valget om en kilometerbaseret vejafgift for de tunge køretøjer. Alle tunge køretøjer kommer til at betale afgiften. Men da den er baseret på antallet af kørte kilometer, vil den ramme vognmændene i yderområderne hårdest. De kører nemlig flest kilometer.
Koster millioner
DANSKE VOGNMÆND er en tur i Thy for at tale vejafgift med de to vognmænd Niels Christensen fra N.C. Christensen og Sønner A/S og Per Kappel fra J & K Kappel Ydby.
Niels Christensen har regnet på, at med en vejafgift på 1 kroner og 37 øre pr. kilometer vil han med sine 42 lastbiler få en ekstra omkostning på omkring fem millioner om året. Per Kappel har lidt færre lastbiler, men regner alligevel med ekstraomkostninger i omegnen af én til halvanden millioner kroner om året.
- Der er kun én til at betale den ekstra omkostning, og det er kunden. Vi slås i forvejen med høje priser på brændstof, så vi kan ikke selv dække en ny vejafgift ind, siger Niels Christensen.
De to vognmænds usikkerhed gælder fx om store lokale virksomheder som producenten af døre og vinduer, Idealcombi A/S, vil fortsætte produktionen i Hurup eller flytte til en mere central placering i landet for på den måde at spare de forøgede tranportomkostninger. Gør den og andre virksomheder det, vil det koste dyrt på det lokale arbejdsmarked.
- Det bliver dyrere for dem at få transporteret råvarer frem til fabrikken i Hurup og de færdige produkter herfra igen. Vi er bekymrede for, at de og andre virksomheder på et tidspunkt får nok og flytter. For så mister vi hundredvis af job, og det vil føre til affolkning af Thy, siger Per Kappel.
Jeg var ved at falde ned fra stolen, da jeg læste, at regeringen fastholder forslaget.
Lovende ministerbesøg
Lige inden valget var den daværende erhvervsminister Simon Kollerup (S) med spindoktor på besøg hos N.C. Christensen & Sønner A/S for at snakke vejafgift.
- Det er nøjagtigt det samme, vi skal igennem nu igen, siger Niels Christensen og slår ud med armene.
Ved den lejlighed lovede ministeren, at han ville kigge på forslaget igen med tanke på de forbehold, som især det nordvestjyske erhvervsliv havde fremført, husker de to vognmænd.
- Ministeren kunne godt se, at den løsning, som vi var kommet med, var en god idé. Men han skulle komme med noget til skatteministeren, der skaffede 600 millioner kroner uanset hvad, siger Per Kappel.
Løsningen, som er udarbejdet af DTL, handlede i al sin enkelhed om at skaffe det samme provenu til statskassen ved at erstatte den kilometerbaserede vejafgift på de tunge køretøjer med en generel forhøjelse af CO2-afgifterne på alle benzin- og dieselforbrugende køretøjer.
I modsætning til regeringens forslag til vejafgift vil en generel forhøjelse af CO2-afgiften på brændstof ovenikøbet have en adfærdsregulerende effekt og få flere person- og varebilister til at skifte til klimavenligere køretøjer. Det kan de nemlig gøre, fordi køretøjerne er på markedet.
Indtil videre har lastbilvognmændene ikke den mulighed, fordi der endnu ikke findes brugbare, reelle, eldrevne alternativer til lastbilerne eller de nødvendige ladefaciliteter for den sags skyld.
Faktisk troede de to vognmænd, at den hellige gral var velforvaret efter ministerbesøget i oktober, og at forslaget til vejafgift ville blive droppet.
Først den ene vej og så den anden vej …
Forslaget om at indføre en kilometerafgift for de tunge køretøjer har sejlet rundt politisk i mere end 15 år. Venstre var først imod. Så foreslog partiet selv en tilsvarende afgift. Så var de imod igen. Nu ser det imidlertid ud til, at Venstre retter ind og stemmer for en CO2-differentieret og kilometerbaseret vejafgift.
------------------
Februar 2007: Venstre er imod
Beslutningsforslag februar 2007 fra Socialdemokraterne om afstandsrelateret vejbenyttelsesafgift for lastbiler. Politisk ordfører Troels Lund Poulsen (V) til TV2 i januar 2007 forud for fremsættelsen: ”Men det her er en ny skat, og Socialdemokratiet viser nu, hvad deres sande politik er: De vil have højere skatter.” Beslutningsforslaget bliver ikke vedtaget.
Maj 2011: Venstre er for
I forbindelse med ”Forårspakke 2.0” har Venstre skiftet mening. Regeringen Løkke Rasmussen (V og K) foreslår nemlig, ”at ”der indføres grønne kørselsafgifter på lastbiler. Det er målsætningen, at der fra 2011 skal indføres grønne kørselsafgifter på lastbiler i Danmark”, hedder det bl.a. i forårspakken. Lovforslaget når ikke at blive fremsat, før der udskrives valg til Folketinget.
Oktober 2011: Venstre er imod
Den nyvalgte Thorning-regering (S, SF og R) meddeler, at den vil ”fremsætte forslag om en kilometerbaseret afgift på lastbiler…” Forslaget møder heftig modstand fra bl.a. 17 nord- og vestjyske borgmestre: ”Den kommende kørselsafgift vil belaste skævt, fordi hver fjerde kørte kilometer med en dansk lastbil indgår i en transport, der begynder eller slutter i Nordvestjylland,” påpeger de i et protestbrev til skatteministeren. Regeringen dropper efterfølgende forslaget igen, men ikke uden at gøre opmærksom på, at forslaget et par måneder tidligere har været fremsat af… Venstre.
