Fra arbejdsdreng til førstemekaniker
Ibrahim ”Ibo” Youssef gik med hatten i hånden for at finde den læreplads som lastbilmekaniker, som ingen ville give ham. Men så slog fragtmand Jens-Ole Larsen til, og i dag er Ibo husets betroede mekaniker på Slagelse Transportcenter A/S, hvor han som teenager startede med at sortere pakker og feje gulvet.
-----------------------
8. november 2021
- Jeg kommer derovre fra, siger 27-årige Ibrahim Youssef, som blot kaldes Ibo.
Vi står udenfor værkstedet, som i dag er hans arbejdsplads og domæne på Slagelse Transportcenter A/S, mens Ibo peger i retning af boligområdet Ring- parken et par stenkast derfra. Han taler afdæmpet og forklarer lidt genert, at han ikke er vant til at snakke med journalister. Det er i det hele svært at forestille sig Ibo sammen med de barske rødder i et kvarter, som er klassificeret som en ”hård ghetto” af Transport- og Boligministeriet, hvor han fortæller, han stadig har mange gamle venner.
I dag er Ibo den eneste mekaniker, som transportvirksomheden i Slagelse har valgt at beholde i virksomhedens eget værksted, hvor han blev udlært i 2014. Større reparationer klares via serviceaftaler ude af huset.
- Jeg var meget glad for, at Jens-Ole valgte mig. Jeg troede ikke, jeg kunne fortsætte, fordi værkstedet skul- le lukke, og det er svært at finde arbejde som nyudlært, fortæller han om den første tid.
- I starten ringede jeg tit til den tidligere værkfører, og han hjalp meget, og jeg spurgte også de andre mekanikere. Jeg var lidt usikker, men jeg kæmpet mig frem, og jeg synes, det går meget godt indtil videre.
Løb panden mod en mur
Da Ibo for små ti år siden begyndte at søge læreplads for at realisere sit ønske om at blive lastbilmekaniker, kom han ikke længere end til døren i en række virksomheder, som tilsyneladende kun kunne se en ghetto-dreng.
- Jeg kan stadig huske i starten, hvor jeg selv skulle lede efter en læreplads. Når du hedder Ibrahim, så lægger de bare sedlen væk, og så hører du ikke fra dem igen. Det var meget hårdt i starten. Jeg søgte læreplads i hele Region Sjælland, så det var trist at få nej, forklarer Ibo, der sågar tilbød flere virksomhed- er at arbejde gratis i en periode for at bevise, at han fagligt og menneskeligt var værd at satse på.
Når du hedder Ibrahim, så lægger de bare sedlen væk, og så hører du ikke fra dem igen.
Det vidste fragtmand Jens-Ole Larsen dog, at han var. For ligesom sine tre brødre Tarek, Mo og Ali har Ibo en fortid på Slagelse Transportcenter A/S som arbejdsdreng, hvor han nogle eftermiddage om ugen gennem et par år sorterede pakker, fejede og hjalp med at tømme fragtbiler.
- Ibo var stadig arbejdsdreng hos os, dengang han gik i gang med mekanikeruddannelsen. På grundforløbet var han den bedste på deres hold, den der havde de højeste karakterer og den kvikkeste, men uanset hvor han søgte hen, fik han afslag. Så en dag kom han til skade herude på rampen, så jeg kørte ham på skadestuen. Han lå der og var lidt forpint, og vi snakkede om alt muligt, og så sagde jeg til ham: ”Hvorfor spørger du så ikke her os, når du nu har fået afslag? Vi har jo selv værksted. Men det syntes han ikke, han ville være bekendt, så vi skulle føle os forpligtede, fortæller Jens-Ole Larsen på sit kælderkontor og opsummerer:
- Der er ingen tvivl om, at der er nogle barrierer, når man er lidt mørkere i huden, og det er jo synd, også hvis man er pissedygtig. Og det er de alle fire, siger han med henvisning til brødreflokken, som alle er startet som arbejdsdrenge i hans virksomhed og siden er kommet videre med uddannelser.
Der er ingen tvivl om, at der er nogle barrierer, når man er lidt mørkere i huden, og det er jo synd, også hvis man er pissedygtig.
Ibo var den rette
Den ældste bror Tarek læser fx til transportøkonom, men har stadig sin gang i virksomheden i en blæk- spruttefunktion. Mo har startet sin egen skole med pædagogiske tilbud.
De omtalte barrierer eksisterer tilsyneladende ikke hos Jens-Ole Larsen i Slagelse. Hvorfor ikke?
- Jeg ved ikke, om jeg skiller mig ud. Vi vil ikke bare have en glorie, selvom det er et fint biprodukt. Men vi får løst et behov hver eneste dag, vi får løst nogle funktioner om eftermiddagen, og hvis vi så samtidig kan skubbe nogle unge den rigtige vej, så er det lige så meget egoisme. Jeg føler naturligvis glæde over det, og på mit gravsted må der gerne stå: ”Han gjorde en forskel”. De fire brødre er drenge med skub i, så jeg tror såmænd nok, at de havde fundet deres vej til noget alligevel, men det har givet dem nogle muligheder selvfølgelig.
