Deltagelse i TIR-ordningen

TIR-ordningen er en toldtransit ordning, der kan anvendes til kørsel til lande uden for EU. P.t. vil det typisk være østlande, lande på Balkan og Tyrkiet. En TIR-transport undgår at skulle toldklareres og stille sikkerhed på grænseovergangene.

Transport under TIR-carnet vil typisk være af varer, der eksporteres. Det kan dog også være ting, der udlejes - fx mejetærskere og operationsstuer m.v. Udstillingsmateriel køres ikke på TIR-carnet men ATA-carnet. Kontakt her Dansk Erhvervs Certifikatafdeling.

Virksomheder, der ønsker at opnå adgang til TIR-ordningen og dermed ret til at få udstedt TIR-carneter, skal godkendes som TIR-bruger i henhold til TIR-konventionen.

Dette indebærer blandt andet, at fysiske og juridisk personer (selskaber) registreret i Danmark, skal have en officiel tilladelse (autorisation) fra DTL.

Ifølge TIR-konventionen og bestemmelser for TIR-garantikæden skal virksomheden opfylde følgende minimumsbetingelser for at få udstedt den ønskede godkendelse:

  • Engagement i regelmæssig international transport

  • God økonomisk status

  • Kendskab til anvendelse af TIR-konventionen

  • Ingen alvorlige eller gentagne overtrædelser af told- eller skattelovgivningen

  • Afgivelse af skriftlig erklæring over for DTL om overholdelse af toldformaliteter og betaling af krav om told og afgifter, der er rejst efter konventionen af myndighederne

  • Indgivelse af en bankgaranti over for DTL på minimum 5.000 USD
  • Samtykke til, at DTL kan efterprøve samtlige oplysninger om virksomhedens opfyldelse af betingelserne i nødvendigt omfang.

Sådan foregår en TIR-godkendelse

Virksomheden skal indsende en skriftlig ansøgning om en forhåndsgodkendelse hos SKAT, som kontrollerer, at virksomheden ikke har gjort sig skyldig i alvorlige eller gentagne overtrædelser af told- eller skattelovgivningen. Herefter udsteder SKAT en forhåndsgodkendelse.

Virksomheden skal derpå ansøge DTL om godkendelse. Dette sker ved, at man indsender en udfyldt ansøgningsblanket til DTL sammen med en kopi af SKATs forhåndsgodkendelse. Derudover skal følgende oplysninger/dokumenter medsendes:

  • Vognmandstilladelse, hvis virksomheden kører gods for fremmed regning 
  • Hvis ikke vognmand dokumentation for ejerskab af køretøjer med kopi af registreringsattest.
  • Hvis virksomheden kører med egne varer og produkter dokumentation for, at bilerne er registreret til firmakørsel.

  • Bekræftelse af, at virksomhedens aktivitet omfatter regelmæssig international transport. Det er op til virksomheden selv at dokumentere dette. Det anbefales dog som minimum at præsentere en kopi af Fællesskabstilladelse og eventuelt CEMT-tilladelse samt at angive bilpark og benyttede destinationer.

  • Årsregnskaber for de seneste 3 regnskabsår. Hvis virksomheden ikke har eksisteret så længe, vil DTL vurdere, om virksomheden kan optages i TIR-ordningen på det foreliggende grundlag. Gennemgangen af regnskaberne skal give et overordnet billede af virksomhedens finansielle situation og drift for at vurdere en eventuel risiko for misbrug af TIR-carneter 

Hvis DTL ud fra regnskaberne vurderer, at virksomheden kan optages i TIR-ordningen, skal virksomheden sørge for, at der stilles en bankgaranti over for DTL på minimum 5.000 USD.

Bankgaranti

Bankgaranti stillet over for DTL frigives tidligst 27 måneder efter udstedelsen afdet sidste carnet til virksomheden.


En bankgaranti, der er stillet over for DTL, kan ikke frigives før tidligst 27 måneder efter det senest udstedte carnet til virksomheden, da toldmyndighederne efter TIR-konventionen i denne periode kan rejse krav om betaling af told og afgifter.

Endelig skal virksomheden underskrive en aftaleerklæring, som DTL sender til virksomheden efter modtagelse af garantien/garantierne.

Aftaleerklæringen skal underskrives af ejeren af virksomheden (hvis det er en enkeltmandsvirksomhed) eller den tegningsberettigede person (hvis det drejer sig om et selskab) eller den person, der har fuldmagt til at varetage virksomhedens TIR-administration.

