Interview: Til kommunal kamp mod social dumping

SFs spidskandidat i Kolding Karina Lorentzen Dehnhardt kridter banen op til valgkampen

Foto: Esben Salling/Scanpix

»Contrans-sagen handlede om, at et flertal i Kolding Byråd godkendte et forslag, som ville holde hånden over social dumping ved at tillade udenlandske chauffører at overnatte på transportfirmaernes adresser. Det er et eklatant stupidt eksempel på, hvordan man med åbne øjne valgte en kurs, der var i modstrid med kommunens normale politik med både sociale klausuler og kædeansvar.«

SF’eren Karina Lorentzen Dehnhardt er kontant, da hun bliver spurgt til sagen om transportvirksomheden Contrans.

Den tidligere MF’er, som er sit partis spidskandidat i Kolding ved det forestående kommunalvalg, lægger ikke fingrene imellem i kritikken det politiske forløb - med særlig adresse til sine kollegaer fra Venstre og Konservative i byrådet. Hun er stålsat i sin holdning til, at man fra kommunalt hold netop skal hindre undergravelsen af ordentlige forhold i transportbranchen og på arbejdsmarkedet i det hele taget.

Og dén diskussion, inklusiv vilkårene for de forhutlede øst-chauffører, der camperer i lastbilen på parkeringsplader, rastepladser og på villaveje, bør have en prominent plads i den kommunale valgkamp, ifølge Karina Lorentzen Dehnhardt: 

»For mig er det centrale i sagen, at en kommune ikke med sin politik direkte skal medvirke til social dumping. Emnet bør ligge højt på dagsordenen. Den handler jo om unfair konkurrence til vores egne arbejdspladser – og i sidste ende om skattegrundlaget i en kommune. Derfor er den sag vigtig – og så giver det jo ikke mening at en kommune, som er optaget af sociale klausuler og kædeansvar, ligefrem er parat til at tage beslutninger, som virker modsat.«

Vidtrækkende konsekvenser

I foråret, da Contrans-sagen var under behandling, gjorde embedsfolkene på rådhuset i Kolding de politiske beslutningstagere, herunder borgmester Jørn Petersen, opmærksomme på, at tilladelsen til Contrans ville skabe præcedens og en forventning om bedre muligheder til vognmandsvirksomheder.

Kolding ville derfor tiltrække andre virksomheder til kommunen; også takket være Koldings centrale placering i Trekantsområdet. Andre virksomheder og brancher ville med andre ord ikke kunne nægtes de samme ”velfærdsfaciliteter”, som Contrans havde fået tilladelse til at bygge.

Og dermed ville en ladeport stå åben for omfattende social dumping i Kolding-området, anfører Karina Lorentzen Dehnhardt, der også forklarer, at man blot samtidig skubber problemet andre steder hen:

»Trekantområdet og Sydjylland er fyldt med transportvirksomheder. Skulle Kolding Kommune være en slags helle for dem, der vil omgå reglerne og understøtte slavelignende vilkår? Det var jo reelt det, der ville blive konsekvensen af de borgerliges beslutning, fordi tilladelsen til Contrans medførte, at samtlige virksomheder skulle have lov. Så er det jo pludseligt ligegyldigt, at man siger nej til hvilepladser i Esbjerg og Vejle, for så kan man bare flytte til Kolding og få – og så får vi jo aldrig skovlen under det svineri, der foregår.«

Hun er ikke blind for, at Contrans’ rumænske chauffører ikke får bedre vilkår, men kampen går stadig på at skaffe ordentlige forhold til alle: 

»Det er et dilemma. For jeg ved jo godt, at når vi siger nej til at gøre noget for de stakler, så kommer der ikke bedre forhold i morgen. Men vi er nødt til at stå fast på vores principper om ordnede forhold, og derfor bliver det også en sag lokalt. Den kamp vi kæmper nu, gør det forhåbentligt bedre for øst-chaufførerne på sigt.«

Som i kampen mod Al Capone

Samtidig er Karina Lorentzen Dehnhardt parat til at bruge samme midler, som man tog i brug mod Al Capone i 1920’ernes Chicago og i nyere tid herhjemme mod andre grupper:

”Hvis du spørger mig, skal vi bekæmpe snydefirmaerne, som vi bekæmper rockerne. Alle midler skal tages i brug, og kan vi, skal vi bruge lokalplanerne og bygningskontrol til at gøre det surt for dem, der ikke opfører sig ordentligt.”

