Næstved vognmand ind i DTL bestyrelsen

Vognmand Lars Vilhelm Andersen fra Næstved Vognmandsforening træder ind i DTLs bestyrelse, mens vognmand Steen Tofteng fra Kjøbenhavns Vognmandslaug måtte give stafetten videre.

DTL bestyrelsen 2017: Fv. bagest: Jens H. Petersen, Winnie Grant, Ole Bang Jensen (næstformand), Per Rasmussen. Forrest fv. Kristian Petersen, Henrik Jørgensen, Martin Danielsen (formand), Poul Jørgensen, Lars V. Andersen. Yderst th. direktør Erik Østergard, Fotos: Per Daugaard

Lars Vilhelm Andersen medbringer vognmand Mikael Palle – ligeledes fra Næstved og formand for Næstved Vognmandsforening – som suppleant.

Det blev resultatet af kampvalget på DTLs generalforsamling, da fem poster i bestyrelsen havde seks tilmeldte kandidater.

Tak til Tofteng
DTLs formand takkede afgående bestyrelsesmedlem Steen Tofteng for fire års arbejde i bestyrelsen: ”Vi vil savne din store erfaring fra affaldsområdet, og dine historier fra kørslerne med containerbil. Jeg kan roligt sige, at det, du oplever, når du kører med containerbilen, det sker ikke i Langeskov.”

Bestyrelsen i DTL – Danske Vognmænd består herefter af følgende personer:

Henrik Jørgensen – Aalborg

Jens H. Petersen – Hanstholm

Kristian Skov Petersen – Taastrup

Lars Vilhelm Andersen – Næstved 

Martin Danielsen – Odense

Ole Bang Jensen – Haderslev

Per Rasmusen – Klakring

Poul Jørgensen – Herning

Winnie Grant – Kastrup

Bestyrelser har konstitueret sig
Bestyrelsen konstituerede sig med Martin Danielsen som formand og Ole Bang Jensen som næstformand.

Bestyrelsen i DTLs arbejdsgiverforening har – bortset fra Kristian Skov Petersen – personsammenfald med DTLs bestyrelse. Arbejdsgiverforeningen konstituerede sig senere på dagen med Martin Danielsen som formand og Ole Bang Jensen som næstformand.