DTL anvender cookies

DTL.eu bruger cookies til at identificere trafikken på sitet. Hvis du har acceptereret cookies, kan du altid slette dem igen ved at klikke på linket nederst på sitet. Læs mere om cookies her.

DTL: Finanslovsudspil uden fornemmelse for transporterhvervet

Der er ikke meget at hente for vognmændene i regeringens finanslovsudspil.

Flytteydelser er ikke med i bolig-jobordningen. De infrastrukturmæssige elementer er smurt tyndt ud – meget tyndt endda. Og sænkelsen af brotaksten over Storebælt er en narresut, som vil betyde reelle forværringer for mobiliteten - i al fald en række år frem, indtil vejkapaciteten over Fyn er øget.

Hos DTL-Danske Vognmænd kan begejstringen for regeringens finanslovsudspil ligge på et lille sted:

”Det er skuffende, at flytteydelser ikke er medtaget i bolig-jobordningen. Det er det i Sverige, og der er det dokumenteret, at det er til gavn for borgerne og mobiliteten – og det er godt for erhvervet. Vi kommer til at presse benhårdt på i de kommende måneder, for at flytteydelser kan ende med at blive en del af bolig-jobordningen, når Folketinget senere på året stemmer endeligt om finansloven for 2018,” siger administrerende direktør i DTL-Danske Vognmænd, Erik Østergaard.

Penge smurt tyndt ud
”Sænkelsen af taksten på Storebæltsbroen lyder jo umiddelbart godt. Men vi ved jo udmærket, at den gevinst bliver spist af transportkøberen eller slutbrugeren – ikke af vognmanden. Til gengæld fjerner takstnedsættelserne midler fra Storebælt, som kunne have brugt til vigtige infrastrukturopgraderinger på bl.a. Fyn, samtidig med at trængslen vil øges. DTL-medlemmerne kommer - altså hvis det står til Regeringen – til at opleve at takstreduktionen, der vil udløse flere trafikanter på de allerede tilsandede danske veje. Det betyder mere tid i kø, højere brændstofudgifter og lavere produktivitet. Det giver simpelthen ikke mening – og det er et synspunkt, der i øvrigt støttes af flere ledende trafikforskere, og jeg forstår derfor ikke den ukritiske tiljubling af forslaget, som vi ser fra andre sider,” fortsætter Erik Østergaard.

”Finanslovsforslaget har jo netop ikke afsat større midler til infrastrukturforbedringer og styrkelse af vejnettet. Her er pengene smurt meget tyndt ud. Alt i alt er der ikke meget i dette udspil, som styrker den infrastruktur, der skal være på plads af hensyn til det generelle opsving, den øgede vækst og styrkelsen af beskæftigelsen. Jeg frygter simpelthen, at det manglende ambitionsniveau for infrastrukturen, og uhensigtsmæssighederne som følge af takstnedsættelserne på Storebælt, kan blive en selvstændig hæmsko for væksten. De mange timer i kø i vejene, og den manglende fleksibilitet i mobiliteten, er en trussel. Det synes jeg er et stort – og indtil videre – underbelyst aspekt ved det fremlagte finanslovsforslag,” slutter Erik Østergaard.