Og så påpeger hun, at det lader sig gøre at skabe politiske resultater, når man har en god sag med bred støtte i offentligheden:  

»Jeg tror, de borgerlige blev overrasket over den folkelige modstand i Kolding. De endte jo med at måtte omgøre deres egen dårlige beslutning. DF’erne var underligt tavse i den her sag, måske fordi de i første omgang var med til at godkende, at der skulle findes et andet sted, hvor Contrans kunne have hvilepladser.«

Kontrolforanstaltninger skal styrkes

Problemet med udenlandske chauffører, der langtidsparkerer, har andre steder vist at være en stor økonomisk belastning for den kommunale kasse. Det er bl.a. tilfældet for Aabenraa Kommune, hvor den gamle toldplads i Padborg bruges af udenlandske chauffører til overnatning. Det koster kommunen 850.000 kr. i vedligeholdelse og rengøring og har bl.a. ført til politiske krav om opkrævning af gebyrer for at bruge pladsen og dens faciliteter.      

Det skorter ikke på floromvundne hensigtserklæringer om at komme ulovlighederne vedr. overnatning og de lovpligtige hvil til livs.

Contrans-sagen viser imidlertid, hvor vanskeligt det reelt er at kontrollere forholdene.

Problemerne er gemt væk i industrikvarterne og på havnen om aftenen og i weekenderne, hvor ingen ellers færdes, ifølge Karina Lorentzen Dehnhardt. Hun blev selv overrasket over omfanget, som hun beså sammen med en borger, der også havde inviteret borgmesteren med. Han afslog dog.

Da Contrans-sagen verserede, pressede SF i Kolding på for flere kontrolforanstaltninger, uanmeldte besøg og for, at borgmesteren skulle tage sagen op med politiet, med henblik på at kontrollere 45-timers hvil. Et byrådsmøde i slutningen af august afslørede, hvor begrænsede kommunens kontrolmuligheder i forhold til virksomhederne er. Derfor stemte SF, dog kun med støtte fra Enhedslisten, for en langt skrappere kurs, der pålægger kommunen at kontrollere transportvirksomhederne.

Desuagtet er det et arbejde, Karina Lorentzen agter at fortsætte og gøre til et kardinalpunkt i valgkampen:       

»Jeg kan jo sagtens unde de stakkels chauffører, at de får bedre vilkår. Men hvis man vil dem noget godt, må man starte med at betale dem en ordentlig løn og lade dem holde deres 45-timers hvil sammen med familien. Så det kan godt være, at den konkrete sag fjernede nogle lidt tåleligere forhold for de her mennesker, men det kan være en nødvendig vej at gå for at presse firmaerne til at behandle dem ordentligt. Dertil kommer, at det heller ikke dur, at vi kan have daglejere, som presser branchen så hårdt,« siger hun.  

 

Baggrund: Det spegede spil om Contrans

I foråret 2017 klager en borger til Kolding Kommune over, at udenlandske chauffører overnatter i beboelsesbarakker hos transportfirmaet Contrans i byens industrikvarter.

Contrans bliver af kommunen bekendtgjort med, at områdets lokalplan ikke giver mulighed for beboelse. Contrans søger herefter om tilladelse til at lave såkaldte velfærdspladser til deres primært østeuropæiske chauffører. Det drejer sig om 10 ’hvilekabiner’ med sengeplads til 30 chauffører, 7 toiletter og badefaciliteter, samt et køkkenafsnit.

Contrans’ oprindelige plan på i alt 81 sengepladser tilbagevises af forvaltningen, som vurderer, at det vil være i strid med lokalplanen. Embedsmændene på rådhuset foreslår, at man finder et andet sted til byggeriet end på adressen i industrikvarteret, og det stemmes igennem i plan- og boligudvalget. V og Ks to repræsentanter i udvalget ønsker imidlertid at give Contrans tilladelse til at etablere de ønskede faciliteter på virksomhedens adresse med den tilføjelse, at chaufførerne ikke må overnatte men blot afholde hvil i arbejdstiden. 

Dét forslag kommer til afstemning i byrådet, hvor det stemmes igennem af V og K med det smallest mulige flertal på 13 mandater. De øvrige partier, herunder DF, S, EL og Rad. V., som i første omgang godkendte ansøgningen i udvalget, samt SF, modsætter sig i byrådet.  

Sagen fortsætter med at rumstere i pressen og på de sociale medier, hvor navnligt borgmesteren står for skud. På et byrådsmøde i slutningen af maj fremsætter borgmesteren et forslag, som ophæver tilladelsen til Contrans. Forslaget får flertal.