Desuden skal erklæringen påføres underskriverens initialer med håndskrift i nederste højre hjørne på hver af erklæringens sider.

Når DTL har modtaget den underskrevne aftaleerklæring, vil virksomheden få tilsendt et anbefalet brev med godkendelse af virksomheden som bruger af TIR-ordningen.

DTL underretter SKAT og FNs TIR-sekretariat om autorisationen. Virksomheden vil som TIR-bruger blive registreret hos TIR-sekretariatet i en særlig database og blive oprettet som TIR-bruger i en database hos DTL.

I forbindelse med godkendelsen skal du være opmærksom på følgende:

En forhåndsgodkendelse fra SKAT udgør ikke i sig selv ret til at få udstedt TIR-carneter fra DTL.

Sagsbehandlingen tager tid

Sagsbehandlingen hos SKAT og DTL kan tage tid, når du søger om forhåndsgodkendelse.


Godkendelsen bortfalder, hvis virksomheden tilsidesætter de betingelser, der fremgår af aftaleerklæringen, hvis virksomheden ikke længere opfylder TIR-konventionens minimumsbetingelser, eller hvis virksomheden bliver udelukket fra TIR-ordningen af toldmyndighederne i et land, der er med i TIR-systemet.

Bortfald af godkendelsen fritager ikke TIR-brugeren fra ansvar og hæftelser i henhold til TIR-Konventionen.

Der må påregnes en vis sagsbehandlingstid hos SKAT, når der ansøges om forhåndsgodkendelse.

Hertil skal lægges den tid, som DTL skal bruge på at få formaliteterne i orden.

Det er virksomhedens eget ansvar at være i god tid med ansøgningen og undlade at forpligte sig endeligt til transportopgaver, der kræver TIR-carnet, før godkendelsen er på plads.

Persondatapolitik: 

Når en virksomhed ansøger om godkendelse som TIR-bruger, vil oplysninger vedrørende de personer, der står bag ansøgningen, blive registreret i DTLs krypterede sagsstyringssystem kaldet 360°, som varetages af virksomheden Tieto DK A/S. Det samme gælder oplysninger vedrørende personligt ejede virksomheder.

Data i 360° vil blive slettet, når virksomheden er udtrådt af TIR-ordningen, og der er forløbet minimum 27 måneder efter, at det sidste TIR-carnet er udstedt til virksomheden. Hvis der er rejst krav om betaling af toldkrav efter TIR-konventionen, vil persondata blive slettet umiddelbart efter, at der foreligger endelig afgørelse om kravets berettigelse i forhold til den pågældende virksomhed.

Der foreligger en databehandlingsaftale mellem DTL og Tieto DK A/S vedrørende persondata i 360°.

Når en virksomhed er godkendt som TIR-bruger i henhold til TIR-konventionens krav, vil oplysninger om kontaktpersoner i virksomheden vedrørende udstedelse af TIR-carneter, samt oplysninger vedrørende personligt ejede virksomheder, blive registreret i en særlig krypteret og webbaseret database kaldet AskTirWeb, som administreres af International Transport Union (IRU). IRU er p.t. godkendt som den internationale garantiorganisation under TIR-systemet i henhold til TIR-konventionen.

Databasen anvendes af Dansk Erhvervs Carnet- og Certifikatafdeling til at administrere udstedelsen af TIR-carneter og registreringen af brugte carneter – og af DTL til at administrere forskellige problemer, der måtte opstå i forbindelse med udstedelsen af TIR-carneter i forhold til TIR-brugerne.

Der foreligger en databehandlingsaftale mellem DTL og IRU vedrørende persondata i AskTirWeb.

Personoplysninger i AskTirWeb vil blive slettet, når virksomheden er udtrådt af TIR-ordningen, og der er forløbet minimum 27 måneder efter, at det sidste TIR-carnet er udstedt til virksomheden. Hvis der er rejst krav om betaling af toldkrav efter TIR-konventionen, vil persondata blive slettet umiddelbart efter, at der foreligger endelig afgørelse om kravets berettigelse i forhold til den pågældende virksomhed.

Når en virksomhed er godkendt som TIR-bruger, registreres personoplysninger som oven for angivet også i en database kaldet ITDB administreret af myndigheden United Nations Economic Commission for Europe (UNECE) i Genève. ITDB drives af UNECEs TIR Secretariat i Genève. Forpligtelsen til at indberette til denne database fremgår af TIR-konventionen og skal primært sikre myndighedernes overblik over de virksomheder, der fungerer under TIR-ordningen. 

TIR-konventionen er gennemført i dansk ret gennem Rådets Forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013.