Hvorfor var det lige Ibo, I beholdt på værkstedet?
- Han var den rette. Han bor lige ved siden af og er meget interesseret og vil godt arbejde på andre tider. Dengang han startede, var han stadig meget ung og havde dengang ingen bindinger. Han tager gerne en weekend eller en aften. Så det var helt oplagt.
De bliver fem meter høje
Jens-Ole Larsen vil gerne give unge ledige en chance i sin virksomhed. Det har han god erfaring med.
- Når vi først har fået dem ind i førerhuset, så er der 25-30 procent af de unge, som vi ikke kan rive ud igen, fordi de får en succesoplevelse ud af det.
Det fortæller fragtmand Jens-Ole Larsen om sin erfaring med at få unge ledige ind i virksomheden i praktik, løntilskudsjob og siden som lærlinge, hvis det er et godt match. Han fortæller også, hvad han oplever, når mange af de unge kommer ud at køre på egen hånd.
- Så bliver de fem meter høje. Nogle af dem har måske ikke haft ret meget succes med hverken skole eller andet, men nu får de positiv respons, når de kommer ud til kunder, hvor får et smil og en lille snak.
Han mener, løsningen ligger lige for.
- Mit drømmescenarie er, at når du kommer ud og melder dig ledig (på jobcentret red.), så sidder der én i døren og spørger: ”Har du et B-kørekort?” Så får man at vide: ”jamen, du skal lige møde i 14 dages praktik, inden du kan få kontanthjælp.” Og der sker et lille mirakel, når man får en rigtig løn i stedet for kontanthjælp. Det er svært at gå baglæns, hvis først man har prøvet at få en indtægt, og dermed stiger motivationen også i forhold til at tage en uddannelse og få et reelt arbejdsliv.
Jens-Ole Larsen fortæller også, at han har taget kontakt til både den nuværende og den forrige borgmester i Slagelse for at foreslå, at han sammen med nogle af arbejdsdrengene, heriblandt Ibo’s storebror Tarek, kunne tage ud på nogle virksomheder og fortælle om deres gode erfaringer med ungarbejdere. Dog uden at få anden kommunal respons end, at det da er en god idé. Det har dog ikke dæmpet hans entusiasme indtil videre. Målet er at sætte succes ind på kontoen hos de unge.
- Vi starter med sidemandsoplæring, hvor du er med ude og køre, lærer arbejdsgangene, papirer og scannere osv. Så skal de så vidt muligt ud at stå på egne ben og prøve. Og det kan godt være, man ikke kan levere 70, 80 eller 90 stop, som er normen, hvis du kører med en lille pakkebil, og at man kun kan levere 20. Men det er også lige meget, når man er stolt over at levere 20, hvis man aldrig har leveret noget før. Så det er et mål i sig selv, at vi oplever væksten hos folk. Det handler i praktik om at give dem oplevelsen af succes.
Hvordan bidrager det til din virksomhed?
- Vi får en anden dynamik, hvor det ikke bare er en chauffør, der er en mand ml. 40 og 60 år, som er det almindelige. Vi har jo fx kvindelige chauffører også. Det giver bare en bredere palet.
Har ambitioner om at lære fra sig
Tilbage på værkstedet er Ibo i gang med at skifte en utæt hydraulikslange til en lift på en fragtmandsblå varebil. Han viser også sin servicevogn frem, som han kører ud i og foretager reparationer i vejsiden, som fx et dækskifte på en lastbil et par dage forinden.
Hvordan er det at se tilbage nu på tiden, da du startede som arbejdsdreng?
- I starten var jeg en lille knægt, men de har altid været søde og rare, og så vil man gerne vise dem, hvad man kan. Man kommer selvfølgelig til at kende virksomheden ud og ind. Tit er der nogen, der kommer og spørger mig, hvordan gør vi det og det. Det kan være med hensyn til reparationer fx af liften, der står af, eller en lygte, der er knækket af, siger Ibo, der også fortæller, at en stor del af forklaringen på hans personlige succes skal findes, der hvor han voksede op.
- Mine to store brødre har hjulpet mig til at få en uddannelse og komme ind på arbejdsmarkedet. Ingen af os havde erfaring, men det fik vi her, siger han om de muligheder brødrene Youssef fra Ringparken har fået via Slagelse Transportcenter A/S.
Ibo bor ikke i Ringparken længere. Han har nemlig købt et hus i nærheden sammen med sin kone. Senere i sit arbejdsliv kunne han en dag også godt tænke sig at rykke videre.
- Jeg kunne godt tænke mig at blive mekanikerlærer. Lære de unge mennesker, hvordan man skruer på en bil. Det kunne være fedt.
Mine to store brødre har hjulpet mig til at få en uddannelse og komme ind på arbejdsmarkedet. Ingen af os havde erfaring, men det fik vi her.
Redaktion
Tekst: Thomas Rumph
Foto: Niels Møller Madsen
Tilrettelæggelse: Thomas Rumph