Juni 2022: Venstre er imod
S-regeringen indgår en politisk aftale med SF, Enhedslisten og R om kilometerbaseret vejafgift for lastbiler. ”Den grønne omstilling af den tunge vejtransport er et vigtigt og nødvendigt skridt på vejen til realisering af klimalovens mål om 70 procents drivhusgasreduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2050. En ny kilometerbaseret og CO2-differentieret vejafgift for lastbiler bidrager til denne omstilling”, hedder det bl.a. i aftalen. ”Man trækker penge ud af transportbranchen, og det er penge, den selv skulle have brugt på at omstille sig. Det er den omvendte verden. Det er helt galt (…) Skulle der opnås blåt flertal efter næste valg, vil man fra Venstres side derfor arbejde på at få aftalen rullet tilbage,” siger daværende transportordfører for Venstre, Kristian Pihl Lorentzen.
December 2022: Venstre er for men imod
”Danmark skal være et grønt foregangsland, der sætter og indfrier ambitiøse klimamål og klimaindsatser og på den måde inspirerer andre lande til at følge med…”, hedder det blandt andet i SVM-regeringens regeringsgrundlag. “Regeringen ønsker at indføre en kilometerbaseret afgift på lastbiler, der kan fremme den grønne omstilling - og der vil blive fremsat et lovforslag 1. halvår 2023,” skriver skatteministeren Jeppe Bruus (S) til altinget.dk. “Vi var ikke med i aftalen og var imod dengang. Og vi har ikke skiftet mening. Der er tale om et kompromis, og vi har fået meget andet med i regeringsgrundlaget,” siger erhvervsskatteordfører Kim Valentin (V).
Helt ude i hampen
- Jeg var ved at falde ned fra stolen, da jeg læste, at regeringen fastholder forslaget, siger Niels Christensen, og går i gang med at rekapitulere argumenterne mod vejafgiften: De store regionale konsekvenser, besværet og omkostningerne ved at administrere afgiften, de manglende klimaeffekter osv. osv.
- Det her forslag er helt ude i hampen, og det kommer til at skævvride Danmark mere, end landet allerede er. Der er så meget, som ikke er gennemtænkt. Det er bare så dumt at gøre det på den her måde, siger han.
Både Niels Christensen og Per Kappel er med på at bære deres del af byrden ved den grønne omstilling. Vejafgiften, som den er foreslået, er bare ikke måden at gøre det på.
- DTL’s forslag om en generel forhøjelse af CO2-afgiften på fossilt brændstof er meget bedre og vil faktisk virke klimamæssigt. Og så er den til at administrere. Hvis politikerne ikke ønsker at lægge sig ud med bilisterne, kan de forhøje den eksisterende faste vejbenyttelsesafgift, så det svarer til 600 millioner. Det vil give dem provenuet, men ikke virke på klimaregnskabet. Men det gør den kilometerbaserede vejafgift jo heller ikke, siger Niels Christensen.
Det her forslag er helt ude i hampen, og det kommer til at skævvride Danmark mere, end landet allerede er. Der er så meget, som ikke er gennemtænkt. Det er bare så dumt at gøre det på den her måde.
Redaktion
Tekst: Niels Møller Madsen og Morten Lindbo
Foto: Niels Møller Madsen
Tilrettelæggelse: Thomas Rumph
DTL appellerer til kommunerne om hjælp mod vejafgift
”Kære borgmestre i kommunerne Brønderslev, Esbjerg, Frederikshavn…”
Med de ord indleder DTL en henvendelse til 17 nord- og vestjyske kommuner, hvor konsekvenserne især for yderområderne af regeringens foreslåede kilometer- baserede vejafgift bliver rullet op.
DTL skriver bl.a.: ”I disse dage forlyder det, at den nye SVM-regering har tænkt sig at gennemføre en kilo- meterbaseret kørselsafgift for lastbiler fra 2025 ved at fremsætte et lovforslag herom i første halvdel af 2023.”
- For ti år siden var kilometerafgiften også på den politiske dagsorden. Og dengang lykkedes det kommunerne at få forpurret planerne. Det er mit lønlige håb, at et kombineret pres fra branchen og kommunerne i yderområderne kan få den samme effekt i dag, siger adm. dir. Erik Østergaard.
”Argumenterne imod en sådan afgift er fra vogn- mændenes side stort set den samme i dag, som den var i sin tid i 2013: Ifølge DTL-Danske Vognmænds beregninger vil kilometerafgiften for et typisk vogntog, der kører på diesel, betyde en årlig omkostningsforøgelse for vognmanden på ca. 140.000 kroner pr. 100.000 km. Hertil kommer, at transportvirksomheder og de transportkunder, der er beliggende i yderområder, vil blive forholdsmæssigt hårdere ramt af kilometerafgiften”, hedder det i henvendelsen fra DTL.
DTL gør i brevet opmærksom på, at ”afgiften vil ramme samfundet bredt i form af højere transportomkostninger for såvel erhvervsliv som private forbrugere – og i øvrigt også kommunale og statslige transportkøbere. Det vil påvirke beskæftigelsen og antallet af arbejdspladser i de respektive landsdele.”
DTL slår i henvendelsen fast, at ”vi, så langt hen ad vejen som det overhovedet er politisk muligt, vil bekæmpe indførelsen af denne kilometerafgift.”
Ud over borgmestrene i Brønderslev, Esbjerg og Frederikshavn er brevet også sendt til borgmestrene i Hjørring, Holstebro, Jammerbugt, Lemvig, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer, Thisted, Varde og Vesthimmerland. Brevet er også sendt til erhvervsorganisationer i det nordvestjyske.